- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
961

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sortebrødre - Sorte Dadler - sorte Død - sorte Flag - sorte Hav - Sorte Kabinet - sorte Kopper - Sortekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sortebrødre, se Dominikanere.

Sorte Dadler, se Diospyros.

sorte Død, se Død, den sorte.

sorte Flag, fordrevne Tajping-Oprørere fra
Kina, der i Tonkin organiserede sig og ydede
en bet. Modstand mod Franskmændenes
Erobring af dette Land.
M. V.

sorte Hav (russ. Tshernoje more,
tyrk. Karadengis), lndhav mellem Europa
og Asien, grænser mod V. til Tyrkiet,
Bulgarien og Rumænien, mod N. til Sydrusland, mod
Ø. til Kaukasien og mod S. til Lilleasien og
staar mod SV. gennem Bosporus, Marmara
Havet og Strædet ved Dardanellerne i
Forbindelse med Middelhavet. Mod NØ. fører Strædet
ved Kertsch mellem Krim og Kaukasien ind i
det asovske Hav. Fraregnet dette sidste har det
s. H. en Størrelse paa 423939 km2. Af Form er
det em Oval, hvis største Længde fra V. til Ø.
er 1154 km, største Bredde 610 km og mindste
Bredde 229 km. Det s. H. har en ret jævnt
forløbende Kystlinie uden mange Indskæringer.
Mod N. findes Bugten ved Odessa og
Dnjepr-Limanen samt det saakaldte »Døde Hav« paa
Vestsiden af Krim. Kysten er mod V. og N. lav,
men mere bjergrig mod NØ., Ø. og Syd.
Fladsøen er gennemgaaende smal, kun mellem Krim
og den rum. Kyst strækker sig en bred Flade
med Dybder paa mindre end 70 m. Herfra
styrter Havbunden brat ned til c. 1000 m, derpaa
jævnere ned mod den store Bundflade, hvor
Dybden næsten overalt ligger mellem 2100 og
2200 m. Det dybeste Sted er paa 2242 m. Det
s. H. er næsten ganske frit for Klipper og Rev.
Af Øer findes, foruden den mod NØ. i
Mundingen af Kuban liggende Taman, kun en eneste,
Slange øen, der hører til Rumænien. Ebbe og
Flod kan ikke mærkes i det s. H. P. Gr. a. sit
forholdsvis ringe Omfang og den store Mængde
Ferskvand, Havet modtager gennem de store
Floder Donau, Dnjestr, Dnjepr og Don samt
gennem talrige mindre Tilløb, er Vandet
ferskere og lettere end i Middelhavet.
Saltholdigheden 18—18,5 ‰, i det asovske Hav og ud for
Donaumundingen kun halvt saa meget. Ndf. en
Dybde af 40—45 m begynder Saltholdigheden
langsomt at stige, indtil den i en Dybde af 900 m
er 22,4—22,5 ‰, hvilken Saltholdighed holder
sig konstant indtil Bunden. Som Følge af denne
Forskel i Saltmængden gaar der gennem
Bosporus en Overfladestrøm ud til det ægæiske Hav,
i hvilket Vandet fra det s. H. spores indtil 67
km fra Udløbet af Strædet ved Dardanellerne. Til
Gengæld trænger en submarin Strømning fra
Middelhavet N. paa til det s. H., hvorved
Bundvandets større Saltholdighed forklares. Bugten
ved Odessa fryser til hver Vinter, men i
Reglen kun i faa Dage, derimod er Bugter, som
strækker sig længere ind i Landet, tilfrosne i
Jan. og Febr ligesom det asovske Hav. Om
Vinteren, naar Overfladevandet afkøles, kan det
p. Gr. a. de dybere Vandlags større
Saltholdighed kun synke ned til 50—60 m. Om Sommeren
opvarmes Overfladevandet, saaledes at Temp.
fra Overfladen synker nedad til en Dybde af
50—60 m, hvor den er 6—7°. Herfra stiger
Temp. indtil en Dybde af 400 m. Herfra til
Bunden er den meget nær 9°. Den ufuldstændige
vertikale Cirkulation har til Følge, at kun de
øverste 50 m af Vandet er gennemluftet og
indeholder den for Organismers Aandedræt
nødvendige Iltmængde. Dybere nede findes der kun
c. 1,5 cm3 Ilt i 1 m3 Vand. Samtidig begynder
der at vise sig Svovlbrinte i Vandet, og
Mængder heraf stiger mod Bunden. De dybere
Vandlag er derfor, med Undtagelse af visse
Bakterier, ganske blottet for levende Væsener. Til
Gengæld findes der, navnlig paa den russ.
Fladsø, en rig Vegetation af Bændeltang med
tilhørende rigt Dyreliv, som giver Anledning til
et betydeligt Fiskeri. Dybsøens Skrænt er
dækket af sort stinkende Mudder. Den sorte Farve
skyldes Jernsulfid. Paa større Dybder findes
blaat Dynd, hvoraf omtr. Halvdelen viser sig
at bestaa af Jernsulfid. — Luftstrømningerne over
det s. H. er meget ustadige, og hyppig
indtræffer heftige Storme, der tit ledsages af
Taager. Herfra skriver sig Navnet, der første Gang
træffes 1225 hos Mongoler og Tatarer og i 13.
Aarh. forekommer hos Venetianere og
Genuesere.

I den tidlige Oldtid kaldte Grækerne det s. H.
Pontos axenos (det ugæstmilde Hav); men efter
at der var opstaaet talrige Kolonier paa dets
Kyster, forandredes Navnet til Pontos euxeinos
(det gæstmilde Hav). Da Konstantinopel 1453
erobredes af Tyrkerne, udelukkedes de europ.
Nationer fra det s. H., og først i Slutningen af
18. Aarh. aabnedes det paa ny for Handelen.
Havet vedblev dog at være temmelig ukendt og
at bevare sit Ry for Farlighed, indtil de eng.
og fr. Flaader i Krim-Krigen skaffede et nøjere
Kendskab til Forholdene. Allerede 1841 var det
ved en Traktat i London fastslaaet, at Adgangen
til det s. H. skulde være lukket for alle
Krigsskibe, ogsaa de russ. Ved Freden 1856
bekræftedes denne Overenskomst, og Rusland og
Tyrkiet forpligtede sig til kun at holde en rent
ubetydelig Flaade paa det s. H. 1870 sagde Rusland
sig dog løs fra denne Bestemmelse og opnaaede
1871 Stormagternes Indrømmelse til at holde
saa mange Krigsskibe her, som det havde Lyst.
Gennemfarten gennem Bosporus og Strædet ved
Dardanellerne forbliver dog stadig afhængig af
Tyrkiets Tilladelse, et Forhold, som
Verdenskrigen ikke har forandret.
(H. P. S.). M. V.

Sorte Kabinet, se Cabinet noir.

sorte Kopper, se Kopper.

Sortekunst (Manière noire, Mezzotinto,
Schabkunst) er en særlig Art af
Kobberstikkunst. Ved S. bliver Kobber- ell. Staalpladen
gjort ru, hvilket sker paa flg. Maade: Med et
Staalinstrument, der nærmest kan
sammenlignes med et, paa et svært Træskaft anbragt,
kort, bredt, rund slebet Stemmejern, hvis
skarpslebne Æg er tandet ud som den fineste
Savklinge, »vugges« Pladen over først paa langs
og paa tværs, derefter i Diagonalretningerne,
indtil dens Overflade er fuldstændig og ensartet
kornet. Sværtes Pladen ind paa dette Stadium,
og tages der et Aftryk, skal Papiret vise en
ganske jævn og dyb fløjlsagtig Tone. — Paa
den saaledes tilberedte Plade overfører
Kunstneren sin Tegning, og hans Arbejde gaar nu
for sig paa den Maade, at han (modsat
Kobberstikkeren med Gravstik) arbejder Lys og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free