- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjern - Skjern Aa - Skjerne, Godtfred - Skjerninge, Vester- - Skjerstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

427 Gaarde og Huse med 2326 Indb. (1911: 1768,
1901: 1122). heri medregnet Engsig Gaarde og
Huse. I S. er der Kirke, Præstegaard, 2 Skoler,
3 Missionshuse, Ting- og Arresthus (opført
1884), Fattiggaard, Læger, Dyrlæger og Apotek
samt Hoteller og Teater; af Pengeinstitutter: S.
Sogns Spare- og Laanekasse (oprettet 1875), S.
Bank, Kontor for Ringkjøbing Bank og Afdeling
af Varde Bank. Foruden Haandværkere og
Handlende findes der flere industrielle Anlæg
som Møller, Andels-Mejeri, Bryggeri,
Mineralvandsfabrik, Savværk, Cementstøberier,
Maskinfabrik, Uldspinderi m. m.; endvidere er der
Vand-, Gas- og Elektricitetsværk, alle private.
— S. har Postkontor, Telegraf- og
Telefonstation samt Station paa den vestjydske
Længdebane og er tillige Endepunkt for Banen
Skanderborg—S. og Udgangspunkt for S.—Videbæk
Banen (alle Statens). S. hører til 84. Retskreds
(Bølling-Nørre Herreder) med Tingsted og
Dommer i Byen, hvor der tillige er
Kontorafdeling for Politikredsen (62. med Politimester i
Ringkjøbing); den er endvidere Valgsted for
Amtets 6. Folketings-Opstillingskreds.
M. S.

Skjern Aa (ogsaa undertiden kaldet
Lønborg Aa), Vandløb i Nørrejylland og næst
Gudenaa Danmarks største. Den udspringer c.
24 km NNV. f. Vejle og 6 km S. f. Nørre Snede
i en Dalsænkning (68 m o. H.), i hvilken ogsaa
Gudenaas Kilder findes i kun lidt over 100 m
Afstand derfra. Aaen løber mod NNV. gennem
Rørbæk Sø, 56 m o. H., og Kold Sø, 54 m,
hvorpaa den slaar ind i vestlig Hovedretning med
et ringe Fald og udmunder i den sydøstlige Del
af Ringkjøbing Fjord, c. 63 km fra Udspringet,
medens dens hele Længde er over 90 km. Paa
sin Vej optager den en Mængde Tilløb, hvoraf
flere meget betydelige; af disse skal nævnes
Brande Aa, som udspringer N. f. Give og
optages i venstre Bred 3 km NV. f. Brande,
dennes Tilløbsomraade er 97 km2; Holtum Aa
fra Egnen V. f. Nørre-Snede (Opland: 197 km2)
optages i højre Bred 6 km NV. f. Brande; Rind
Aa fra Egnen S. f. Herning (Opland: 287 km2)
falder i højre Bred ved Arnborg; Vorgod
Aa, som med sine Bitilløb afvander Egnen V. f.
Herning (Opland: 455 km2), optages i højre
Bred 2 km NØ. f. Borris; Omme Aa, det
største af alle Tilløb (Opland: 635 km2), kommer
fra Egnen V. f. Jelling, optager bl. a. Hoven Aa
og falder i S. A.’s venstre Bred ved Skjern.
S. A.’s samlede Tilløbsomraade er 2338 km2, og
den fører meget anselige Vandmasser (om
Sommeren c. 15, om Vinteren c. 22 m3 i Sek., under
særlige Forhold indtil 200 m3). Naar
Vandmængden stiger til c. 30 m3, gaar Aaen over sine
Bredder paa de sidste 9—10 km og kan da
anrette stor Skade. De medførte store Sandmasser
har ogsaa bevirket, at Udløbet i Fjorden i de
sidste 100 Aar er rykket c. 1,5 km længere mod
V.„ og at Aaen efterhaanden har dannet et
betydeligt og meget lavt liggende Delta, gennem
hvilket den flyder delt i flere Arme og med
meget ringe Fald. De vanskelige Forhold for
Afløbet fra Ringkjøbing Fjord til Vesterhavet
kan ogsaa fremkalde Opstemninger i Aaen, og
da dens Bund p. Gr. a. vedvarende Tilførsel af
fast Materiale paa en længere Strækning ligger
over Omgivelsernes Niveau indesluttet mellem
Diger, saa indtræder der let Oversvømmelser.
Man har derfor ogsaa gjort flere Forsøg paa
at regulere Deltaet; først 1901—02 er det dog
lykkedes at gennemføre Foretagendet, dels ved
Anlæg af Sidestrømme og Dæmninger, dels ved
Regulering af Hovedstrømmen. Langs Aaen og
dens Tilløb, er der i stor Udstrækning anlagt
Engvandingskanaler.
(H. W.). M. S.

Skjerne, Godtfred, dansk Musikforf., f.
10. Maj 1880 i Kbhvn, studerede Jura og gik
Embedsvejen (Finansministeriet), ved Siden
deraf Musik: dels Klarinetspil under Faderen,
Soloklarinetist i det kgl. Kapel Carl S.’s (f.
1854) Vejledning, dels Sang og navnlig
Musikhistorie under A. Hammerich; Studierne
fortsattes og udvidedes paa talrige
Udenlandsrejser. S. har udgivet »Plutark’s Dialog om
Musiken« (1909), »H. C. Lumbye og hans
Samtid« (1912) og har fra 1917 redigeret
Tidsskriftet »Musik« til dets Ophør 1925 og deri og
andetsteds offentliggjort adskillige Artikler særlig
vedrørende Musik- og Instrumenthistorie; i
»Musik« bestræbte S. sig navnlig efter at
bringe Oplysning om Udlandets
Musikfrembringelser og knytte Forbindelse med dets
Musikforfattere; endelig er S. (med Will. Behrend)
Redaktør af »Aarbog for Musik«, og har skrevet
en Rk. Artikler i »Dansk biografisk
Haandleksikon«.
W. B.

Skjerninge, Vester-, Sogn, Sogne- og
Stationsby i det sydlige Fyn (Salling Herred,
Svendborg Amt). Byen, der ligger c. 10 km V. f.
Svendborg, havde 1. Febr 1921 128 Gaarde og
Huse og 477 Indb. (1901: 402). Der er Kirke,
Præstegaard, Skole, Forskole, Friskole,
Forsamlingshus, Fattiggaard, Apotek, Læge- og
Dyrlægebolig, Mølle, Kro (karakteristisk
Bindingsværksbygning), Elektricitetsværk, Savværk,
Bryggeri m. m.; endvidere Telegraf- og
Telefonstation, Postkontor og Station paa den private
Faaborg—Svendborg Bane. — Den nuv.
Folkehøjskole i Ollerup blev grundlagt 1868 i V.-S.
af Digteren Mads Hansen, for hvem der 1885
her er rejst et Mindesmærke med Bronzebuste.
(H. W.). M. S.

Skjerstad [’∫ærsta(d)], Herred, Salta
Sorenskriveri; Bodø Politidistrikt, Nordland
Fylke, 511,5 km2 med (1920) 2005 Indb., hører
til S. Præstegjæld og Sogn med Misvær Kapel
og ligger omkr. den 27 km lange og 8 km brede
Skjerstadfjord, som gennem Saltstrømmen staar
i Forbindelse med den ydre Saltfjord. Den ydre
Del af Fjorden har svagt skraanende Fjeldsider
med veldyrkede Marker og løvklædte Aaser,
mens Bredderne af den mod Syd gaaende
Bifjord, Misværfjorden, er stejle. Ved
Skjerstadfjordens Bund ligger Fineidet, som er
Udskibningssted for Sulitelma Grubekompagni. I
Nærheden ligger Fauske Kirke i et ret bebygget
Distrikt, herfra udgaar flere Veje, og her
kommer Nordlandsbanen til at passere. — Bl. de
højeste Toppe kan nævnes Kletkovfjeld,
trigonometrisk Punkt (829 m), Nydalsheia (717 m) og
Lurfjeldtind (Bogetind) (1286 m), samtlige
trigonometriske Punkter. — Misværdalen,
hvorigennem løber Lakselven, danner et eget
Dalføre med adskillig Bebyggelse; Dalen har god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free