- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
486

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaarupør Sund - Skaarø - Skaatøy - Skab - Skabelon ell. Skabelun - Skabelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem et smalt, kroget Løb med 1,5 m Vand.
Sundet er ikke afmærket. Tæt ved Vestenden af
Sundet er der paa begge Kyster bygget Broer
ud til en smal Rende med 2 m Vand. Mellem
Broerne gaar en elektrisk Trækfærge.
G. F. H.

Skaarø, d. s. s. Skarø.

Skaatøy, Herred i Kragerø Sorenskriveri,
Kragerø Politidistrikt, Telemarken Fylke, 112,18
km2 med (1920) 3668 Indb. S., der tillige udgør
Skaatøy Præstegæld og Sogn med Levang Kapel,
begrænses af Herrederne Søndeled, Sannidal og
Bamble, hvorhos det mod SØ. støder til Havet.
Kragerø Købstad ligger helt omsluttet af S. S.,
hvis gl Navn var Skotøy, bestaar af 3
Halvøer og af mange uden for disse liggende Øer
(tilsammen c. 33 km2). Længst mod NØ. har man
Halvøen mellem Fossingfjorden og Hellefjorden,
hvilken Halvø ved et Skar og et Par Vande
skilles fra Fjeldene i Sannidal og Bamble
Herreder. Den næste af de 3 Halvøer, den paa hvilken
ogsaa Købstaden Kragerø findes, ligger mellem
Hellefjorden og Kilefjorden. Halvøen S. f.
Kilefjorden, mellem denne Fjord og selve Havet, er
mod V. begrænset af et af Vande opfyldt Skar,
der danner S.’s Grænse mod Sannidal. Halvøen,
der i det store betragtet danner et lavt Plateau,
gaar alm. under Navn af Gjæren. I den vestlige
Del af Halvøen ligger Tyvehellerknuten (102 m).
Herredets vigtigste Øer er Jomfruland (3,3 km2,
7 km lang og intetsteds over 0,7 km bred),
Langøy (6,6 km2), Gumøy (4 km2), Skaatøy (7,7
km2) og Berøy (2,7 km2). Saavel Jomfruland som
den længere mod NØ. liggende mindre Ø
Straaholmen adskiller sig for saa vidt fra de øvrige
Øer, som der saa godt som ikke findes noget
fast Fjeld i Dagen. De er begge Levninger af
det samme store »Ra«, der kan paavises
gennem lange Strækninger paa begge Sider af
Oslofjorden. Af Herredets Areal opgives 8,4 km2 som
Ager og Eng, 40 km2 som Skov, og Resten
Udmark, Snaufjeld m. v. Den dyrkede Mark findes
hovedsagelig paa Halvøen Sønden for
Kilefjorden samt paa Skaatøy og Jomfruland. Den
sidstnævnte Ø regnes som meget frugtbar.
Havedyrkning er i god Fremgang inden Herredet.
Agerbrug og endnu mere Fædrift maa regnes
som Hovednæringsveje, hvad der ogsaa er
Tilfældet med Søfarten. En meget stor Del af
Herredets Befolkning er ell. har været Sømænd.
Fiskeri drives i nok saa stor Udstrækning.
Mange Kunstnere har deres Sommerboliger paa
S. Der findes temmelig mange Gruber (Jern)
særlig paa Langøy og Gumøy, men de drives
ikke for nærværende. Derimod drives nogle
Feldspatbrud, hvorhos der tidligere ogsaa blev
uddrevet Apatit omkr. Kragerø. Inden
Herredets Grænser findes mange industrielle Anlæg
saasom Træsliberi, Høvleri, Dampsave,
Møllebrug, Trævarefabrik og en Feldspatmølle
foruden en Mængde Isbrug. Herredets Bebygning
ligger hovedsagelig ved Kysten og er tættest paa
Halvøen S. f. Kilefjorden samt paa enkelte af
Øerne. Strandstedet Helle har c. 180 Indb.
V. f. Kragerø maa al Sejlads langs Kysten
foregaa udenskærs. Ø. f. Kragerø findes derimod 2
meget benyttede indenskærs Sejlleder, nemlig
Jomfrulandsrenden straks inden for Jomfruland
og Straaholmen, samt Langøsundet mellem
Langøy og Gumøy. Dette sidste, meget trange
Løb kan dog kun benyttes af mindre Fartøjer.
Inden Herredet findes mange gode
Ankerpladser og Havne. Den vestlandske Hovedvej
gennemskærer en liden Del af Herredet og sender
en Arm ned til Kragerø. Sørlandsbanen har en
Sidebane ned til Kragerø. Desuden findes her en
hel Del Bygdeveje, hovedsagelig paa Fastlandet,
men ogsaa paa Skaatøy. Antagen Formue 1921
var 12,5 Mill. Kr. og Indtægt 3377702 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, Amund Helland,
»Bratsberg Amt« [Oslo 1900]).
(P. N.). M. H.

Skab, se Fnat.

Skabelon ell. Skabelun, ofte skrevet med
den fr. Form Chablon, uagtet det kan
antages at være af oldnordisk Oprindelse og
sammensat af »skabe«, ɔ: danne og »lun« ell. »lund«
ɔ: Maade, kan enten betyde en Façon f. Eks.
S. paa et Fartøj, ligesom man ogsaa spøgende
taler om et Menneskes S., ell. en Genstand,
som tjener til Rettesnor ell. delvis Model ved
et Arbejdes Udførelse; som Rettesnor tjener
saaledes Tegneskabeloner, flade Stykker af
haardt Træ ell. Celluloid med krumme
Konturer, af hvilke et større Antal danner et Sæt,
i hvilket man opleder den S., efter hvilken man
bedst kan optrække en Kurve paa Tegningen;
benyttes f. Eks. ved Konstruktion af et Skibs
Spanterids. Ved Arbejde i Metal haves S. af
Metalplade — som Regel Staalplade —, efter
hvilke man ridser paa Arbejdsstykket. S. som
delvise Modeller anvendes ofte ved Formning.

Ved Nutidens maskinmæssige
Masseproduktion spiller S. en stor Rolle som
Kontrolredskaber for at sikre sig, at alle Genstandene er
saa vidt muligt matematisk ens, da Kontrollen
af Dimensionerne gaar ud paa at fastslaa, at
Genstandene er mindre end den største S. og
større end den mindste S., idet under Begrebet
S. indbefattes Lærer, Tolerance-Maaleværktøj
(se Lære) o. s. v.
(F. W.). D. H. B.

Skabelse er et religiøst Begreb, som danner
en nøje Sammenhæng med det monoteistiske
Gudsbegreb. Med Troen paa den ene almægtige
Gud er det givet, at Verden ɔ: alt det
eksisterende efter sin Oprindelse maa føres tilbage til
ham, som skabt ved ham. Med dette Udtryk
betegnes nemlig det eksisterendes fuldkomne
Afhængighed af Gud; det har sin Eksistens alene
ved ham. Hvor Gud ikke er opfattet i sin fulde
Storhed — som overalt i Hedenskabet — vil man
forestille sig Verdens Tilblivelse paa anden
Maade; man vil enten begynde med et Kaos, et
Verdensæg ell. en uordnet Materie, som af sig
selv udvikler sig til en harmonisk Verden, ell.
man lader Verden blive til ved en Udstrømning
af Guds Væsen, en Emanation, ell. man tænker
sig endelig Gud som den, der har udformet og
dannet et forefundet Stof. I Modsætning til alle
saadanne Teorier staar Bibelens Lære. At Gud
har skabt »Himlen og Jorden«, er fortalt paa de
første Blade i 1. Mos. (1. og 2. Kap.); men det
er tillige Grundforudsætningen for hele
Aabenbaringshistorien, baade i den gl og den nye
Pagt. Hovedpunktet i den mosaiske
Skabelsesberetning er Forvisningen om, at det er den
guddommelige Formaalstanke, som er
Tilværelsens bærende Grund. Ved Guds Ord kaldes alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free