Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regler om Beviset for, at Ægteskabsbruddet
virkelig forelaa, jfr D. L.’s Frygt for, »at
mange lyve paa sig selv, paa det den ene kan blive
af med den anden«. Vor ny Retsplejes fri
Bevisbedømmelse gør saadane Særregler
overflødige, f) at den anden Ægtefælle, som lider af
smittefarlig Kønssygdom, ved Samleje har
udsat Sagsøgeren, som var uvidende om
Sygdommen, for Smitte; g) Stræben sin Ægtefælle
efter Livet, ell. grov Mishandling af denne; h)
den anden Ægtefælle er for en vanærende
Handling idømt mindst to Aars Frihedsstraf;
i) den anden Ægtefælle lider af en saadan
Sindssygdom, at Ægteskabets Fortsættelse ikke
bør fordres, dog kun hvis Sygdommen under
Ægteskabet har varet mindst i de sidste 3 Aar,
uden at der er rimelig Udsigt til varig
Helbredelse. Uden for disse Tilfælde kan S. ikke
gives, hverken yed Dom ell. Bevillings Vor Ret
anerkender navnlig ikke, saaledes som de ny
tyske og schweiziske Civillove, at S. kan gives
efter et friere Skøn over, at Forholdet mellem
Ægtefællerne er ganske ødelagt. Dette kan hos
os kun føre til Separation, og Fristerne (1 1/2 ell.
2 1/2 Aar) for S. derefter maa da respekteres.
Vilde de Fraskilte atter leve sammen i
Ægteskab, krævedes tidligere en særlig Tilladelse og
en særlig Vielsesform. Nu kan de frit gøre det,
men sædvanlig Vielse maa benyttes.
Retsvirkningerne af S. er dels
udtalte i Ægteskabsloven, dels følger de af det
nedarvede Begreb om S., saaledes som det er
udviklet i vort og ogsaa i fremmed Retsliv.
Ægteskabet hører helt op, i mange Henseender
med lgn. Følger, som hvor en Ægtefælle dør.
Retsvirkningen regnes fra Dekretets (Dommens
ell. Bevillingens) Dato, og aldrig fra noget
tidligere Tidspunkt, særlig ikke fra den Dag,
Begivenheden indtraf, f. Eks. et Ægteskabsbrud,
som begrundede S. Da en Skilsmissedom kan
appelleres, og herved ændres, maa den
Fraskilte ikke indgaa nyt Ægteskab, førend
Ankefristen (8 Uger) er udløbet. Hvor Dommen
endnu kan appelleres, ell. hvor den er under
Appel, maa Retsvirkningerne »suspenderes«, d. v.
s., at Skifte bør opsættes, og Ordningerne med
Underhold og Forældremyndighed gøres
foreløbige, indtil man ser, om Dommen bliver
stadfæstet ell. ændret. I fremmed Ret, derunder
norsk og svensk, hævdes det dog, at en
Skilsmissedom først faar Retsvirkning, naar den er
»endelig« (har »laga kraft«).
Som omtalt kan den Fraskilte, der nu er
ugift, gifte sig igen. Men det een Gang stiftede
Svogerskabsforhold bestaar. Hustruen kan ikke,
naar han dør, betragtes som hans Enke og faa
Pension efter ham, og hun har ikke Ret til at
fortsætte hans Næring. Den indbyrdes Arveret
bortfalder. Hustruen beholder den ved
Ægteskabet lovlig erhvervede Rang og Stand efter
Manden, men avancerer ikke her senere med
ham. Hun kan bære hans Navn, medmindre
det hvor hun væsentlig bar Skylden for S.,
efter Mandens Begæring er bestemt, at hun
ikke mere maa bære hans Navn. Hun har altid
Ret til at genantage sit Pigenavn. I disse
Henseender virker Omstødelse af Ægteskab
ligesom S. I den før Omstødelsen forløbne Tid
betragtes Parterne vedblivende som havende
været lovlig gifte. Om Hustruens Navn er en lgn.
Regel som ved S. udtrykkelig udtalt. De Børn,
som er avlede før Omstødelsen, er ægte,
uafhængig af, om Ægtefællerne har været i god
ell. ond Tro.
Hvad Formuen angaar, bortfalder ved
Separation (s. d.) ell. S. det mellem
Ægtefællerne, ogsaa nu iflg. Ægteskabslov II af 1925 §
15, bestaaende Formuefællesskab, og Boet deles
efter lgn. Regler, som hvor en Ægtefælle er
død, og den efterlevende Ægtefælle skifter med
den først Afdødes Arvinger. Særejet bliver
altsaa, hvor det var. At Formuefællesskabet
bortfalder, har, indtil Boet er delt, ingen videre
Bet. for vedk. Ægtefælles Raaden over, hvad
den har medbragt i Formuefællesskabet; dog
kan Raadigheden under Skiftet, naar Misbrug
frygtes, gives til en særlig Værge. Eller
Ægtefællen kan faa Tilhold om ikke at forrykke
Fællesboets Stilling. Fællesskabets Bortfald
bevirker, at alt, hvad nogen af dem efter S.’s Dato
erhverver, bliver deres egen fri Ejendom.
Fællesformuen gøres op, idet hver Ægtefælles Gæld
betales ell. fradrages, og Nettoverskudet deles
lige; dog saaledes, at en Ægtefælle, som har
misbrugt sin Raadighed over sin Part (hans
»Bodel«), kan paalægges at give den anden
Vederlag herfor ved Delingen. Forholdet
mellem hvers Særeje og Fællesejet maa ogsaa
opgøres, hvor Midlerne er blevet
sammenblandede. Gældsansvaret var efter hidtidig Ret
delvis ordnet saaledes, at Manden heftede for
Hustruens Gæld fra før Vielsen og for hendes
senere Retsbrudsgæld, men ikke omvendt. Efter
Ægteskabslov II (1925) hefter hver for sin
Kontrakts- og Retsbrudsgæld; kun for
Husholdningskreditten hefter de solidarisk.
Kreditorerne beskyttes virksomt imod, at en Ægtefælle
gør sig insolvent ved at overføre (gavemæssigt)
for stor en Part af Aktiverne til den anden
Ægtefælle (og saaledes maaske søge sig
befriet for Underholdsbidrag til Ægtefællen ell.
Børnene). Hvis en Ægtefælle grovt har
krænket den anden, kan han idømmes en
Godtgørelse herfor efter Billighed. Ved Omstødelse
kan der gives en lgn. Godtgørelse. Desuden
kan her hver Ægtefælle forlods udtage af Boet,
hvad der i Værdi svarer til, hvad den ved
Vielsen indbragte i Boet ell. senere har faaet ved
Arv ell. Gave, forudsat at Fællesboet strækker
til. Resten deles lige. I Sverige er Reglerne
om S. og Omstødelse som i Danmark. I Norge
gælder det særlige, at Dommeren ved S. efter
Skøn kan fravige Ligedelingen, nemlig give den
samme Deling som ved Omstødelse.
Efter hidtidig Ret paahvilede det som Regel
ikke den ene Ægtefælle efter S. at yde noget
Underholdsbidrag til den anden; men
ofte stilledes det Manden som en Betingelse for
at bevilge ham S., at han paatog sig et vist
Bidrag til Hustruen, ligesom de ved Separationen
vedtagne ell. paalagte periodiske Bidrag ofte
fastholdtes ogsaa efter S. Ved Separation, hvor
Mandens Underholdspligt i Forhold til det
offentlige bestod (saaledes som i øvrigt ogsaa
nu, medens en saadan Pligt efter S. ikke bestod
ell. bestaar), fik Hustruen ofte Underholdskrav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
