- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoger - Skóggangr - Skogmark - Skogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligger paa Sydsiden af Drammenselven ved
dennes Udløb i Drammensfjorden; det optages
for en stor Del af Fjelde, der udgør den østlige
Del af den indtil 16 km brede Fjeldstrækning,
som udbreder sig mellem Drammenselven og
Indsøen Ekern. Fra Drammenselven og
Drammensfjorden, langs hvilke der kun levnes en
smal Strimmel opdyrket Land, stiger Terrainet
temmelig brat op, hvorpaa det slakere falder
Syd over mod Sande Herred; ind mellem
Fjeldskraaningerne skyder sig enkelte frugtbare
Dale, som Skogerdalen ell. Værksdalen med
Værkselven, en Fortsættelse af Sandedalen;
Dalen, der i nordvestlig Retning fra S. Kirke
gennemskærer Herredet forbi Konnerud og op
mod Ekers Grænse, dannes i den sydlige Del
af veldyrkede Bakkepartier; fornemlig omkring
S. Kirke og V. over er Dalen tæt bebygget. I
Fjeldpartiet N. og Ø. f. Værkselvens Dalføre
ligger Konnerudkollen (402 m). Herredets
vestlige Del, V. f. Værksdalen, udgøres af et
skovbevokset Fjeldparti, hvis Højder gaar op til
omkr. 500 m. Af Vande findes inden for
Herredet 15, der samtlige er smaa. — Jordbruget
er Hovednæringsvej; af Skov findes mere end
til Distriktets Behov. Fabrikdrift spiller en stor
Rolle, og der findes i Herredet adskillige
industrielle Anlæg, af hvilke fl. Savbrug og
Høvlerier. Guldliste- og Spejlglasfabrikker,
Papirfabrikker, Elektricitetsværk, Møller. Glasværk,
Haggelfabrik, Luefabrik, Hvidmetalstøberi,
Presgær- og Spritfabrik m. m. Bjergværksdrift har
tidligere spillet en større Rolle, idet der findes
adskillige Forekomster af Metaller. Det
saakaldte »Jarlsbergske sølvholdige Bly- og
Kobberværk« anlagdes først i Sande (1730), men
flyttedes senere (1736) til S. i Nærheden af
Konnerud, tidligere Jarlsberg Annekskirke.
Værket, der omfattede c. 80 Gruber, gik særlig ud
paa Bly, men producerede ogsaa en Del Sølv
og Kobber; det holdtes gaaende til 1770, da
Værket nedlagdes, og dets Ejendomme særskilt
bortsolgtes, hvorved der opstod flere mindre
Anlæg. Herredets Bebyggelse er særlig knyttet
til Egnen om S. og Konnerud Kirker,
Værksdalens og Lerelvens Dalfører og Skraaningerne
mod Drammensfjord og Drammenselv. Blandt
Herredets mange større Gaarde kan nævnes den
adelige Sædegaard »Strøm«, der bl. a. har
tilhørt Slægten Tordenstierne og senere Hannibal
Sehested, der fik Birkerettighed 1649.
Konnerudkollens Sanatorium en Times Tid fra
Drammen er meget anset og søgt. — I sydlig
Retning gennemskæres Herredet af
Drammen—Skiensbanen med Station S.; mod V., langs
Drammenselven, fører Drammen—Randsfjorden
med Station Gulskogen. Hovedvej fører fra
Drammen til Sande og langs Drammensfjorden
til Svelvik med en Gren op paa
Sandechausseen; endvidere fører Bygdevej fra Drammen
til Konnerud og videre gennem Værkselvens
Dalføre til S. Kirke, ligesaa fra Drammen langs
Drammenselvens Sydside til Eker; dertil
kommer en Flerhed gode Gaardveje. — S. Kirke
ligger i Herredets sydlige Del; den ældre
Kirke (Hanavals Kirke, opført 1327) var indviet
Skt Olav. Konnerud Kirke, tidligere Jarlsbergs,
er opført 1760; Strømgodsets Kirke ligger
straks Vest for Drammens By. Antagen
Formue 1921 var 33,2 Millioner Kroner og Indtægt
11474754 Kroner.
(N. S.). M. H.

Skóggangr, Fredløshed, egl. Skovgang, da
den Fredløse tænktes at vandre om i Skoven.
S. var den strengeste Straf, der havdes i den
isl. Fristat; de mildere Straffe var Bøder og
Landsforvisning (se Fjörbaugsgarðr). S.
indtraadte først iflg. Dom efter Tingets
Slutning ell. maaske først ved Eksekutionsretten.
Den, der idømtes S., hed skógarmaðr,
Skovmand, fredløs. Han blev fuldstændig stødt ud
af Samfundet og maatte ikke underholdes af
nogen, ikke føres ud af Landet og ikke ydes
nogen Hjælp. Hvis han slap bort til Udlandet,
maatte han ikke vende tilbage. Enhver havde
Ret til at dræbe ham, ogsaa i Udlandet havde
Islænderne Ret dertil. Han maatte ikke
begraves i viet Jord. Hans Ejendele konfiskeredes,
og hvis han avlede Børn, efter at Fredløsheden
var indtraadt, havde de ikke Arveret. Paa
enhver Skovmands Hoved blev der sat en Pris,
1 Mark ell. 3 Mark efter Forbrydelsens
Størrelse. Skovmandens Straf var paa Livstid og
maatte ikke uden Straf eftergives af
Domhaveren. Iflg. Lovene kunde Skovmanden ikke
opnaa nogen Formildelse ell. Opgivelse af sin
Straf, undtagen han ell. nogen anden til Fordel
for ham dræbte andre Skovmænd; dog gjaldt
dette ikke for dem, der dømtes for Tyveri ell.
andre meget graverende Forbrydelser. I
Virkeligheden overholdtes Loven ikke altid strengt,
og der haves mange Eksempler paa, at man i
Smug bragte Skovmanden en ell. anden Hjælp.
(Litt.: V. Finsen, »Grágás«, III; Konrad
Maurer
, »Altisländisches Strafrecht und
Gerichtswesen« [Leipzig 1910]).
B. Th. M.

Skogmark, d. s. s. Fyrrespinder.

Skogn, Herred, Stjør- og Verdal
Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Sør-Trøndelag Fylke, 340 km2 med (1920) 3602 Indb.,
udgøres af S. Præstegæld, der bestaar af
Alstadhaug, Ekne og Markabygden Sogne: det omgives
af Herrederne Frosta, Leksvik, Mosvik, Ytterøy,
Levanger Landdistrikt, Levanger By, Verdal,
Meråker, Hegra og Aasen. S. Herred ligger
paa østre Side af Trondhjemsfjorden; det
opfyldes af den lavere Afsats af den Fjeldmasse,
som stryger ned mellem Stjørdalen og
Verdalen, og af det under denne liggende Sletteland
langs Trondhjemsfjorden. Intet større Dalføre
trænger ind i dette Herred, hvorimod der
findes fl. mindre, der til Dels udskiller markerede
Partier. Herredet er af en meget forsk. Natur i
dets vestre, mellemste og østre Del. Den vestre
Del, i Ø. begrænset af Byvandets Dalføre,
bestaar af et smaakuperet Aasterrain,
gennemskaaret af Slugter og opfyldt af Myrer og Tjern;
Fjeldmassen, hvis højeste Toppe er Storheia
(363 m), Korpfjeld (252 m) og Nonsheia (244 m)
samt nordligst Kvitingen (127 m), sænker sig
brat mod Trondhjemsfjorden. Ø. f. Byvandets
Dalføre, der i den nedre Del er opdyrket,
kommer et vidtstrakt Bakkelandskab, vekslende med
enkelte spredte Aaser, af hvilke alene skal
nævnes Jøraasberg (243 m); dette Parti, der er
Herredets bedst bebyggede og opdyrkede Del,
faar ved en Del mindre Dalfører og
Terrainforsænkninger et bølgeformet Præg. Bl. Elvene
kan som de vigtigste nævnes Hoveselven og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free