Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skabelse - Skabilkenhoved - Skabiose - Skabrak - skabrøs - Skade (nordisk Gudinde) - Skade (dansk Adelsslægt) - Skade (se Rokker) - Skade (se Ravnefugle) - Skade (se Erstatning) - Skade Grund - Skadeserstatning - Skadesforsikring - skadesløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem, og det kaldes frem i Orden, efter en Plan,
med Mennesket som Skabningens Krone, som
Formaalet for Skabelsesværket. Paa selve
Fortællingens Form kan der i øvrigt næppe lægges
Vægt. Der foreligger to forsk. Beretninger (1.
Mos. 1. og 2,4 ff.), som afviger fra hinanden
m. H. t. Skabelsesværkets Orden ligesom ogsaa
m. H. t. den videre Forklaring af, hvad der
sker. Den hele Beretning er fremdeles af en
ganske barnlig Karakter og stemmer næppe med
den geol. Videnskab; og den synes endelig at
vise tilbage til en mere alm. asiatisk
Overlevering, der er bleven omdannet og renset efter
den rene Monoteismes Grundsætninger.
Hvorledes skulde det vel ogsaa være muligt at give
en Historie om det, som ifølge sin Natur maa
unddrage sig al Forstaaelse? At S. er et saadant
Forhold, der af samme Grund ogsaa unddrager
sig al videnskabelig Bestemmelse, er det af
Vigtighed at huske paa. Det maa vistnok
indrømmes, at en Skabelse »af intet«, hvorved
ogsaa selve Tiden først skal blive til, indeholder
uoverstigelige Vanskeligheder for den
menneskelige Tænkning. Men selv om der kun kan
tillægges Fortællingen symbolsk Betydning, er den
dog religiøst betydningsfuld; det er det
praktiske Spørgsmaal, som i enhver Livsanskuelse
søges løst, der her faar en ejendommelig
Besvarelse. Den højeste Realitet i Tilværelsen
tilkommer Gud; i Forhold til ham har Verden
kun en afledet, sekundær Bet. (Litt.: A.
Dillmann, »Die Genesis« [1886]; H. Schultz,
»Alttestamentliche Theologie« [1878]).
F. C. K.
Skabilkenhoved, et af Træ eller anden
Masse dannet Hoved, benyttet til Paasætning af
Pynt (hos Modehandlere); Hueblok.
Skabiose, se Scabiosa.
Skabrak. Ordet er tyrk. (tschaprak);
kommet til Tysk gennem Polsk czabray og betyder
et Stykke Klæde, ofte udsmykket, ell. et
Lammeskind, der dækker over Sadelen ell. over
Byrden, naar de er lagt paa Hesteryggen.
(Bernh. O.). Elna M.
skabrøs (nylat.), raa, ujævn, knortet (om
en Vej); deraf: farlig, vanskelig, mislig.
Skade, nordisk Gudinde af Jætteslægt, er i
Mytedigtningen gift med Havets og
Velstandens Gud Njord; fremstilles som skiløbende,
jagende; da Aserne havde dræbt hendes Fader
Tjasse, drog hun væbnet til Asgaard og
krævede Bod; hun fik da Lov at vælge en af dem
til Mand, men ved Valget maatte hun kun se
Fødderne, og det blev da Njord; i samme
Anledning havde hun forlangt, at Aserne skulde
faa hende til at le, hvilket hun ansaa for
umuligt, men det lykkedes Loke at bringe hende
dertil ved at foretage nogle ufine Kunster med
en Ged; hun enes daarlig med sin Husbond,
fordi hun elsker Fjeldet, han Havet. De enedes
da om skiftevis at bo ni Nætter i Trymheim,
Kendes gl. Hjem, og tre Nætter i Noatun,
Njord’s Hjem. Men det gik daarlig, og de drog
hver til sit. En Dyrkelse. af S., formodentlig
som Hjælper paa Jagt og i Uvejr, antydes i
Eddakvadene og spores i norske og svenske
Stednavne. De trøndske Jarler opfattede hende,
med Odin til Ægtefælle, som deres Stammoder.
(A. O.). G. K-n.
Skade, uddød dansk Adelsslægt, der førte to
fra hinanden vendte Sølv-Halvmaaner mellem
to grønne Kløverblade, senere to Sølv-Stjerner,
i blaat Felt, paa Hjelmen to hvide Svanehalse,
holdende et Kløverblad, senere en Guld-Ring
med en blaa Sten. Stamfaderen, en ufri Mand
Mads Jensen til Torup, omtalt 1519, kom
ind i Adelen ved sit Giftermaal med en Jomfru
af Slægten Høg (Banner). Hans Søn, Niels
Madsen til Refstrup, der som Skibschef paa
»Solen« forliste under Gotland 1566, ægtede
Maren S., der tilhørte en lidet kendt jysk
Adelsslægt. Deres Efterkommere antog Navnet
S. Mest kendt blev Rigsraaden,
Stiftsbefalingsmand i Sjælland Offe S. (1609—64), der var
Assessor i Kancellikollegiet og Medlem af
Højesteret. Hans Broder, Kommandant paa
Kronborg, Oberst Otte S. (d. 1673), deltog med
Dygtighed i Krigen mod Svenskerne og var
saaledes 1658 Anfører for de norske Tropper,
som fra Fredrikstad kom Halden til
Undsætning. Sidstnævntes Søn var vistnok Slægtens
sidste Mand.
P. B. G.
Skade (Rája batis), se Rokker.
Skade (Pica caudata), se Ravnefugle.
Skade, se Erstatning.
Skade Grund, ud for Æbeltoft Vig, c. 2 km
Ø. f. Helgenæs, er en Sandplade paa 2 à 3 km
Gennemsnit med mindre end 6 m Vand. Paa
Grunden ligger en Del Puller med c. 2 m Vand.
Grundens Sydside er afmærket med 2 Vagere.
G. F. H.
Skadeserstatning, se Erstatning.
Skadesforsikring, se Forsikring.
skadesløs er et Ord, der hyppigt benyttes i
juridiske Dokumenter. I de Forbindelser, hvori
det særlig anvendes, har det en ganske bestemt
Bet. som udtrykkende en Garanti ell. i øvrigt
en Skærpelse af de ellers gældende Pligter.
Medens saaledes f. Eks. den, der giver alm.
Transport af et Gældsbrev, kun indestaar
Erhververen for, at den i Gældsbrevet nævnte
Debitor virkelig skylder Beløbet, men ikke for,
at han er i Stand til at betale, paatager
derimod den, der giver s. Transport, sig en
Garanti for Debitors Betalingsevne, nemlig som
simpel Kautionist. Et Tilsagn om s. Betaling
af Penge skaber iflg. Res. 18. Novbr 1718 Pligt
til, naar Betaling ikke erlægges til rette
Handlingstid, at svare Rente og Rentes Rente fra
dette Øjeblik og ikke blot fra Forligsklagens
Dato (smlg. Mora) samt al den Bekostning,
som maa gøres for at faa Betaling, saa vidt den
findes lovlig. Derimod ligger der ikke i dette
Tilsagn nogen Pligt til at erstatte Kreditor hele
det Tab, han har lidt ved Pengenes
Udeblivelse. Den, der giver s. Kvittering, maa
derved have forpligtet sig til at tilbagelevere
det modtagne, hvis det senere kan godtgøres,
at den formentlige Skyld ikke eksisterede.
Under den tidligere Procesordning forekom ofte
Vedtagelse om skadesløse Procesomkostninger,
hvilket betød, at den, der kom til at udrede
dem, skulde betale dem efter Regning, saaledes
at alle af Modparten virkelig afholdte
nødvendige Udgifter til Processen skulde dækkes fuldt
ud. Efter Retsplejeloven er en saadan
Vedtagelse ugyldig, idet Omkostningerne ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
