- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, Carl Vilhelm Daniel Rohl- - Smith, Caspar Wilhelm - Smith, Christen - Smith, Colvin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Smith, Carl Vilhelm Daniel Rohl-,
dansk Billedhugger, f. i Roskilde 3. Apr. 1848
som Søn af nedenn. C. W. S., d. i Kbhvn 20.
Aug. 1900. Sin kunstneriske Uddannelse fik han
dels paa Akademiet, som han gennemgik
1865—70, dels i H. V. Bissen’s Atelier, og 1868
udstillede han paa Charlottenborg sit første Arbejde,
en Buste; lgn. Arbejder fremkom i de flg. Aar,
1871 desuden Gruppen »Kæmpende Drenge«.
1873 indbragte Statuen »Filoktetes« ham den
mindre Guldmedaille og blev solgt til Kong
Georg af Grækenland; 1875 rejste han til
Berlin for at studere under Albert Wolff, i hvis
Atelier han modelerede Statuen »Aiax«; denne
blev fra Udstillingen 1876 købt til den danske
Stats Samling, men gik til Grunde ved
Christiansborg Slots Brand 1884. Sin første større
Udenlandsrejse foretog S. 1877 med det
Ancher’ske Legat; han opholdt sig mest i Italien, hvor
han ogsaa, med Akademiets Stipendium, levede
1878—80; En Statue, »Bellerofon«, som han
udførte i Rom, vakte paa en Kunstudstilling i
Wien saa megen Opmærksomhed, at det blev
ham let at faa Bestillinger paa fl. Statuer til
Parlamentsbygningen smst.; han vedblev dog
at udstille i Hjemmet. 1879 saaledes Relieffet
»Demostenes taler til Folket« (Ny Carlsbergs
Glyptotek), 1881 den tidl. nævnte »Bellerofon«.
Efter 1881 at være vendt tilbage til Danmark
modelerede han seks Statuer til Eremitagen og
fire, Moses, Døberen Johannes, Irenæus og
Athanasius, til Frederiks-Kirken i Kbhvn,
dernæst en Buste af Borgmester Hans Nansen til
Museet paa Frederiksborg. 1885 udstillede han
en Gruppe, »Legende Bakkanter«, der blev solgt
til en Rigmand i Chicago. Fra Efteraaret 1886
var han bosat i Chicago, hvor han snart
modtog en Mangfoldighed af Bestillinger, til Dels af
særdeles betydeligt Omfang. Til hans vigtigste
Frembringelser hører den 2 3/4 m høje
Marmorstatue af General Montgomery, opstillet i
Memphis, den i Bronze udførte 4 3/4 m’s Statue af
Franklin, rejst foran Universitetsbygningen i
Philadelphia, det figurrige »Soldatermonument« i
Chicago, »Indianergruppen« paa et Gadehjørne i
samme By og »Iowa state Soldiers and Sailors
Monument«, en kolossal Gruppe, dannet med en
8 m høj Victoria som Midtpunkt, i Byen Des
Moines i Iowa. I sine tre sidste Leveaar var
han optagen af Ryttermonumentet for General
Sherman. Efter hans Død blev det fuldført af
et Par tilkaldte danske Billedhuggere,
deriblandt C. J. Bonnesen.
(S. M.). P. J.

Smith, Caspar Wilhelm, dansk
Sprogforsker, f. i Kbhvn 16. Juni 1811, d. smst. 4.
Septbr 1881. Af sin Stiffader P. G. Fibiger blev
han 1829 fra Kolding Skole dimitteret til Univ.
I sine Studier, der i fl. Aar hemmedes af
Sygelighed, delte han sig mellem Filosofi og Filologi,
men tog 1840 filologisk Embedseksamen. 1841
tiltraadte han en Udenlandsrejse, der kom til at
vare til 1845. Hans Tanke var egl. at drive
omfattende sprogfilosofiske Studier, først og
fremmest i Berlin; men hans Interesse droges
mere og mere til de slaviske Sprog, og Studiet
af disse, særlig Polsk, blev da efterhaanden
Formaalet for Rejsen. Da der ingen Udsigter var
for ham i Danmark ad denne Vej, bestemte han
sig for Skolegerning og blev 1847 Adjunkt i
Roskilde. Ønsket om at faa de slaviske Sprog
repræsenterede ved Univ. gjorde sig imidlertid
mere og mere gældende, og efter at S. 1859,
med Fritagelse for det mundtlige Forsvar, havde
erhvervet den filosofiske Doktorgrad ved den
ene af de Afhandlinger, han 1857—59 udgav
under Fællestitelen De locis quibusdam
grammaticæ linguarum Balticarum et Slavonicarum
,
blev han 31. Oktbr s. A. udnævnt til Docent i
slavisk Sprog og Litteratur. 1865 fik han Titel
af Prof., hvilken han dog gav Afkald paa. I
denne Stilling virkede han til sin Død. Af hans
Arbejder maa fremhæves: »Grammatik der
polnischen Sprache« (Berlin 1845, 2. Udg. 1864),
den vigtige, af fortræffelige Noter ledsagede
Oversættelse af »Nestors russiske Krønike«
(1869), den ved hans Død ikke helt afsluttede
»Russisk Litteraturhistorie fra Peter den Store’s
Tid til Beg. af dette Aarhundrede« (1882);
endvidere en Rk. mindre, dels selvstændig
udgivne, dels i forsk. Tidsskrifter offentliggjorte
Arbejder over sproglige, litterære, historiske ell.
religionsfilosofiske Emner. S. var ogsaa en fin
Kender af Holberg, hvorom han har aflagt
Vidnesbyrd i sin Bog »Om Holberg’s Levned og
populære Skrifter« (1857).
Vilh. T.

Smith, Christen, norsk Botaniker, f. i
Skoger ved Drammen 17. Oktbr 1785, d. i Kongo
22. Septbr 1816, blev Student 1801. Under sine
Studier i Kbhvn kom han i Forbindelse med
Martin Vahl og J. W. Hornemann, hvilken
sidste han ledsagede 1806 paa botaniske Rejser i
Danmark og 1807 paa en Rejse gennem det
østlige Norge. S. tog med. Embedseksamen i
Kbhvn 1808 og var 1810—11 ansat ved
Frederiks Hospital. 1810—12 (sammen med J. Fr.
Schouw) og 1813 foretog han Undersøgelser
over Vegetationsforholdene i det sydlige Norges
Fjelde og blev 1814 udnævnt til Prof. i »Botanik
og statsoeconomiske Videnskaber« ved Oslo
Universitet. Han tiltraadte dog ikke denne
Post, men foretog en Studierejse til England,
Skotland og Irland. Herfra foretog han 1815
sammen med den tyske Geolog Leopold von
Buch en Undersøgelsesrejse til de kanariske
Øer. Hjemkommen til England fulgte han
næste Foraar straks med en eng. Ekspedition,
som under Kapt. Tuckey’s Ledelse skulde
undersøge Kongo-Floden. Her blev han angreben
af Feber og døde. P. Gr. a. sine Rejser fik han
ikke Tid til selv at bearbejde synderligt af sine
Samlinger; dette er udført af andre, særlig har
den eng. Botaniker Robert Brown udgivet
en større Afhandling om S.’s Kongo-Planter. S.
var en Mand med fremragende Evner, og hans
tidlige Død var et stort Tab for norsk
Naturforskning. Efter hans Død er udgivet »Prof. C.
S.’s Dagbog paa en Rejse til Congo i Afrika«
(Kria 1819) og »Prof. C. S.’s Dagbog paa Rejsen
til de Canariske Øer i 1815«, ved F. C. Kiær
(Kria 1889). (Litt.: Jens Holmboe,
»Christen Smith, et hundred-aarsminde« [»Naturen«,
1916]).
C. H. O.

Smith [smiþ], Colvin, eng. Maler, f. 1795
i Brechin, d. 1875. Han gik paa Royal Academy,
studerede ogsaa under Nollekens. Efter
omfattende Rejser slog han sig 1827 ned i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free