- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sleidanus, Johannes - Šlejhav, Josef Karel - Slejpner - Slem - Slemdal - Slemholt - Slemning - Slendrian - Slenitz, Th. - Slesvig (By)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere i en politisk Mission i det schmalkaldiske
Forbunds Interesse hos Frants I af Frankrig;
men da han 1541 var gaaet over til
Protestantismen, maatte han forlade Frankrig; han
virkede dog fremdeles for det schmalkaldiske
Forbund. 1545 rejste han i de protestantiske
Fyrsters Ærinde til Kongen af England og derpaa
til Koncilet i Trient. Hans berømteste Værk er:
De statu religionis et reipublicæ Carolo V.
Cæsare commentarii
(Strasbourg 1555; den
bedste Udg. i 3 Bd, 1785—86; overs. paa Tysk,
Strasbourg 1568, Halle 1771, 3 Bd); det er
skrevet med stor Upartiskhed og Klarhed og anses
for en Hovedkilde til Reformationshistorien.
(Litt.: Paur, »Joh. S., Kommentare über die
Regierungszeit Karls V« [1843]; Waltz, Étude
sur S. [1862]; Baumgarten, Ȇber Sleidans
Leben und Briefwechsel« [1878]).
(C. A. N.).

Šlejhav [∫læj-], Josef Karel, tschekk. Forf.
(1864—1914). Han tilhører den naturalistiske
Skole og har skrevet en Rk. Fortællinger og
Romaner, hvoraf dog de sidste, der som oftest er
formløse og trættende, ingen større kunstnerisk
Værdi har. Bl. de første kan nævnes »Dojmy z
přirody a společnosti« (»Indtryk fra Naturen og
Samfundslivet« 1894), »Zátiši« (»Stilhed«, 1898),
»V zášeři krbu« (»I Skæret af Kaminen«, 1899),
»Temno« (»Mørke«, 1902), »Předtuchy«
(»Anelser«, 1907), »Z chmurných obzorŭ« (»Mørke
Horisonter«, 1910), »Z Prahy« (»Fra Prag«, 1911),
»Maloměstské idylly« (»Smaastadsidyller«, 1911).
Karakteristisk for ham er en dyb Kærlighed til
alt levende, der lider, fra fortraadte Planter og
døende Heste til syge Børn, forsultne
Vagabonder og udtrættede Arbejdere, og et lige saa stort
Had til det Samfund, det kapitalistiske, der er
Skyld i saa mange af de levendes Lidelser; rige
Fabrikanter, velhavende Bønder, trivelige
Borgere og lyksalige Ægtefolk er i lige Grad
Genstand for hans Vrede og Foragt. Af Romanerne
kan nævnes »Peklo« (»Helvede«, 1905) en halvt
mystisk, halvt naturalistisk Fabriksroman. Paa
tysk findes et Udvalg »Erzählungen und
Skizzen«, udg. 1907 af Zd. Hostinská.
E. D-H.

Slejpner (oldn. Sleipnir), Odin’s Hest,
ottefodet for hurtigere at kunne bære ham
gennem Luft og over Hav, graa af Lød; er
efter Myten født af Loke, der i Hoppeskikkelse
lokkede Jættebygmesterens Hest Svadilfare bort
fra Byggearbejdet. Da Hermod drager til Hel
for at søge Balder tilbagegivet, laaner han S.
til dette Ridt.
(A. O.). G. K-n.

Slem, i Kortspillet Whist Betegnelse for, at
den ene Part under et Spil har tabt grundig,
ɔ: faaet færrest mulig ell. slet ingen Stik hjem
(»Lilleslem«, 1 Stik, og »Storeslem«, ingen Stik).

Slemdal, Aker Herred, Akershus Fylke,
Station paa Holmenkolbanen 3,35 km fra Oslo,
med tæt Villabebyggelse. Stedet ligger lunt
omgivet af Skov og med Fjelde, som dækker mod
Nordenvinden.
M. H.

Slemholt (Søv.), et Tømmer inden for
Forstævnen paa Smaaskibe.
C. B-h.

Slemning, Adskillelse af et Stof i dets
lettere og tungere Bestanddele, sker paa den
Maade, at Stoffet udrøres med en Vædske,
sædvanlig Vand, og derpaa enten lades i Ro i store
Beholdere ell. ledes gennem lange, svagt
skraanende Render. I Beholderne vil da de tungeste
Bestanddele først sætte sig til Bunds, hvorefter
Vandet med de lettere Bestanddele ledes til en
anden Beholder, o. s. v. I Slemmerendernes
første Del vil de tungeste Bestanddele afsætte sig
først, de lettere længere og længere fremme, og
i Vandløb, der medfører Jord- og Stenpartikler,
vil der derfor ogsaa finde en saadan naturlig S.
Sted. S. benyttes meget i Industrien, f. Eks. ved
Indvinding af Ertser, Metaller, Stivelse, mange
Farver o. a. og ved den mek. Jordanalyse, til
hvilket Brug der er konstrueret fl. forsk.
Slemmeapparater, som tilsteder, at S. altid kan
udføres paa een og samme Maade og med stor
Nøjagtighed.
K. M.

Slendrian (hos Holberg endnu i den ældre
Form: Slentrian) er Laan fra tysk
»Schlendrian« (ældre »Schlentrianus«), som opr. betød
en Dagdriver, og som er dannet af Verbet
»schlendern« i Analogi med Ord som
Grobian.
V. D.

Slenitz, Th., tysk Junker, Anfører for den
sachsiske Garde, en Trop Landsknægte,
hvormed han 1497 hjalp Kong Hans til at besejre
Sverige; 1500 nedhuggedes han og hans Garde
i Ditmarsken (s. d.).

Slesvig (tysk Schleswig),
Hovedstad i den preussiske Prov.
Schleswig-Holstein, ligger paa Østkysten under c. 54° 3l′
n. Br. inderst inde ved Slien i en Halvkreds
omkr. Fjorden c. 30 km S. f. Flensborg og 45
km NV. f. Kiel. Den havde 1919 16923 Indb.
(1803: 7823, 1840: 11204, 1860: 12197, 1890:
15123). Byen ligger i et Dalstrøg, mod V. og
N. omgiven af Bakker; skønt den i smuk
Beliggenhed ikke kan maale sig med Byer som
Haderslev og Aabenraa, gør den dog et meget
tiltalende Indtryk, omkranset som den er af
smukke Spadsereveje og blomstrende Haver.
Byen har en meget stor Udstrækning, c. 6 km,
og bestaar hovedsagelig af 3 Dele: Østligst
Altstadt, med Fiskerbyen »Holmen«, den
ældste Del, og den i 17. Aarh. opvoksede
Lollfuss, begge N. f. Slien; skilt fra den sidste
ved Slottet Gottorp ligger den tredje Del
Friedrichsberg V. f. Slien; den
stammer fra ny Tid og slutter sig lige til
Landsbyen Bustrup (Bustorf), der ligger S. f. Slien
og er en Forstad til Byen; en lille Bydel,
Hesterberg, skyder sig ind mellem Lollfuss
og Gottorp, og N. f. Altstadt ligger Skt
Jørgenby (St Jürgen) med Sindssygehospital. Af
offentlige Bygninger mærkes først og fremmest
Domkirken (St Peter’s Kirke) i Altstadt, opr.
en rom. Bygning, men forvansket ved senere
Ombygning, sidst restaureret 1888—94, ved
hvilken Lejlighed den fik et 112 m højt Taarn; af
dens rige Inventar nævnes den af Hans
Brüggemann 1521 fuldendte, udskaarne Altertavle (398
Figurer) og Kong Frederik I’s
Marmormonument i Renaissancestil. Af andre Kirker
nævnes St Michaelis Kirke, beliggende højt N. f.
Altstadt, opr. en romansk Rundkirke, men
genopbygget i tarvelig moderne Stil efter en
Sammenstyrtning 1870, Kirken i Friedrichsberg, et
kat. og et Baptistkapel. Af andre Bygninger:
Raadhuset, i hvilket den slesvigske
Stænderforsamling holdt sine Møder indtil 1846;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free