- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolestyre - Skolitussandsten - Skoll - Skolopendre - Skomagerbeg - Skomagerfugl - Skomageri - Skoning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de tidligere Stadier unødvendigt og maa i hvert
Fald anvendes med Forsigtighed, især maa man
ikke helt stole paa Korsettet og forsømme den
metodiske Gymnastik (smlg. Ortopædi).
Andre Former af S. fremkommer ved engelsk
Syge
, ved virkelige Muskellamheder
(Børnelamhed), ved Længdeforskel af de to Ben,
ell. kan være medfødt.
(E. A. T.). V. Sch.

Skolitussandsten, se Fucoidsandsten.

Skoll, en af de Ulve, der i nordisk Oldtid
troedes at forfølge Solen; se Solulve.
(A. O.). G. K-n.

Skolopendre (Chilopoda), Orden af
Tusindbenenes Klasse, karakteriseret ved et fladtrykt
Legeme, lange mangeleddede Følehorn og store
til Hovedet hørende 1. Par Kropben og med et
Par Lemmer paa hver Kropring.
Segmenterne, der sammensætter
Legemet, bestaar ikke af en
simpel Ring, men af 2—4 Plader, en
Rygplade, tergum, en Bugplade,
sternum og de smaa Sideplader,
pleura, ofte sammenvoksede med
sternum. Rygpladerne er i Alm.
ikke lige store; Antennerne er
som oftest meget lange. Der
findes en Overlæbe, et Par
Kindbakker og to Par Kæber, der
hjælper til ved Fødens
Behandling og i Alm. er forsynede med
Palper. Det flg. Par Vedhæng
er egl. et Par Ganglemmer, men
omdannede til mægtige Giftkroge, hvormed S.
griber og dræber deres Bytte. Kropringene
bærer aldrig mere end eet Par Ben, men deres
Antal kan stige til 173 Par i alt. Sidste Par Ben
er altid længere end de andre og noget
afvigende byggede. Mange S. er blinde.

Om den indre Bygning se Tusindbenene.
Hovedmassen af S. angives at være æglæggende,
enkelte levendefødende; Hunnerne skal vogte
paa Æggene ved at rulle sig op om disse. S.
er Rovdyr, der lammer deres Bytte ved deres
Giftkroge. Større tropiske Formers Bid kan
være ubehageligt selv for Mennesker. S. er
overvejende lyssky Dyr, der opholder sig under
Sten, i Huse og i halvraadne Træstammer.
Geophiliderne lyser; tropiske Geophilider besidder
paa deres Bugside smaa Kirtler, hvis
traadformede Sekreter fosforescerer stærkt, saa at
Dyrene trækker en glinsende Lysstribe efter
sig; enkelte er Hulebeboere. De deles i 4
Familier Lithobiidæ med Hovedslægten Lithobius,
Scolopendridæ med Scolopendra, Notophilidæ
og Geophilidæ. S. er overvejende tropiske
Former; de kan i Troperne opnaa en Længde af c.
1/3 m. I Danmark optræder kun Scolopendridæ,
Lithobiidæ og Geophilidæ, førstnævnte med 1
Art, de to andre med c. 10 Arter hver. (Litt.:
se Tusindben).
C. W.-L.

Fig. 1.<bLithobius.
Fig. 1.

Lithobius.


Fig. 2. Geophilus.
Fig. 2. Geophilus.


Skomagerbeg, se Beg.

Skomagerfugl, se Klyde.

Skomageri. Fremstillingen af de forsk. Slags
Fodtøj af Læder, enten alene ell. i Forbindelse
med Tekstilstoffer, foregaar dels som
Haandværk, dels som Industri, under en stadig
udvidet Benyttelse af Maskiner. Efter
Fremstillingsmaaden skelner man mellem
gennemsyet ell. pløkket, randsyet, vendt og
klæbet Fodtøj, idet Formen i alle Tilfælde
bestemmes af en Læst, en Træklods af lign.
Form som en Fod, over hvilken Skaftet holdes
udspændt, medens Bunden, ɔ: Saal og Hæl,
paasættes. Skaft og Saal forbindes ved Hjælp af en
tynd Bindsaal, der ved gennemsyet Fodtøj
stiftes fast til Undersiden af Læsten, Skaftet
spændes ud over denne og stiftes med Kanten fast
til Bindsaalen, Saalen lægges paa, og de 3 Dele
forenes derpaa ved Syning ell. ved Pløkning
med smaa Træpinde. Ved randsyet Fodtøj
forbindes Skaft og Bindsaal paa samme Maade, og
rundt om hele Kanten anbringes derpaa en
smal Læderstrimmel, Randen, der fastsys til
Overlæderet og Bindsaalen, hvorefter Saalen
fastsys til Randen. Under disse Syninger kan
Læsten blive i Fodtøjet, og de til dettes
Sammenstiftning anvendte Jernstifter kan derfor
trækkes ud, inden Syningen foregaar; medens
de ved gennemsyet og pløkket Fodtøj maa blive
i dette for at holde sammen paa det, da Læsten
herved maa fjernes, inden Syningen og
Pløkningen foregaar. Ved vendt Fodtøj bliver selve
Saalen stiftet last til Læsten, Skaftet spændes
over denne med Vrangen udad, stiftes og sys
fast til Saalen. Læsten trækkes ud, Skoen
krænges, og endelig indlægges og fastlimes en løs
Bindsaal. Denne Fremgangsmaade egner sig
kun til Fremstilling af Sko af ganske lette
Materialer. Ved klæbet Fodtøj bliver Skaftet stiftet
til Læsten og fastholdes til denne ved lange
Sting fra Kant til Kant. Stifterne trækkes ud, og
Saalen klæbes paa, oftest med Zaponlak,
hvorefter det hele anbringes i en Presse, til
Klæbemidlet er størknet. Pløkket Fodtøj bliver
temmelig stift og mangler Smidighed. Bedst er det
randsyede Fodtøj, der er smidigere, mere
vandtæt og holdbart end det gennemsyede. Efter
Syningen bliver Hælen paasat, Stingene dækkes,
og de forsk. Dele pudses og poleres.
K. M.

Skoning ɔ: Hestehovens Forsyning med
Beslag (Sko, Hestesko, se Hovbeslag) sker
væsentligst for at beskytte Hovkapslen og de i
denne indesluttede Bløddele (se Hov) mod Slid
og Tryk. Men for at de Ulemper, som Beslaget
medfører, ikke skal blive alt for følelige, maa
Skoens Tilpasning og Befæstelse til Hoven, efter
at denne er beskaaret, udføres med størst mulig
Omhu og nøje Hensyntagen til den enkelte
Hovs særlige Form og Beskaffenhed. Om
Skoens Tilpasning gælder, at dens
Yderkant skal følge Hovranden i Taa og Sidevægge
indtil, hvor Dragterne begynder; fra dette Sted
skal den tiltage i Vidde, saaledes at
Dragthjørnet kan komme til at hvile midt paa Skoens
Bæreflade. Derved faar Partiet omkr.
Dragthjørnet (Dragtens og Hjørnestøttens bageste
Del) Plads til at bevæge sig paa (naar Hoven
udvider sig nedentil og bagtil) uden at blive
beskadiget af Skoens øverste Rande, og samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free