- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1018

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Litteratur) - Spanien (Kunst)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

León. A Study of the Spanish Renaissance
[Oxford 1925]; L. A. de Cueto, Markis af
Valmar, Historia critica de la poesia castellana
en el siglo XVIII
[3 Bd, 3. Udg., Madrid 1893
ff.]; F. Blanco Garcia, La literatura
española en el siglo XIX
[3 Bd, Madrid 1891—96];
A. F. v. Schack, »Gesch. der dramatischen
Litt. und Kunst in Spanien« [3 Bd, 2. Udg.,
Frankfurt a. M. 1854]; C. A. de la Barrera,
Catálogo bibliográfico y biográfico del teatro
antiguo español
[Madrid 1860]; J. L. Klein,
»Gesch. des span. Drama’s« [4 Bd, Leipzig
1871—74]; A. Schaeffer, »Gesch. des span.
Nationaldrama’s« [2 Bd, Leipzig 1890]).
E. G.

Kunst.

Den sp. Bygningskunsts Historie er
for lange Perioder inden for vor Tidsregning
tillige den mauriske Kunsts Historie, og
m. H. t. denne skal derfor henvises til
Bygningskunst (S. 342). Men selv efter Granadas
Fald 1492 varer den mauriske Paavirkning ved,
særlig i Syden, hvor den arabiske yppige og
legende Dekoration ofte følger med over i de
skiftende Stilarter. Dette mauriske Element
giver megen senere sp. Kunst sit Særpræg. Før
den mauriske Tid søgte sp. Arkitektur
Tilslutning, ofte i raa Former, til rom. Traditioner.
Det vestgotiske Kongeriges talrige Kirker og
Paladser er nu forsvundet; dog er der, bl. a.
fra Merida, bevaret Levninger, der i Byggeform
og Ornamentik under Blanding af lat. og
byzantinske Elementer viser en udpræget sp. Stil.
Alt som de Kristne generobrede det nordlige
Spanien, byggedes Kirker m. v., der i stigende
Grad opsugede maurisk Stil (i god
Overensstemmelse med den Indflydelse, maurisk Skik
iøvrigt fik paa den sp. Kristenhed, i Syn paa
Ægteskab og Kvinder, Sprogudtryk,
Lægekunst etc.); vi ser det i Stræbepiller og -Buer,
Kuppelform, persisk Ribbehvælving, i
Minarettaarne, i Anvendelsen af Buer i over
Halvcirkelsnit, baade som Grundplan og ydre Bueform,
i Buer i 3- og 5-Pas m. v.; det er ikke
byzantinsk Stil, der her gør sig gældende, men en
arabisk, der peger tilbage til sit iransk-persiske
Ophav. Eksempler er fra Asturien de tre
Kirker i Oviedo (Santullano-Kirken med
Stræbepiller, 9. Aarh.); Santa Cristina de Lena
fremtræder med Ribbehvælvinger. Kastiliens gamle
Kirker fra 9. og 10. Aarh. benytter hyppig
»Over halv-Buen« (f. Eks. San Juan Bautisto
fra Baños). Efter Kataloniens Befrielse
forandredes Moskeer til Kirker (som Katedralen i
Gerona), ell. Kirker genrejstes, i Tilknytning til
vestgotisk Overlevering, som de skønne San
Pedro, San Miguel og Santa Maria, alle i Tarrasa;
ogsaa disse viser udpræget (i Apsider m. v.)
arabisk-iransk Formsprog. Med 11. Aarh.
begynder den romanske Stil: Katedralen i
Santiago de Compostela fra 12. Aarh. (i Slægt
med Toulouse-Kirken S. Sernin), Pillebasilikaen
S. Isidoro i Leon, fl. Kirker (med elegante
Søjlegange) i Segovia, senere Katedralen i
Salamanca, med dens tre parallelt stillede Apsider
— et sp. Træk, — Katedralen og Magdalena
Kirken i Zamora, Katedralen i Tarragona,
delvis gotisk og delvis i fr. Tilsnit, Kirkerne i
Tudela og Lerida, Stiftskirken i Toro, der
ligesom den rigt smykkede Korsgang i S. Pablo i
Barcelona viser talrige Laan fra maurisk Kunst,
o. s. fr.; endvidere talrige Fæstninger med
Mure og Taarne: i Avila (hvis Katedral ogsaa
har Fæstningsmur om Koret), Léon,
Tarragona. Den sp. Gotik staar i stor Gæld til
den franske, men ligesom den italienske
udfolder den Bygningsmasserne forholdsvis mere i
Bredden end i Højden. Den kan i Retning af
mægtig og rig Virkning fremvise rene
Pragteksemplarer af Kirker; ofte har de Kuppel
over Koret. Til de tidligste Arbejder hører
Klostret Santas Creus og Katedralen i Siguenza
i den stramme Cistercienserstil og Katedralen
i Burgos, grundlagt 1221, et rent gotisk Værk,
skønt og storladent som de samtidige franske
Domkirker. Endvidere kan nævnes Katedralen
i Leon (efter Reims-Katedralen), den 5-skibede
Toledo-Katedral med det pragtfulde Indre,
Katedralerne i Barcelona, Valencia (i
Overgangsstil), Pamplona (med den pragtfulde
Korsgang) og Gerona; den mægtige Katedral i
Sevilla, opbygget 1401 paa den gl. Moskes Grund,
men med Bibeholdelse af Minareten (den
berømte Giralda), viser ligesom »Seo«
(Katedralen) i Zaragoza mange »mudejariske« Træk, ɔ:
den Sammensmeltning af kristne med
muhammedanske Elementer, man saa ofte møder i
sp. Kunst; Palma-Katedralen (Mallorca),
paabegyndt 1229, peger i samme Retning. Billedet
af gotisk Arkitektur fuldstændiggøres ved en
Mængde Husfaçader og hele Bygninger af
profan Art, Slotte og Fæstninger samt en Række
smukke Broer (Ceret, Zamora, San Juan de las
Abadesas m. v.). Ogsaa den tidligere sp.
Renaissance fremtræder med Slutn. af 15.
Aarh., isprængt med arabiske og gotiske
Motiver, rigt og yppigt. Særlig gælder dette
Klostrenes og Paladsernes Gaarde, der udstyres
med en næsten overvældende rig, fantastisk og
yndefuld Dekoration (Æselsryg-, Kurvebuer
m. v.). Vi har her den ejendommelige sp.
Plateresk- ell. Guldsmedestil fra Johanne
d. Vanvittige’s og Karl V’s Regeringstid
(1516—1556) (Paladset del Infantado i Guadalajara,
Santa-Cruz-Kollegiet i Valladolid; de »ny
Kongers Kapel« [opf. af Alonso de Covarrubias] i
Toledo-Katedralen, Patio’en i Salamancas Univ.
etc.). Under Filip II’s Regering fremtræder
Renaissancen i strengere klassisk Stil:
Escorial, Slottet i Aranjuez (opf. af J. de Herrera)
m. fl. Den sp. Bygningskunst følger i øvrigt
den alm. europæiske Udvikling, har sin
udprægede Barokstilsperiode (Ny-Plateresk-Stilen
med dens overmodent svulmende Former, dens
Ødselhed med Bronze, Jaspis o. a. kostbare
Stene til Kapeller, Altre m. v.; repræsenteret bl. a.
ved Familien Churriguera, deraf Navnet
Churrigueresk-Stilen for denne Retning); Barokken
afløses af en lidt tør, italiensk Renaissance (det
store kgl. Slot i Madrid, 1737—64), o. s. fr.
Det 19. Aarh. er Stilefterligningernes Tid; her
bygges smukke Kirker (som den romanske
Atocha-Kirke — Pantéon de hombres ilustres
den gotiske Covadonga-Kirke over den hell.
Grotte etc.), det kgl. Teater i italiensk Stil
o. s. fr.; særpræget sp. er Plaza de Toros i
Madrid (af Rodr. Ayuso); i Katalonien virker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free