- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1064

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparekasser - Sparemærket - Sparepenge - Sparesten - Sparesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ret, og alle store S. har nu ved Siden af den
egl. Sparekassevirksomhed en
Bankafdeling, der modtager Giroindskud og driver
Handel med Værdipapirer og udfører andre
bankmæssige Funktioner, som S. efterhaanden
— særlig under og efter Krigen — har faaet
Adgang til at optage. Efter Markens
Stabilisering er Udviklingen af S.’s Bankafdelinger
dog foregaaet langsommere, hvorimod den egl.
Sparekassevirksomhed viser fortsat Stigning.
Sparemidlernes samlede Beløb udgjorde ved
Udgangen af 1925 c. 1500 Mill. Mark, medens
der i Bankafdelingerne henstod c. 800 Mill. Mark,
tilsammen 2300 Mill. Mark, mod 18110 Mill.
Mark før Krigen.

Saavel i England som i Frankrig har
Lovgivningen fastsat meget vidtgaaende
Bestemmelser om S.’s Virksomhed. Allerede saa
tidligt som 1817 udkom en eng. Sparekasselov,
der siden gentagne Gange er blevet ændret.
Talrige Bedragerier, som paaførte Sparerne
Tab, gav 1887 Anledning til Indførelse af en
Sparekasseinspektion, der hvert Aar afgiver
Beretning til Parlamentet. S. ledes sædvanlig af
ansete Borgere, der ikke maa modtage Honorar
for deres Arbejde. Ingen maa indsætte mere
end 50 L. St. ad Gangen eller mere end 150
L. St. i alt. Naar Summen med Tillæg af Renter
er vokset til 200 L. St., købes der
Statsobligationer for det overskydende Beløb, og en
Indskyder kan altid forlange at faa sit
Tilgodehavende anbragt i Obligationer, der opbevares
for ham af S. Ingen maa have Konto i mere
end een S. Bortset fra, hvad der behøves til
den daglige Drift, overdrages hele
Forvaltningskapitalen til Statsgældsbestyrelsen, som
anbringer Pengene i Statsobligationer, der giver en
sikker, men lav Rente. Ved Siden af de
sædvanlige S., som forvalter Indlaan til et samlet
Beløb af 107 Mill. L. St., findes der siden 1861
de af Gladstone indførte Postsparekasser, der
har haft en meget betydelig Fremgang. De
raadede ved Beg. af 1925 over Indlaansmidler til
et samlet Beløb af 280 Mill. L. St.

I Frankrig sattes S. under Statskontrol
1835. Mange af dem er under kommunal
Ledelse og andre i hvert Fald afhængige af
Kommunalbestyrelsen. S. holder saa stor
en Kassebeholdning, som Omsætningen
nødvendiggør, men afleverer i øvrigt samtlige
Virkemidler til Caisse des Dépots et
Consignation
, en Statsinstitution, der hører under
Finansministeriet og er underkastet
Parlamentets Kontrol. Hele Beløbet anbringes, ligesom
Tilfældet er i England, i Statsobligationer, og
den Rente, der godskrives S., ændres fra Aar til
Aar. 1/4 % tilbageholdes til en Garantifond,
indtil denne udgør 10 % af
Forvaltningskapitalen. Endvidere har hver S. sin særlige
Reservefond, til hvilken der hvert Aar henlægges
1/4— 1/2 %. S. har efter Loven Ret til at kræve
15 Dages Opsigelse ved Udtagelsen af
Indlaansmidler, men som Regel nøjes de med
4—5 Dages Opsigelse. Den enkelte Indskyders
Tilgodehavende maatte før Krigen udgøre højst
1500 fra, hvilket Beløb i 1917 forhøjedes, til
3000 frc. og 1919 til 5000 frc. I samtl. fr. S. —
inkl. Postsparekasserne, der giver en noget
lavere Rente — henstod 1920 8 Milliarder frc.
(Litt.: Rouquet, Les caisses d’ épargne
[Paris 1896]; Lewis, A history of banks for
savings in Great Britain and Ireland
[London
1866]; Heyden, »Die Sparkassengesetzgebung
Deutschlands« [Essen 1892]; Berner, »Om
Sparsomhed, og særlig om vore Sparebanker«
[Oslo 1898]; Valentiner, »De fr. S., deres
Udvikling og Hovedtræk af deres Virksomhed«
[Kbhvn 1901]; Bisgaard og Schiødt,
»Danmarks S.« [Vejle 1910];
»Sparekassetidende«).
J. Th.

Sparemærket er et Middel til at fremkalde
og fremme Opsparing af Penge bl. Børn. Opr.
blev der af den 1881 paa Savværksejer, Kapt.
F. W. Petersen’s Initiativ oprettede Dansk
Sparemærkekasse
, solgt 10-Øres
Mærker, bestemte til Indklæbning i et Hæfte, som
— naar det indeholdt for 5 ell. 10 Kr Mærker
— kunde afleveres i en Sparekasse, hvor
Beløbet blev godskrevet Sparerens Konto. Senere
— 1886 — oprettedes en Afdeling for Børn,
der først kunde hæve de opsparede Beløb ved
deres 14. Aar. Til denne Børneafdeling
anvendtes 2-Øres Mærker, fra 1919 kun 5-Øres
Mærker. Mærkerne kan faas i Skolerne og i
mange forsk. Forretninger overalt i Landet.
Dansk Sparemærkekasse befatter sig nu
udelukkende med Spairemærker for Børn. I de
svundne Aar har Børn ved Hjælp af
Sparemærker opsparet 7 Mill. Kr.
H. A. S.

Sparepenge var Navnet paa forsk.
»Lysthuse«, som Frederik II lod opføre rundt
omkring i Landet, f. Eks. ved Haderslevhus,
Antvorskov og Frederiksborg. Det sidste er blevet
mest kendt. Det blev nedrevet i Slutn. af 16.
Aarh., og 1599 paabegyndte Christian IV
Opførelsen af et nyt og større »S.«, der ligesom
det tidligere — og ligesom det senere
Rosenborg — benyttedes ved Gilder og tillige som
Opbevaringssted for en Mængde kostbare
Vaaben og Ridetøjer. En Del af Bygningerne
brændte 1648. Resten blev stærkt medtaget
under Svenskekrigen, og 1719 lod Frederik IV S.
nedbryde for at udvide Slotshaven. S. laa paa
den østlige Side af Søen, lige over for Slottet.
Navnet antages at hidrøre fra, at Kongen var
i Stand til at spare ikke saa ganske lidt, ved
her at samles med en mindre, mere intim
Kreds til Drikkelag i Stedet for at fejre det
Gilde, der efter Tidens Skik fulgte efter Taflet,
i den store Forsamling ovre paa Slottet. (Se i
øvrigt herom »Hist. Tidsskrift«. VI Rk., III,
S. 235).
B. L.

Sparesten er større naturlige Sten (Granit
ell. anden stærk og holdbar Stenart), som man
indlægger i Grovbeton-Fundamenter ell. -Mure
for at spare paa Betonen. S. kan variere fra
Haand- til Hovedstørrelse og mere og kan ved
store Dimensioner af Betonlegemet udgøre
20—25 % af dettes Volumen.
A. O-d.

Sparesten er større Sten, som indlægges i
Beton, navnlig i Fundamenter, hvorved man
paa een Gang sparer Beton og Bortkørsel af
Stenene, der som Regel er fremkomne ved
Udgravningen fra Bygværket.
E. Su.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free