- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
710

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skær (lille Klippe) - Skær (Urter) - Skäralid - Skærbaad - Skærbæk - Skære - Skærekisten ell. Hakkelsekisten - skære over Spaan - Skærf - Skærgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at angive et S.’s Beskaffenhed anvendes flg.
Betegnelser: Undervandsskær ell. blindt
S., der ikke ses over Vandet, kaldes ogsaa Bue
(efter det isl. bodi, S., hvorpaa Søen bryder),
S. tørt ved Lavvande, S. tørt ved
Højvande
, der, naar det er fladt og lavt og
har ringe Udstrækning, ogsaa kaldes Fles. S.,
som ikke ses over Vandet, er altid en alvorlig
Fare for Skibsfarten.
G. F. H.

Skær (Serratula), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter uden tornede Blade
og med middelstore Kurve, hvis Svøbblade er
temmelig brede og ofte randhaarede.
Blomsterne er ens; sjælden er Randblomsterne
hunlige. Frugterne er glatte, med ru Fnokbørster.
C. 40 Arter fra Europa til Nordafrika. Eng-S.
(S. tinctoria L.) har en 25—70 cm høj Stængel,
der i Spidsen er harvskærmformet grenet;
Bladene er hele og takkede ell. delte
(lyredannede). Kurvene er samlede i en Kvast; Svøbbladene
er rødlige og brune i Spidsen. Blomsterne er
mørkt røde; de fremkommer i Juli-Aug. Eng-S.
vokser paa Bakkeskrænter og høje Enge, hist
og her i Danmark, meget sjælden i Norge. Den
er bleven benyttet noget som Farveplante; man
har af Bladene udtrukket et gult Farvestof.
A. M.

Skäralid [’∫æ.rali.d], en c. 7 km lang, stærkt
slynget Kløft paa NØ.-Siden af Söderåsen i
Sydsverige, Skaane. S. strækker sig fra Konga
Sogn i Malmöhus Län ind i Riseberga Sogn i
Kristianstads Län og gennemstrømmes af
Skäraån, et Tilløb til Rönneå, som danner
Afløbet fra Ringsjön. Kløften indrammes af c. 60
m høje Klippevægge af Jerngnejs. Baade
Væggene og Dalbunden dækkes af en yppig
Skovvegetation. Den skønne Natur hidlokker mange
Turister.
M. H-n.

Skærbaad, en svært bygget Halv- ell.
Heldæksbaad, der armeret med lette Kanoner paa
Essingen tidligere anvendtes en Del i de norske
Farvande, saaledes under den store nord. Krig.
C. B-h.

Skærbæk, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
vestlige Sønderjylland (Hvidding Herred,
Tønder [tidligere Haderslev] Amt). Byen, som 1921
havde 111 beboede Steder med 652 Indb., ligger
26 km NNV. f. Tønder, 19 S. f. Ribe og 5,5 fra
Havet. Dens enkelte Dele har særlige Navne
(Medelby, Gesing, Hjemsted, Hundegade).
Foruden Handlende, Haandværkere og
Landbrugere er der Kirke, Præstegaard,
Frimenighedskirke, Skole, Realskole, Forsamlingshus, Læger,
Dyrlæger, Apotek, fl. Hoteller og Gæstgiverier,
S. og Omegns Sparekasse samt 3 Banker;
endvidere Mølle, Andelsmejeri, Elektricitetsværk,
Postkontor og Telegrafstation. Byen er Station
paa Statsbanen Bramminge-Tønder og
Udgangspunkt for den private Amtsbane S.—Arnum
(særlig Banegaard), og fra S. Sluse er der
Overfart til Rømø. S. er særlig bekendt fra den
ihærdige Virksomhed til Fremme af
Fortyskningen, som under det preuss. Herredømme
udfoldedes af den daværende Sognepræst Johs.
Jacobsen (1884—1908), der i dette Øjemed fik
startet en lang Rk. meget forsk. økonomiske
Foretagender og indkaldt tyske Nybyggere,
samtidig med at han drev en hidsig og paagaaende
Agitation. Sporene af denne Præstens
Virksomhed i den i øvrigt rent danske Egn er dog
nu saa godt som helt udslettede.
M. S.

Skære (Søv.), vise et Tov (Taljeløberen)
gennem Blokkene i en Talje. — Skærline: en
trekantet Forgrening af Snore, udgaaende fra
en Kovs, der anbringes i hver Ende af en
Hængekøje til Brug ved dens Ophængning.
C. B-h.

Skærekisten ell. Hakkelsekisten er
et gl. kendt Redskab, der tidligere benyttedes
til Hakkelseskæring, men som nu ikke
anvendes ret meget. Den bestaar af en Kniv, omtr. af
Størrelse som et Leblad, og en Kiste, der
modtager Halmen; undertiden er der særlige
Indretninger til Fremføring af Halmen og
Beskyttelse af Arbejderen. Kisten er dannet af 3 c. 1 1/2
m lange og 20 cm brede Brædder, der samles,
saa de danner en retvinklet Kasse, som er
aaben foroven. Kistens forreste Ende —
Mundstykket — er jernbeslaaet; her findes desuden
i Reglen et bevægeligt Overlæg, der holder ned
paa Halmen, som under Skæringen føres frem
med venstre Haand, medens den højre Haand
fører Kniven, der er forsynet med
Træhaandtag og forneden ved en Bolt ledet til den ene
Ende af en bevægelig Stang, som har sit
Hvilepunkt i S.’s højre Forben.

111 Skæring af Strøhalm bliver undertiden
benyttet Redskaber, der i det væsentlige er
indrettet som S., kun at de er forsynet med et
Bord i St f. Kiste.
A. C-n.

skære over Spaan, gennemsave Træ efter
Længden paa en saadan Maade, at Snittet ikke
helt følger Fiberretningen. Som Regel sker det
ufrivilligt, da det forringer det udskaarne
Stykkes Bøjningsstyrke. Det kan aldrig helt
undgaas, og meget tynde Træstykker, der skal
have stor Bøjningsstyrke, bør derfor fremstilles
ved Kløvring.
E. Su.

Skærf er et tysk Ord Schärpe, i
nordvesttysk Dialekt Schrap, nordisk Skræp,
og betød opr. en Taske, baaret i en Rem over
Skulderen. Ordet gik over i Fransk: écharpe og
i Italiensk: sciarpa. Denne Skræp var et
Tilbehør af Pilegrimsudstyret. Det senere S., som
udviklede sig heraf, svarede til Skræppens Rem
og bares fra højre Skulder til venstre Hofte,
hvor Værget sad. I ældre Dansk hed det
Akselbord, Akselbaand,
Akselhæng. S. var et bredt og langt, ofte kostbart
Stykke Tøj med tilsvarende Besætning. Desuden
var det udstyret med Kendingsmærke for den
enkelte, for et Parti ell. med en militær
Afdelings Farve. At skifte dets Farve betød at
skifte Parti. I 17. Aarh. bares S. ogsaa om
Livet. I 18. Aarh. svandt S. bort undtagen som
Felttegn, men optoges af den første fr.
Republik som civilt Embeds- og Værdigheds Tegn.
I de fleste Hære er det nu afskaffet. — Om S. i
Damemoder, se Dragt (Fig. 50) viser et
Akselskærf, ogsaa kaldet Akseltaft,
Akselrask, alt efter sit Stof.
(Bernh. O.). Elna M.

Skærgaard er Betegnelsen for et Bælte af
store og smaa Øer, Klipper og Skær, som
undertiden omgiver en Klippekyst. Indenskærs
benyttes navnlig i Forbindelse med Sejlads,
naar denne foregaar i S.
G. F. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free