Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, Adam - Smith, Alexander - Smith, Anders Wilhelm Salomon - Smith, Benjamin Leigh - Smith, Carl Frithjof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere ændrede økonomiske Forhold maa
berigtiges, suppleres og modificeres, dog har dannet
Rammen for hele den moderne videnskabelige
Nationaløkonomi, og for saa vidt kaldes S. med
Rette den moderne Nationaløkonomis Fader.
Til S.’s store Bet. bidrog ikke mindst den
Uddybning af hans Lære, der kort efter hans Død
foretoges navnlig af Malthus (Befolkningslæren)
og Ricardo (Jordrentelæren). Disse skærper paa
fl. Punkter S.’s Krav om fri Konkurrence, der
senere gennem den saakaldte Manchesterskole
drives ud i de yderste Konsekvenser. S. har
som Grundlæggeren af den klassiske ell. liberale
Skole inden for Nationaløkonomien i stor
Udstrækning behersket økonomisk Tænkning og
økonomisk Politik i Tiden fra før 1800 til
henimod 1870, jfr. herom Art.
Nationaløkonomi. En Samling af alle Udgaver i
Originalsproget og Oversættelser af Wealth of Nations
udgør et helt Bibliotek. Indtil 1799 udkom i
England 9 Originaludgaver; senere fulgte,
bortset fra talrige Optryk af disse, en Rk.
kommenterede Udgaver: af W. Playfair (1805), D.
Buchanan (1814), Mac Culloch (1828, stærkt
benyttet og i flere Oplag), E. G. Wakefield, paa
Grundlag af G. Garnier’s franske
Oversættelse (1835—39), J. E. Th. Rogers (1859), J.
S. Nicholson (1884), E. B. Bax (1890) samt
endelig en fortrinlig, kritisk Standard-Udgave
ved Edwin Cannan (2 Bd, London 1904). Til
Fransk foreligger fl., til Tysk en hel Rk. Overs.,
hvoraf den ældste allerede 1776—78; tidlig fik
Danmark-Norge Værket indlemmet i sin
Litteratur, nemlig ved Frants Dræbye (1740—1814),
hvis Overs. i 2 Bd, »Undersøgelse om national
Velstand« udkom 1779—80. (Litt. om S. er
overvældende; herom maa henvises til E.
Leser’s Art. »S.« [i »Hwb. d. Staatsw.«, 3. Udg.,
7. Bd, Jena 1911] og J. Bonar’s Art. S. i
Inglis Palgrave’s Dictionary of Polit.
Econ. [3. Bd, Lond. 1900]. Her kan blot et lidet
Udvalg anføres. Af Biografier er alle tidligere
overflødiggjorte ved det udtømmende
Hovedværk af John Rae, Life of A. S. [Lond. 1895];
af de øvrige fremhæves de af R. B. Haldane
[Lond. 1887], A. Delatour [Paris 1886] og
Karl Jentsch [1905]. Af de mange kritiske
Værker er fra de senere Aar de vigtigste: Em.
Leser, »Der Begrifl des Reichtums bei A. S.«
[1874]; Aug. Oncken, »A. S. und Immanuel
Kant« [1877]; W. v. Skarzynski, »A. S. als
Moralphilosoph und Schöpfer der
Nationalökonomie« [1878]; R. Zeyss, »A. S. und der
Eigennutz« [1889]; W. Hasbach,
»Untersuchungen über A. S. und die Entwicklung der
Politischen Oekonomie« [1891, Hovedværket];
Feilbogen, »S. und Turgot« [1892]; O.
Jæger, »Den moderne Statsøkonomis
Grundlæggelse ved A. S.« [Oslo 1893, tysk Udg., Wien,
s. A.]; Siew, »Die Arbeitgeber und
Arbeitnehmer im Lichte von A. S.« [i »Jahrb. f. Nat.
und Stat.«, 1909]; Ed. Cannan, Indledn. til
ovenn. Udg. af S.’s Lectures).
Sv. N.
Smith [smiþ], Alexander, eng. Digter
(1830—67), voksede op i beskedne Forhold som
Søn af en Mønstertegner og lærte sin Faders
Profession; men hans første Bind Digte: A Life
Drama and other Poems (1853) gjorde stor
Lykke og skaffede ham bedre Livsvilkaar, idet
han fik en Stilling som Sekretær ved Univ. i
Edinburgh. Af hans senere Værker kan
nævnes: City Poems (1857); Edwin of Deira (1861),
Dreamthorpe (1863), A Summer in Skye (1865)
og Last Leaves (1868) med en Biografi af
Forfatteren,
(T. L.). I. O.
Smith [smit], Anders Wilhelm
Salomon, ,sv. Koncertsanger, f. 6. Maj 1853 i
Trelleborg, blev 1868 Elev i sin Faders Apotek, som
han overtog 1882. Under sine farmaceutiske
Studier havde han taget Undervisning i Sang
hos Günther og Arlberg, og kun Faderens Ønske
afholdt ham fra at gaa til Operaen. Imidlertid
har han som Koncertsanger faaet rig Lejlighed
til at gøre sin store og omfangsrige Basbaryton
og sin solide musikalske Dannelse
frugtbringende; med Upsalenserne besøgte han som Solist
1876 London og Bryssel, 1878 Paris og 1888
Kbhvn og de sydsvenske Stæder, og han har i en
lang Aarrække baade i sit Hjemland og i
Danmark været en meget søgt og meget skattet
Gæst paa Koncerttribunen, ikke mindst i de
faste Musikforeninger, der ofte til Opførelse af
de store Vokalværker har søgt hans værdifulde
Bistand. Ogsaa som Oratoriesanger indtager S.
en høj Rang.
S. L.
Smith [smiþ], Benjamin Leigh, eng.
Rigmand og Polarrejsende (1828—1913). S.
foretog med sin Yacht 3 Rejser til Spitsbergen
(1870—72) og berejste Nordøstlandet, som han
paaviste strakte sig længere Ø. paa end tidligere
antaget. 1880 gik han med sin Dampyacht
»Eira« til den vestlige Del af Frants Josef’s
Land og var den første, som paaviste en
navigabel Route hertil, paa hvilken senere
Ekspeditioner har forsøgt at naa Nordpolen. For disse
geografiske Opdagelser fik han Royal
Geografical Society’s Guldmedaille. 1881 blev »Eira«
indesluttet i Isen ved Frants Josef’s Land og
sank, hvorefter Besætningen overvintrede ved
Cap Flora for det paafølgende Aar at redde sig
S. paa i Baad til Novaja Semlja. S. var en
saare beskeden Mand, der foretog de arktiske
Rejser for Fornøjelse og af Lyst til Eventyr.
(Litt.: Proceedings Royal Geografical Society
[1881 & 1883]).
G. F. H.
Smith, Carl Frithjof, norsk Maler, f.
5. Apr. 1859 i Oslo. Hans Studier og hele
kunstneriske Virksomhed tilhører nærmest Tyskland,
hvor han efter at have fuldendt sin maleriske
Uddannelse i München 1880—84 under Prof. L.
Löfftz’ Vejledning fra 1890 var ansat som Prof.
ved Akademiet i Weimar. Det er særlig
»Genremaleriet«, han har viet sin dygtige Kunst, og
som har gjort ham populær navnlig i Tyskland
og Sverige, hvor Billeder af ham i Slutn. af
1880’erne oftere saas paa Blanche’s
Udstillinger i Sthlm. I Norge er hans Kunst forholdsvis
lidet kendt af det store Publikum, da han
meget sjælden har udstillet her. Mest kendt er
»Kaffesøstrene« (1884) og »I Landsbykirken«
(1885, Mus. i Leipzig). Han udstillede paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo 1884 og 1887.
Flere af hans Billeder findes i Galerier i
Europa og Amerika, saaledes Portræt af Henrik
Ibsen (1890) i Weimar, »Gaasepigen«
(Trondhjem), »Hospitalshaven« (Milwaukee, Wise, U.
S. A.), »Efter Konfirmationen« (Triest) o. fl.
(Fr. O.). C. W. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
