Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorolla Bastida, Joaquin - Sorrento - Sortand - Sortavala - Sortbensyge - Sortblik - Sort Botanybaitræ - Sortbrænding - Sortdrossel - Sorte Ben - Sorte Brystbær - sorte Bræt - Sortebær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Margrete« gjorde stor Lykke i Chicago 1892; i Paris
fik han senere grand prix for en uhyggelig
levende Skildring af syge badende Børn. Andre
Værker »Druehøst«, »Et Eksperiment« (i et
Laboratorium), »Segovianere«, »Til Søs«,
»Sejlet sys« etc. — en frisk og livfuld Kunst, ofte
med straalende Solskin og spillende Lys. Han
var paavirket af Bastien-Lepage’s Kunst, søgte
ogsaa tilbage til nationale Kilder (Goya,
Velasquez) og blev Føreren, ogsaa befrugtet af fr.
Impressionisme, for den naturalistiske spanske
Skole. Paa den internationale Kunstudstilling
i Kbhvn 1897 saas »Sovende Dreng i Baaden«.
Et Par Værker i Luxembourg-Mus. i Paris,
ligesaa i Nationalgal. i Berlin. (Litt.: A.
Beruete, J. S. [Madrid 1919]; R. Doménech,
S., su vida y su arte [Barcelona 1917]).
A. Hk.
Sorrento, By i Syditalien, Provins Napoli,
ligger paa Sydsiden af Napoli-Bugten og paa
Nordsiden af Halvøen ved S., der 2 km
ØSØ. f. S. ender i Punta della Campanella.
(1911) 9850 Indb. S. er berømt for sit milde
Klima og sin skønne Omegn. Byen ligger paa
en mod Havet skraanende Klippemasse og
omgives af Haver med Orange-, Oliven- og
Morbærplantninger. Særlig Sommer og Efteraar er
S. et yndet Opholdssted for fremmede. Byen
har en Domkirke, et Seminarium,
Navigationsskole, Marmorstatue af Torquato Tasso, der er
født her, samt en Mængde Hoteller som Følge
af det store Fremmedbesøg. I Omegnen drives
Silkeavl, Frugtdyrkning samt Kvægavl, og Byen
driver Tilvirkning af indlagte Arbejder af
Oliven- og Citrontræ til »Erindringer« samt
Fiskeri. Fra S. til Castellamare fører langs
Kysten en Strandvej, der byder den pragtfuldeste
Udsigt. S. er Ærkebispesæde. I Oldtiden hed
den Sorrentum og var berømt for sin Vin.
(H. P. S.). C. A.
Sortand, se Ænder.
Sortavala [’sårtavala] (sv. Sordavala), 1)
Jurisdiktion og Herred i Viborgs (Viipuri) Län,
Finland, c. 18000 km2, c. 35000 Indb. — 2) By
i ovenn. Län ved en Vig af Ladogas nordlige
Del. (1921) 3984 Indb., overvejende finsktalende.
Betydelig Dampskibshavn, Jernbaneforbindelse
med det øvrige Finland siden 1893. S.
grundlagdes 1643, men ødelagdes 1705 af Russerne.
Fl. højere Skoler, hist.-etnogr. Mus.,
Seminarium. — 3) Landkommune i S. Län, 807 km2
med (1921) 19716 Indb., langt overvejende
finsktalende.
M. H-n.
Sortbensyge (Stængelbakteriose) hos
Kartofler fremkaldes af Bakterien Erwinia
phytophthora (Appel). Angrebet bliver synligt i
Kartoffelmarken ved Skt Hansdagstid ell. lidt
senere, idet fl. ell. færre, spredte Planter
holder op med at vokse; deres Top bliver gul ell.
gullig og visner i Løbet af et Par Uger; de
enkelte Bladafsnit bliver uregelmæssigt
indrullede. Stængelens underjordiske Del viser sig at
være mørkebrun ell. sort, og af en slimet-fedtet,
blød Konsistens; hyppigt er den tyndere end
normalt. Læggekartoflen er helt opløst, og
Døtreknolde mangler ell. er yderst slet
udviklede. Foruden dette heftige Forsommerangreb
kan der forekomme langsomt forløbende
Sensommerangreb, der kun frembringer en mindre
Skade paa Afgrøden. Smitten naar ud i
Døtreknoldene enten gennem Udløberne, i hvilket
Tilfælde der opstaar en omfattende
Forraadnelse, udgaaende fra Knoldens Navleende —
ell. ved Nedsivning af bakterieholdigt Vand
gennem Jorden, hvorved der kan fremkomme
smaa brune ell. violetsorte Raadnepletter paa
Døtreknoldenes Overflade. Smitten føres til ny
Marker med Læggeknoldene; Jordsmitte synes
ikke at spille nogen synderlig Rolle. Paa
vandlidende, slet behandlet og næringsfattig Jord
kan der, navnlig i kolde og fugtige Somre,
træffes Angreb paa 10—20 % af Planterne.
Sygdommen bekæmpes ved Anvendelse af
absolut sundt Læggemateriale; overskaarne
Læggeknolde bør ikke anvendes. De angrebne
Planter maa opgraves og ødelægges.
(F. K. R.). C. F.
Sortblik er Jernblik med den naturlige
Overflade, som det har faaet ved Valsningen.
E. Su.
Sort Botanybaitræ [-’båtənibei-], se
Dalbergia.
Sortbrænding anvendes paa mindre
Genstande navnlig af smedeligt Jern for at give
dem et pynteligt Udseende og beskytte dem mod
Rust. Den foretages ved at indsmøre dem med
Fedtstof, specielt Hjortetakolie, lægge dem paa
en Jernplade og sætte denne over en Kulild;
Fedtstoffet bringes derved til Fordampning og
Forbrænding, hvorved der fremkommer et sort
Overtræk væsentlig af Kul. — Matsort Farve paa
Metaller frembringes ved at behandle de
fuldstændig rensede og fedtfri Genstande med 1 Del
Wismutklorid, 2 Kvægsølvbiklorid og 1
Kobberklorid, godt sammenblandede med 6 Saltsyre, 5
Alkohol og 50 Vand ved Børstning ell. ved
Neddypning; koges dernæst 1/2 Time i Vand,
hvorpaa Genstanden er færdig; er den for
lys, gentages Behandlingen. — Messingdele til
fysiske og optiske Instrumenter behandles efter
at være blanktpolerede med en fortyndet
Blanding af 1 Del neutralt salpetersurt Tinilte og 2
Dele Guldklorid og afvaskes efter 10 Min.
Tinilte faas ved at udfælde en Opløsning af
Tinklorid med Ammoniak, udvaske Bundfaldet med
destilleret Vand og derpaa opløse det i kold
Salpetersyre. Guldkloridet ved at opløse Guld i
Kongevand bestaaende af 2 Dele Saltsyre og 1
Del Salpetersyre og afdampe, til Vædsken
bliver brun.
(F. W.). E. Su.
Sortdrossel, d. s. s. Solsort, se Drossel,
S. 439.
»Sorte Ben« er en navnlig i Praksis
anvendt Fællesbetegnelse for Plantesygdomme,
der viser sig ved, at de nedre Stængeldele ell.
Roden, især hos unge Planter, dør bort,
samtidig med at de antager en mørk Farve; som
Følge heraf gaar hele Planten ud, og den
knækker ofte i Jordskorpen. S. hos
Kimplanter kaldes ogsaa »Rodbrand« og foraarsages af
forsk. Bakterier ell. Snyltesvampe, især
Pythium. S. hos Kartofler, se Sortbensyge.
(F. K. R.). C. F.
Sorte Brystbær, se Cordia.
sorte Bræt. At komme paa det s. B. vil
sige at blive bemærket, opnoteret som
uvederheftig; se ogsaa sorte Lister og sorte
Tavle.
Ch. V. N.
Sortebær, se Rævling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
