- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og enten drages ind ved Traadenes Forkortning,
ell. der kan, f. Eks. hvis det er for stort til at
komme ind gennem Skalmundingen, samles en
Protoplasmamasse om det, hvorpaa det fordøjes,
og den opløste Næring føres ind ved
Protoplasmastrømningerne. Visse Heliozoer kan
danne »Ædeselskaber«, idet fl. Individer kan
slutte sig sammen om et Næringsobjekt, der
vilde være for stort for den enkelte;
Aksetraadene forsvinder og Pseudopodierne forkortes,
til Dyrene er helt sammensmeltede; efter
Maaltidet skilles de igen. Optaget i Kroppen omgives
Næringsobjektet med en Vædskeblære
(Næringsvakuole), hvori Fordøjelsen finder Sted. Hos de
fleste Ferskvandsformer (Amøber, Heliozoer
o. a.) samles Stofskifteprodukterne i de
kontraktile Vakuoler, der fra Tid til anden
udtømmes; modsat hos Infusionsdyrene har de
sædvanlig ingen konstant Plads; foruden som
Udskilningsorganer fungerer de maaske som
Aandedrætsorganer, hvormed vel staar i
Forbindelse, at de foruden hos de snyltende
Former mangler hos Havformerne (Foraminiferer
og Radiolarier), der med det udviklede
Rhizopodienet har en langt større Overflade. I
Forhold til Ernæringen staar sikkert ogsaa den
hyppige Symbiose med Alger og Flagellater
(Zoochloreller og Zooxanteller); i hvert Fald er
det paavist, at visse S. kan leve meget længe
uden tilført Næring, naar de holdes i stærkt
Lys, saa Algerne faar dannet rigeligt organisk
Stof, hvoraf S. formentlig faar deres Part, og
formerer sig stærkt, hvorpaa S. kan fordøje en
Del af dem. De findes hos alle Grupper af S.,
Zoochloreller mest hos Ferskvandsformer,
Zooxanteller hos Havformer; de kan ofte være
stærkt reducerede. Naar f. Eks. Foraminiferer
og Radiolarier danner Sværmere, sværmer
ligeledes Zooxantellerne bort, idet de bliver
piskebærende; de unge Individer maa altsaa inficeres
paa ny. Et stort Antal S. er snyltende; de
regnes næsten alle til de egl. Amøber (s. d.). skønt
sikkert en Del er snyltende Heliozoer ell.
maaske helt andre encellede Væsener, der i den
reducerede Tilstand kan være vanskelige at
henføre paa rette Sted. De allerfleste S. er
forsynede med Skeletdannelser af en ofte meget
kompliceret Rygning og tit af en overordentlig
Skønhed. Grundlaget er altid organisk Stof,
udskilt af Overfladen, og [mange Former har
kun saadanne Hylstre, ganske klare og
gennemsigtige, geléagtige ell. kitinøse. I de fleste
Tilfælde er dog de uorganiske Stoffer langt
overvejende, det kan være Fremmedlegemer: finere
og grovere Sandkorn, Skaller af Diatomeer og
Radiolarier o. s. v.; de kan dels ligefrem klæbes
fast ved Hindens Yderside, ell. de kan optages
af Pseudopodier og indefra bruges til
Skaldannelsen. Euglypha danner i sit Legeme smaa
Kiselplader, der bruges paa samme Maade; i
andre Tilfælde imprægneres det organiske Stof
ved optagne Mineralforbindelser, saaledes
dannes Foraminiferernes faste Kalkskaller og
Radiolariernes Kiselskeletter. Bygningen er for
øvrigt saa forsk., at den nærmere skal omtales
ved de enkelte Afdelinger. Formeringen finder
Sted ved Deling, hvor Individerne er lige store,
ell. sjældnere ved Knopskydning, hvor et større
Moderindivid afsnører 1 ell. fl. mindre
Døtreindivider. Delingen kan foregaa i indkapslet
Tilstand og er da Mangedeling ell. i fri Tilstand
som 2- ell. Mangedeling. Todelingen finder mest
Sted hos Amøber o. a. Former med Lobo- og
Filopodier og simple Skeletdannelser; er der
fl. Kerner, fordeles de blot mellem de 2
Individer (Plasmotomi); ved enkernede Former
gaar stedse en Kernedeling forud, det ene
Individ faar den pulserende Vakuole, det andet
danner en ny. Ved Mangedeling (Sporedannelse)
deles Kernen først i et stort Antal Dele, hvorom
derpaa Protoplasma samler sig i lige store
Portioner. Mangedeling er særlig
Formeringsmaaden hos alle højerestaaende Foraminiferer og
Radiolarier. Kernedelingen kan være direkte,
simpelt hen ved Indsnøring af den gl. Kerne;
men vistnok hyppigst, og langt hyppigere end
man tidligere troede, indirekte (mitotisk) og
kan i mange Tilfælde ganske ligne
Kernedelingen hos højere Dyr.

Som omtalt er Systematikken meget
vanskelig, og endnu kan intet System gøre Fordring
paa nogen større Grad af Rigtighed, navnlig
begrænses de enkelte Afdelinger meget forsk.
Her inddeles de i Amoebina, Foraminifera,
Heliozoa og Radiolaria; hertil kommer
muligvis som nævnt Rhizomastigina og Mycetozoa,
der under Navnet Myxomycetes sædvanlig
behandles af Botanikere (se Slimsvampe),
men vist er nærmest beslægtede med S.
Amoebina er i den her benyttede
Begrænsning altid nøgne med sondret Ekto- og
Endoplasma, Lobo- ell. Filopodier; som nævnt er det
et stort Spørgsmaal, om alle herhen regnede
Former virkeligt hører sammen, selv adskillige
»Arters« Enhed er tvivlsom. Mange er
parasitiske. Adskillige Former har Flagellatstadier;
fra den indkapslede Paramoeba opstaar
saaledes, hvis Tydningen er rigtig, flagellatlignende
Sværmere, der endog paa Flagellatvis deler sig
paa langs. Hertil endvidere Amoeba og
Entamoeba (se Amøber) samt den mangekernede
3—15 mm store Pelomyxa, der som mange
andre er Slambeboer. Talrige Arter har en
uhyre vid Udbredelse, da de i indkapslet
Tilstand føres rundt med Støvet. Kopulation,
Sammensmeltning af ensartede Individer
nævnes i adskillige Tilfælde. Foraminifera
er beklædt med Skal, men adskillige nøgne
Former staar dem dog nær. En Del Former,
navnlig i Ferskvand, har Lobo- ell. Filopodier; de
regnes ofte til Amoebina og danner i hvert Fald
Overgang dertil, men Hovedmassen har et
stærkt udviklet Rhizopodienet. De deles, efter
som de er en- ell. flerkamrede, i Monothalamia
og Polythalamia; Inddelingen kan dog ikke helt
gennemføres, den gl. Inddeling, hvor man
samler alle med Rhizopodier, enten de er nøgne,
en- ell. flerkamrede, er maaske rigtigere.
Monothalamia er næsten udelukkende
Ferskvandsformer; Skallen er simpelt hue- ell.
krukkeformet med en enkelt større Aabning,
hvorigennem Protoplasma træder frem; den
kan være kitinagtig, saaledes hos Arcella, med
flad, hueformet Skal ell. besat med
Fremmedlegemer, især Sand ell. Diatomeskaller
(Difflugia), begge med Lobopodier; Euglypha med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free