Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smittebærere - Smokers patches - Smoking - Smolensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forurening af Fødevarer (Mælk, Vand etc.).
Man regner, at c. 4 % af Tyfuspatienter bliver
kroniske S. Antallet er størst i Alderen 40—50
Aar, og Kvinder er mere disponerede end Mænd
(Forholdet c. 4 : 1); dette staar antagelig i
Forbindelse med, at Galdestase (begunstiget bl. a.
af Sten) hyppig findes hos Kvinder i 40—50
Aars Alderen. De kroniske S. ved Tyfus er i
Lande med god Hygiejne, som Danmark, den
vigtigste Aarsag til, at Tyfus overhovedet
vedbliver at eksistere. De saakaldte »Tylfushuse«,
der i ældre Tid var meget omtalte, hvor der
Aar igennem forefaldt Tilfælde af Tyfus, som
mentes at stamme fra Jorden, Vandet,
Bygningen etc., har vist sig at have deres berygtede
Tilstand fra Ophold af en ell. fl. S. bl.
Gaardens Beboere (oftest en Kvinde, beskæftiget
med Malkning ell. Madens Tilberedning).
Ved mangelfuld Renlighed kan en S. her
forurene Mælken, der er et fortræffeligt
Næringsmiddel ifor Tyfusbaciller, som i Sommervarmen
hurtig formerer sig. Finder dette Sted i et
Mejeri, kan en enkelt S. blive Anledning til en
hel Epidemis Opblussen. En S. kan ogsaa
besmitte Latrinet, og er dette ikke tilbørligt
isoleret fra Brønd eller anden
Drikkevandsforsyning, kan Massetilfælde af Tyfus ligeledes
blive Følgen.
Som Tyfus forholder Paratyfus og
Dysenteri sig, dog er kroniske Udskillere her
sjældne og vel kun kendt for Paratyfus’ Vedk.
Ved Kolera kendes S. bl. helt sunde ell.
Folk med forbigaaende ubetydelig Tarmtilfælde
(Grænsen mellem sunde og syge ikke skarp). I
Reglen huser S. Kolerabakterier kun i faa
Dage; man har dog iagttaget Bakterier i 40—60
Dage. men dette er sjældent. Kroniske S.
kendes ikke. Ved Paradysenteri findes af og til S.,
der udskiller Baciller gennem adskillige
Maaneder, endda Aar.
3) Gennem Urinen udskilles hos
Rekonvalescenter af og til Tyfus- og Paratyfusbaciller.
Tilstanden kan — uden at den paagældende egl.
er syg — vare fl. Aar. Mulig kan ogsaa andre
Smittekim paa lgn. Maade udskilles hos
Rekonvalescenter. I Reglen drejer det sig om
Bakterier, der formerer sig i Urinen i
Nyrebækkenet (pelvis). mulig i Tilslutning til en let
Katarrh af Slimhinden.
Paavisning af S. maa naturligvis
rette sig efter Forholdene. De paagældende
Sekreter (Næse-, Svælgslim, Afføring, Urin)
maa spredes paa egnede
Næringssubstrater og de fremvoksende Bakterier
identificeres. — Behandling. Desværre raader
man ikke over effektive Midler til at befri S.
for Bakterierne. Dette er navnlig uheldigt for
de kroniske Tyfusbaciludskilleres Vedk.
Tilstanden kan jo som omtalt her vare mange Aar,
og Følgerne være skæbnesvangre. Man har
forsøgt alle mulige kem. Midler, Immunisering
(aktiv og passiv) med Vaccine og Serum, men
uden Held. I visse Tilfælde har operativ
Fjernelse af Galdeblæren bragt Bacilleudskillelsen
til Ophør, men findes Bacillerne ogsaa i
Galdegangene, er Indgrebet oftest uvirksomt.
Bortset fra Tyfus-S. drejer det sig jo oftest
om forholdsvis kortvarig Tilstand, men mange
Ulykker kan naturligvis anrettes i kort Tid.
I visse Tilfælde kan der blive Tale om frivillig
ell. tvungen Internering. I de fleste Tilfælde
maa man indskrænke sig til at forklare S.
Tilstanden og instruere ham ell. hende om
Forholdsregler til Forebyggelse af Smitteoverførelse
(Undgaaen af Draabeinfektion, skrupuløs
Renlighed, eget Kloset, Desinfektion af Afføring og
Urin). Iflg. den danske Epidemilov skal Tyfus-S.
fjernes fra Beskæftigelse i Mejeri, Udsalg af
Næringsmidler etc. I øvrigt kan ogsaa paa
anden Maade, i H. t. Epidemiloven, gøres
Indgreb i den personlige Frihed, hvor Forholdene
gør det paakrævet.
I det hele tilkommer der S. en overordentlig
stor Bet. ved de smitsomme Sygdommes
Vedligeholdelse og Udbredelse, dog har Erfaringen
vist, at S., der omhyggeligt overholder de givne
Forsigtighedsregler, ikke behøver at smitte
deres Omgivelser.
O. T.
Smokers patches [’smoukəz-’pät∫iz] (plaques
des fumeurs, »Raucherflecken«), gulligrøde ell.
graalige, let svulne Pletter paa Tungens
Slimhinde, der findes paa det Sted, hvor Cigaren ell.
Pibemundstykket hviler; de bestaar i en
Fortykkelse af Slimhindens Dæk væv (Epithel), kan
fra en lille Plet udbrede sig over større Partier
af Slimhinden og heler vanskelig ved fortsat
Rygning.
J. M.
Smoking [eng. ’smoukiŋ] var opr. en sort
Jakke, der i 1890’erne kom op i England i det
toneangivende Selskab, særlig paa Landet, hvor
Herrerne efter Middagen aflagde den sorte Kjole
og tog en S. paa, medens man opholdt sig i
Rygeværelset ell. Billardstuen. Dette skete, for
at Cigarrøgen ikke skulde sætte sig i Kjolen og
Lugten være ubehagelig for Damerne, naar man
senere kom i Salonen. S. fandt Vej til London
og blev ret alm., især i Klubberne; anvendes
som Selskabsdragt ved intime Middage og i
Teatre.
(Bernh. O.). Elna M.
Smolensk [sma’ljænsk], 1) storrussisk
Guvernement, grænser mod N. til Guv. Tver, mod Ø.
til Moskva, Kaluga og Brjansk, mod S. til Gomel
og mod V. til Vitebsk og Pskov. Arealet er 58124
km2 med (1920) 2026384 Indb., ell. 34 pr. km2.
Guv., der optager den sydvestlige Skraaning af
Valdaj Plateauet, har en forholdsvis betydelig
Middelhøjde, og dets laveste Punkt ligger 216 m
o. H. Overfladen skraaner ret jævnt mod Syd;
men Terrænet har dog ikke overalt samme
Karakter. Mod N. danner det en meget ensformig
Slette, og særlig mod NØ., hvor der ikke er
megen Skov, kan man, se milevidt uden at øjne den
mindste Forhøjning i Terrænet. Den
nordvestlige og den yderste nordlige Del er derimod
dækket af tætte Skove, der omgiver ikke faa
Søer og Sumpe. Guv.’s sydlige Del er ligeledes
flad; men Ensformigheden brydes dog her af
lave Højdedrag mellem Vandløbene. Derimod
har den mellemste og vestlige Del et
afvekslende Terræn med Bakker og Dale. Af Søer har S.
temmelig mange; men de er allesammen smaa,
og ingen overskrider 37 km2. I hydr. Henseende
hører S. til 3 Flodsystemer, Volga, Düna og
Dnjepr. Sidstnævnte Flod udspringer ved Guv.’s
Nordgrænse og strømmer mod Syd midt
igennem Guv. Fra dettes sydøstlige Del modtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
