- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
633

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovdistrikt - Skovdjævel - Skovdue - Skovflaat - Skovfoged - Skovforening, Dansk - Skovforvalter - Skovforyngelse - Skovfrue - Skovfrø - Skovfyr - Skovgaard - Skovgaard, Joakim Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Størrelse mellem c. 700 og c. 7000 ha, medens
Gennemsnittet er c. 2000 ha; i Privatskovene er
alle 3 Størrelser mindre, Gennemsnittet snarest
under 1000 ha. I andre Lande er de tilsvarende
Tal næsten overalt langt større, men til
Gengæld er Skovdriften i Danmark forholdsvis
meget intensiv, den sagkyndige Afgørelse naar
ned til smaa Enkeltheder. Værdien af et S. kan
i Danmark anslaas til som oftest at ligge
mellem 1 og 4 Mill. Kr.
C. V. P.

Skovdjævel kaldes et Redskab til at vælte
Træer med; det dannes af en løs Jernkæde samt
en Træstang, som bærer en lang og til hver
Side af den en kort Jernkæde, de to sidste
ender hver med en Krog. Den lange Kæde gøres
fast i Jorden, og den løse fæstes højt oppe i det
Træ, som skal ryddes; derefter hages en af de
korte Kæder i den løse, og man kan da, ved
at bevæge Stangen frem og tilbage,
efterhaanden flytte Krogene højere og højere op, idet
Træet trækkes ned mod Jorden. For at lette
Arbejdet overhugger man forud de tykkeste
øvre Rødder, og efterhaanden de
dyberegaaende, naar de kommer frem.
C. V. P.

Skovdue bruges som Betegnelse baade for
Ringduen (Columba palumbus) og
Hulduen (C. oenas), se Duer S. 490.
O. H.

Skovflaat, d. s. s. Flaat, se Blodmider.

Skovfoged er den alm. Betegnelse for
Skovbrugets Underbetjente i Danmark; deres
Hovedvirksomhed er, hver paa sin Skovpart, at være
Skovrideren til Hjælp i hans admin.
Forretninger ude i Skoven, saaledes ved at hidskaffe den
fornødne Arbejdskraft, vejlede og kontrolere
den under Arbejdets Udøvelse, optælle ell.
opmaale det udførte Arbejde, udlevere til Køberne
de solgte Varer og, paa adskillige Distrikter,
tillige sælge visse Varer, udfærdige
Arbejdsregninger, føre Fortegnelse over de opskovede
Varer og i enhver Henseende føre Tilsyn med
Skovens Tilstand. Uddannelsen af S. var
tidligere aldeles fri; kun krævedes det for
Ansættelse i Statens Tjeneste, at vedk. havde
erhvervet et af en kgl. Skovrider udstedt »Forst- og
Jagt-Lærebrev«. Fra 1904 er der indført en
Ordning, som kræver 3 Aars Ophold paa
Skovdistrikter samt 1/2 Aars Kursus paa en Skole, og
som omfatter en Prøve; de, som har bestaaet
Prøven, kaldes »Skovfogedaspiranter«. I Statens
Tjeneste kan S. faa kgl. Udnævnelse efter en
vis Tjenestetid.
C. V. P.

Skovforening, Dansk, stiftet 1888, har til
Formaal at fremme Skovbruget og de dertil
knyttede Virksomheder; enhver, der har
Interesse for Formaalet, samt Skovdistrikter, kan blive
Medlem, men Stemmeret opnaas først efter 1
Aars Forløb. Foreningen omfatter alle
nogenlunde store Skovdistrikter, Statens saavel som
private; dens Virksomhed ledes af en Bestyrelse
(6 Skovejere og 6 Skovbestyrere ell. ligestillede)
og et Repræsentantskab paa indtil 30
Medlemmer; Formanden skal være Skovejer.
C. V. P.

Skovforvalter er i Norge fra 1. Jan. 1896
Titlen paa den Funktionær, som, sorterende
under Skovinspektøren, selvstændigt og paa
eget Ansvar forestaar Forvaltningen af de
offentlige Skove og de Skovvæsenets Bestyrelse
underlagte andre Ejendomme inden for sit
Distrikt. Han bistaas af Skovassistenter og
Skovvogtere. S.’s Antal er f. T. (1925) 41. De
ansættes af Landbrugsdepartementet. S. svarer til
dansk »Skovrider«.
(K. F.). Wt. K.

Skovforyngelse er Ombytning af et
forhaandenværende Træsamfund af gl. Individer med
et andet af unge og foregaar enten ved
Selvsaaning ell. Rodstævning, Saaning af Haanden ell.
Plantning.
C. V. P.

Skovfrue, se Skovnymfe.

Skovfrø kaldes under eet Frøene af de forsk.
dyrkede Skovtræer; Forbruget af S. er saa stort,
at det kan bære selvstændige
Handelsvirksomheder; Handelen med S. er dog endnu ikke
kommen ind i en saa rationel Gænge som
Handelen med Mark- ell. Havefrø, idet man endnu
ikke er tilstrækkelig Herre over de forsk.
Frøsorters Spiring til at kunne sælge dem med en
garanteret Spiringsprocent, og fordi Erfaring
om arvelige Egenskaber er meget vanskeligere
at indsamle p. Gr. a. Skovtræernes lange
Levealder. Meget af det S., som bruges i Danmark,
hidrører fra Udlandet, bl. a. fordi adskillige
Skovtræer kun bærer Frø med fl. Aars
Mellemrum.
C. V. P.

Skovfyr, se Fyr.

Skovgaard, uddød dansk Adelsslægt, der
førte en flyvefærdig Sølv-Falk i blaat Felt og
paa Hjelmen to hvide Svanehalse, holdende en
Guld-Ring med en blaa Sten. Slægten var
antagelig en Gren af Skjalm Hvide’s Æt.
Ærkedegn i Viborg, Mag. Anders Jepsen S.
(d. 1554) var paa Reformationstiden det kat.
Partis Hovedfører der i Staden. Hans
Brodersøn, Rigsraaden Hans S. til Gundestrup (c.
1526—80), som var øverste Sekretær i
Kancelliet og en af Frederik II’s mest betroede Mænd,
blev Fader til Jørgen S., som faldt 1612 paa
Bahus, og med hvem Slægten uddøde.
P. B. G.

Skovgaard, Joakim Frederik, dansk
Maler, Søn af nedenn. P. C. S., f. i Kbhvn 18.
Novbr 1856. S. viste alt som Barn udprægede
Anlæg; blev undervist af Faderen og gennemgik
Akademiet
1871—76, lærte
desuden
Malerhaandværket.
Efter Faderens
Død gav la Cour
ham
Vejledning i
Friluftstudiet af
Landskaber og Dyr.
Han udstillede
første Gang
1878
(»Faareklipning paa
Lolland«),
vandt 1879 den
Sødring’ske
Præmie for
»September
Eftermiddag,
Bygevejr«. 1880—81 var han i Paris og studerede
under Bonnat. 1882—84 i Italien og
Grækenland, først i Følge med Viggo Pedersen, siden
sammen med Th. Philipsen og Zahrtmann, 1886
paany til Italien med Akademiets Stipendium.
Hans ivrige Studium, dels af den gr. Oldtids
Kunst, dels af tidlig ital. Kunst fik afgørende

J. F. Skovgaard
J. F. Skovgaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free