- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soda - Sodafabrikation - Sodakager - sodales - Sodalit - Sodalitet - Sodapulver - Sodaurt - Sodavand - Soddit - Soddy, Frederick - Soden am Taunus - Sodium - Sodoma - Sodoma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Produktet er meget rent, idet det sædvanlig
indeholder 98—99 % Natriumkarbonat. Det har en
noget mindre Vægtfylde end Leblanc-Soda,
hvilket gør det noget mindre vel egnet til Brug i
Glas- og Ultramarinfabrikationen. Endelig kan
det ogsaa nævnes, at S. kan fremstilles og ogsaa
har været fremstillet af Kryolit. S. fremstilles
ogsaa ved Tilledning af Kulsyre til det ved
Elektrolyse af Kogsalt fremstillede
Natriumhydroxyd.

S. benyttes til Fremstilling af Sæbe, Glas,
Ultramarin og Natriumoxyd samt mange andre
Natronforbindelser, til Affedtning i
Tekstilindustrien, samt i stor Mængde i Husholdningen til
Vask. Medens man i Industrien altid benytter
S. i Form af kalcineret S., benyttes den i
Husholdningen sædvanlig i Form af Krystalsoda,
tidligere som store Krystaller, nu oftest i Form
af et Krystalpulver, der fremstilles ved
Opløsning og Krystallisation af kalcineret S.
K. M.

Sodafabrikation, se ovf.

Sodakager (Trochisci Bicarbonatis natrici)
er Pastiller, tilberedte af tvekulsurt Natron,
Sukker og et Bindemiddel, med ell. uden
Tilsætning af Pebermynteolie. Hver S. indeholder
i Reglen 0,25 g tvekulsurt Natron. Benyttes som
syremættende Middel.
(A. B.). E. K.

sodales (lat.) kaldtes hos Romerne
Medlemmerne af en Korporation, særlig et
Præstekollegium; dog brugtes Ordet ogsaa om
Medlemmerne af baade faglige og politiske (til Dels
hemmelige) Foreninger ell. Broderskaber
(sodalitates, sodalicia).
H. H. R.

Sodalit, et Mineral, har regulær
Krystalform, Haardhed som Feldspat og er
sammensat som et klorholdigt Silikat af Aluminium og
Natrium: Na4(AlCl)Al2Si3O12. S. er først fundet
ved Julianehaab i Grønland, hvor det i Form
af klare, grønlige Krystaller udgør en
Hovedbestanddel i en ejendommelig Bjergart
(Sodalitsyenit); Mineralet er ligeledes hyppigt i
andre alkalirige Eruptivbjergarter, saaledes
ved Langesund i Norge, Ditró i Siebenbürgen,
Miask i Ilmenbjergene, paa hvilke Steder det
oftest optræder med smuk blaa Farve; som
vandklare Krystaller træffes S. i vulkanske
Dannelser paa Monte Somma ved Vesuv, paa Ischia
og ved Laacher See i Tyskland. Til S.’s
Mineralgruppe regnes foruden S. de isomorfe og
analogt sammensatte Mineraler Nosean, Hauyn
og Lapis lazuli; denne »Sodalitgruppe« viser
megen Analogi med Granatgruppen.
(N. V. U.). O. B. B.

Sodalitet (af lat. sodales, Kammerater,
Medlemmer af religiøse Broderskaber), Broderskab,
Kammeratskab; Samfund, Forening, Lav.

Sodapulver, alm. Betegnelse for tvekulsurt
Natron.

Sodaurt (Sálsola L.), Slægt af Salturtfam.,
Urter ell. Buske med spredte, siddende, smalle
og oftest haarede Blade. Blomsterne sidder
enkeltvis ell. i Nøgler. De har 2 tornede
Forblade. Blostret er hindeagtigt og 5- eller
4-delt; Støvdragernes Antal er 5 eller mindre.
Under Frugtmodningen udvikler der sig paa
Blostrets Ryg en brusket Vinge. 40 Arter i
Europa, Nord- og Sydafrika. Tornet S. (S.
kali
L.) er en enaarig, glat ell. kort behaaret
Urt, 15—30 cm høj; dens Stængel er stærkt
grenet og Grenene, udspærrede. Blomsterne, der
sidder enlige i Bladhjørnerne, er hvide eller
rødlige (Juli—August). Den vokser ved
Strandbredder, hist og her i Danmark, sjælden i
Norge (fra Oslo til Jæderen).
A. M.

Sodavand, se Mineralvande.

Soddit, et Mineral af Sammensætning 12UO3,
5SiO2, 14H2O, der i Form af bleggule, rombiske
Krystaller er fundet ved Katanga i
Kongostaten.
O. B. B.

Soddy [’sådi], Frederick, eng. Kemiker,
f. 2. Septbr 1877 i Eastbourne. Arbejdede
1901—03 hos Rutherford i Montreal, var senere i
London og Glasgow. 1914—19 Prof. i Kemi i
Aberdeen og er nu Prof. i Kemi i Oxford. S.
har særlig beskæftiget sig med Undersøgelser
over radioaktive Stoffer, dels deres
Sønderdeling i andre Stoffer ved de radioaktive
Processer, og dels deres kem. Egenskaber. Han har
endvidere indført Begrebet »Isotopi«, d. v. s.
det Forhold, at Stoffer med forsk. Atomvægt
kan være kemisk set identiske og derfor staa
paa samme Plads i det periodiske System. Om
hans Indsats paa disse Omraader henvises til
Radioaktivitet. 1921 fik S. tildelt
Nobelpræmien for Kemi for disse Arbejder.
A. W. M.

Soden am Taunus [’zo.dən–’taunos].
Badested i Tyskland, Prov. Hessen-Nassau, 1917 Indb.,
ligger ved den sydlige Fod af Taunus, 142 m o. H.,
Jernbanestation paa Linien Frankfurt a. M.—S.
Der er talrige kalk- og kulsyreholdige
Kogsaltkilder, hvoraf 9 benyttes, dels til Drikkekure,
dels til Bade. De 4 er varme Kilder, 21°—32°,
Resten kolde, 10°—15°. Klimaet er mildt,
fugtigt og stille. Badet søges især for Kirtelsyge,
særlig naar der samtidig findes Katarrer i
Fordøjelses- ell. Aandedrætsorganerne, tillige for
Blegsot, Fordøjelsessygdomme, Rheumatisme og
Sygdomme i de kvindelige Kønsorganer. Aarligt
Antal Besøgende: 3—4000. Kurtid
1. Maj—30. Septbr. Nær S. findes den lette Jernkilde
Neuenhainerquelle.
(Lp. M.). E. F.

Sodium, d. s. s. Natrium.

Sodoma, en By, der iflg. 1. Mos. 19
sammen med Gomorrha blev ødelagt af Jahve, idet
Egnen forvandledes til det Døde Hav.
Ødelæggelsen omtales som en Straf for
Indbyggernes Ondskab, der illustreres af deres Forsøg
paa at øve Vold mod de Mænd, der gæstede
Lot, som boede i S. Derfor nævnes den ofte,
undertiden ogsaa sammen med Adma og
Seboim som advarende Eksempel paa Guds
Straffedom. Omkr. det Døde Hav findes forsk.
ejendommelige Formationer, der kan lede Tanken
hen paa pludselige Katastrofer. En, ganske vist
ikke gammel, Tradition henlægger S. til djebel
Usdum
, et Bjerg ved Dødehavets sydvestlige
Bred, som for en Del bestaar af Salt. Her
findes enlig staaende Klippesøjler af den Art,
som kan have foranlediget Sagnet om Lot’s
Hustru, der forvandledes til en Saltstøtte, da
hun trodsede Forbudet mod at vende sig om
mod Byen, som Lot’s Familie flygtede fra under
Katastrofen.
J. P.

Sodoma [’sådoma], egentlig Bazzi,
Giovanni Antonio
(Giovannantonio d’),
kaldet il S., italiensk Maler af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free