- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skällinge Hede - Skælpanser - Skælpølse - Skælrod - Skælrygge - Skælsygdom - Skæltræ - Skælvelamhed - Skælvinger - Skæne - Skænk - Skänninge - Skæppe - Skær (lille Klippe)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danskes Flugt, og hen paa Natten naaede Kongen
yderst udmattet Varberg Slot. Bl. de faldne
Ædlinge var den unge Sten Olufsen
Rosensparre, den sidste af Ætten; »vær forsigtig! husk
du er den sidste af din Slægt«, raabte en Ven
til ham. »Du har Ret; det er en skøn Tanke,
et godt Navn gaar fremfor alt«, svarede han og
kastede sig ind i den tætteste Kamphvirvel.
Desuden faldt Frans Rantzau, som bar
Banneret ved »den hvide jydske Fane« (en af hans
Folk reddede dog Banneret), Jens Mule, Peder
Stygge og nogle tyske Adelsmænd. De blev den
næste Dag fundne paa Valpladsen, »kolde som
Jern og stive som Staal og nøgne, som de var
komne af Moders Liv, undtagen Blodet, som
var rundet af Saarene«. (Litt.: Axel
Larsen
[Liljefalk], »Kalmar-Krigen« [Kbhvn 1889];
P. v. Möller, »Bidrag til Hallands Historia«
[Lund 1874]. Spørgsmaalet om, hvorvidt
Kristian Barnekow frelste Kongens Liv ell. ej, har
været meget drøftet, særlig i historiske
Tidsskrifter).
(A. L.). L. L.

Skælpanser, se Rustning.

Skælpølse, se Søpølser.

Skælrod (Lathræa L.), Slægt af
Maskeblomstrede, Snyltere paa Vedplanter. De
underjordiske, rigt forgrenede Skud bærer blege,
skældannede Blade, der sidder i fire Rk., og som
indeslutter et Hulrum;
de paa Indersiden heraf
siddende Kirtler har
man tilskrevet
insektfordøjende Egenskaber; de
hule Blade tjener
snarere Planten som
vandoptagende Organer.
Blomsterne sidder paa
overjordiske Skud og i en
ensidig Klase. Bægeret
er klokkeformet og har
4—5 Flige; Kronen
2-læbet. Frugten er en
Kapsel med en stor
Mængde meget smaa
Frø. 5 Arter. Brun S.
(L. squamaria L.) har
10—20 cm høje og
rødlige Blomsterskafter med
karminrøde Blomster;
Overlæben er udelt. Den
er ikke sjælden i
Danmark (i Norge kun i det
sydligste) i muldrige
Løvskove, hvor den
snylter paa Hassel, Bøg o. a.
A. M.
Skælrod.
Skælrod.


Skælrygge
(Aphroditidæ) er en Familie af
Børsteorme; det er
sædvanlig korte og brede,
ofte plumpe Dyr, hvis
Ryg er mere ell. mindre
dækket af flade, tynde Skæl, der er de
omdanhede Rygfølere, idet disse mangler paa de
skælbærende Led. Skællene veksler sædvanlig paa
de 2 Sider af Legemet og findes aldrig paa alle
Led, men i største Delen af Legemet f. Eks.
paa hvert andet; Bagenden og en Stribe langs
Legemets Midterlinie kan være ubedækket.
Børstefødderne er særlig veludviklede med kraftige
Børster og er sikkert ofte af Bet. som
Forsvarsmiddel; Hovedlappen har 4 Øjne og sædvanlig
3 Følere og 2 kraftige Palper; Munden er en
Krængesnabel med 4 stærke Kæber, Tarmen
udsender hos nogle, f. Eks. Guldmusen, talrige,
parvis stillede Blindsække. S. lever paa
Havbunden og er væsentlig Rovdyr. Hos os findes
Guldmusen (Aphrodite aculeata); den bliver
indtil 10 cm lang og halvt saa bred; medens nogle
af Børsterne netop er meget svære, er en stor
Del af Rygbørsterne ganske tynde,
haarlignende, stærkt guldglinsende; de dækker Sidedelene,
medens Rygsiden med sine Skæl er dækket med
et tæt, filtagtigt Lag endnu finere, men ikke
metalglinsende Børster. Af andre Former med
tydelige Skæl er de hos os meget alm.
Harmothoë imbricata og Lepidonotus squamatus. I
Middelhavet lever Hermione hystrix med færre
Børster og glatte iriserende Rygplader.
T. K.

Skælsygdom, d. s. s. Pityriasis.

Skæltræ, se Lepidodendron.

Skælvelamhed, se paralysis agitans.

Skælvinger, d. s. s. Vaarfluer.

Skæne (Schoenus L.), Slægt af Halvgræsfam.
med trind Stængel og fl. sammentrykke Smaaaks,
samlede i smaa Hoveder; Dækbladene er
toradede. Blosteret bestaar af fine Børster ell.
mangler; 3 ell. 6 Støvdragere og en 3-delt
Griffel findes. Sortagtig S. (S. nigricans L.) og
Rustfarvet S. (S. ferrugineus L.) vokser
begge i Danmark og Norge i Sumpe og paa
tørveholdige Enge, men er meget sjældne. Hos
den første er Bladene omtr. af Længde med det
halve af Stængelen, medens de hos den sidste
ikke er halvt saa lange som Stængelen.
A. M.

Skænk, se Kredens.

Skänninge [’∫æniŋə] (Skeninge), By i
det sydlige Sverige, Östergötlands Län, ligger
30 km V. f. Linköping paa den frugtbare, men
ensformige Östgöta-Slette ved
Hallsberg—Motala-Mjölby-Banen, (1925) 1798 Indb. S. er i sit
Ydre en gl, uanselig By med krogede Gader og
en stor Mængde Træhuse, over hvilke kun den
gl. røde Teglstenskirke hæver sig. Agerbrug er
Hovederhverv, og af industriel Virksomhed
findes kun nogle smaa Fabrikker med Tilvirkning
af Træ- og Jernvarer, Landbrugsmaskiner og
en elektrisk Mølle. Sin Blomstringstid havde
S. allerede i Middelalderen, og i 12. Aarh. var
det en betydelig By og Östergötlands
Hovedstad. Der fandtes den Gang baade et Munke-
og et Nonnekloster af Dominikanerordenen.
1248 holdtes et Kirkemøde i S. I 15. og 16.
Aarh. led Byen under Ildebrand og Krig, og
1543 blev dens Borgere flyttede til Vadstena.
1570 fik den dog sine Købstadrettigheder
tilbage.
(H. P. S.). M. H-n.

Skæppe, tidligere Maal for tørre Varer; i
Danmark = 17,39, i Norge = 17,372, i
Slesvig og Holsten = 17,3902 l. Sam Markmaal (S.
Land) = 1750 Kv.-Al. = 689,528 m2.
(N. J. B.). Th. O.

Skær, en lille, isoleret Klippe, der rager op
over den omgivende Havbund til noget under
ell. over Havets Overflade; i sidste Tilfælde
undertiden en flad, lille Klippeø. For yderligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free