- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaggebeton - Slaggecement - Slagge-Gips-Varer - Slaggesand - Slaggesten - Slaggeuld - Slagheck, Didrik - Slaginstrument - Slagkrydser - Slaglinie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formentlig ret ildfast, da Slaggerne ikke springer i Ild,
saaledes som Natursten. Se Slaggesand.
Til Udstøbning mellem Jernbjælker i
Etageadskillelser bruges hyppigst S., der udstøbes
med plan Underside; ligesaa til Vægplader. S.
kan veje helt ned til 900 kg/m3 og have et
Varmeledningstal, der kun er 0,25, eller
Halvdelen af Vands.
E. Su.

Slaggecement, se
Jern-Portlandcement.

Slagge-Gips-Varer er Vægplader,
Ventilationsrør o. l., fremstillet af Slagger og Støbegips.
Da Slaggerne ofte indeholder Jern, der sammen
med Gipsen danner Rust, som virker
sprængende, foretrækker man i stigende Grad at
bruge Portlandcement i St f. Gips som
Bindemiddel.
E. Su.

Slaggesand bruges undertiden til Beton og
kan enten være alm. Koksslagge ell.
Renovationsslagge. Det egner sig navnlig til mager
Beton, da det selv er i Besiddelse af hydrauliske
Egenskaber. Kornenes uregelmæssige Form
bibringer Betonen en (stor Træk- og
Bøjningsstyrke, medens Trykstyrken bliver ringe; deres
Porøsitet gør dem uegnede til vandtæt og frostfast
Beton, men egnede til Cementvarer, der skal
transporteres, dels af Hensyn til Letheden, dels
af Hensyn til den Bøjningsstyrke, der opnaas.
Til vigtige Konstruktioner maa man være
forsigtig med at bruge S., da det kan indeholde
brændt Kalk, som bulner ud, naar der kommer
Vand til; i alt Fald bør Slaggerne lagres nogen
Tid ell. overhældes med Vand inden Brugen.
Slaggerne kan ogsaa indeholde Svovl, som kan
angribe Jern, der er indstøbt i Mørtelen, idet
Svovlet (Sulfidsvovl) under Paavirkning af
Fugtighed og Luftens Ilt omdannes til Svovlsyre.
Desuden kan Svovlet danne Gips og fremkalde
en Udbulning. S. giver en meget elastisk Beton,
•der lige godt lader sig pudse med Cement-,
Blandings- og Kalkmørtel. Granuleret
Højovnsslagge bruges i de jernproducerende
Lande, undertiden efter en let Maling paa
Kollergang, hvorved Kornenes Porøsitet
formindskes, saa de endog bliver brugelige til Puds. Til
Kalkmørtel er S. særlig egnet, da det
indeholder opløselig Kiselsyre, som gør Kalken
hydraulisk.
E. Su.

Slaggesten til Byggebrug fremstilles i
Sverige ved at udstøbe den flydende Højovnsslagge
i Jernforme (f. Eks. 25 . 30 . 60 cm). Massen
ligner en Mellemting mellem Glas og Beton. De
bruges til primitive Bygninger paa selve
Jernværket, er meget varmeledende og smuldrer let.
En anden Art S. er omtalt under
»Jern-Portlandeement« 1).
E. Su.

Slaggeuld fremstilles ved at lade
Højovnsslagge løbe ud af Ovnen som en tynd Straale og
blæse en højspændt Dampstraale ind i den. Den
bestaar af fine, hvide ell. grøngraa Traade, der
ender i et glasagtigt Korn. Den er udmærket
varmeisolerende og bruges derfor til Isolering
af Damprør og Isskabe, og da den tilmed er
ildfast, egner den sig særlig til Isolering mod
meget høje Temperaturer. En 2—3 cm tyk Plade
af S., der er rødglødende paa den ene Side, kan
uden Fare berøres med Haanden paa den
anden. Beholdere til glødende Koks er paa
københavnske Gasværket fremstillede af to Lag
Staalplader med S. imellem.
E. Su.

Slagheck, Didrik, dansk Ærkebiskop, d.
i Kbhvn 24. Jan. 1522. S.’s Historie, før han kom
til Danmark, ligger i det dunkle. Han var en
Præstesøn fra Westfalen, han har haft en
Stilling ved Pavehoffet og har opholdt sig i
Nederlandene, før han 1517 træffes i Norden i den
pavelige Afladskræmmer Arcimboldus’ Tjeneste.
Han kom i Forbindelse med Sigbrit, hvis
Forkærlighed for Paracelsus’ med. og
naturvidenskabelige Ideer han synes at have delt, og han
forraadte Arcimboldus’ Planer med Sten Sture
til Christian II og Sigbrit. Derefter blev han
Kongens Sekretær og arbejdede 1519 og 1520 for
hans Sag imod Sten Sture i Rom, hvor Paven
gav ham Dekanatet i Roskilde. I Efteraaret 1520
var han med som Kongens onde Aand i Sthlm.
Efter Blodbadet blev han Biskop i Skara, kgl.
Statholder og Formand for
Regeringskommissionen i Sverige. Her fik han Lejlighed til at
vise baade sin Raahed og Uduelighed; han blev
kaldt til Kbhvn, men Sigbrit afvendte denne
Gang Uvejret fra ham, saa Kongen endog fik
Paven til at »udnævne ham til Ærkebiskop i
Lund. Novbr 1521 holdt han sit Indtog i Lund,
men snart rejstes der Sag mod ham for hans
Færd i Sverige, og 24. Jan. 1522 blev han brændt
paa Gammeltorv i Kbhvn.
L. M.

Slaginstrument (fr. instrument à
percussion
), se Instrument, S. 432.

Slagkrydser, se Krigsskib.

Slaglinie (Søv.) ell. Kamplinie kaldes
den Formation, i hvilken Krigsskibene kæmper,
naar de optræder i samlet Masse. S. skal
tilfredsstille den Fordring, at saa mange
af Skibenes Kanoner som muligt kan
komme til at bære paa Fjenden, og at ens egne
Skibe frembyder det mindst mulige Maal,
hvilket finder Sted, naar man vender Bredsiden
mod Fjenden, idet det særlig er Vanskeligheden
ved nøjagtig Afstandsbestemmelse, der giver
daarlig Træfning, og jo mindre Maalet er i
Skudretningen, des vanskeligere bliver det
derfor at træffe det. Som Regel er derfor S.
Kølvandslinien, d. v. s. Skibene sejlende i Række
efter hverandre med et vist Mellemrum mellem
de enkelte Skibe, afhængig af deres Størrelse,
Længden af Modstanderens S. m. m.
Kølvandslinien kaldes »naturlig«, naar de
Kommanderende gaar i Spidsen for deres Skibe og »omvendt«,
naar de gaar bagest. Det forreste Skib er
Retningscentret. I en større Flaade gaar den
Øverstkommanderende som Regel i Midten for
bedre at kunne overse S. De mindre Skibe, som
Torpedofartøjer, gaar i Ildlæ af de store, klare
til at bryde igennem Linien til Angreb. Det
bliver ofte i Slaget nødvendigt at foretage
Manøvrer, hvorved S. i nogen Tid opløses. Skal man
nærme ell. fjerne sig Fjenden, gøres dette som
Regel ved, at alle Skibene samtidigt forandrer
Kurs et vist Antal Streger mod ell. bort fra
Fjenden. Det førende Skib er stadig
Retningscentret og skal pejles i en Retning, der er
sammenfaldende med Kursen i Kølvandslinien.
Ved at dreje det samme Antal Streger tilbage
dannes atter Kølvandslinie paa den gamle Kurs.
Vil man i Kølvandslinien gaa over til modsat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free