Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spathularia - Spatiering ell. spærret Skrift - spatium - Spatjernsten - Spatsand - Spatularia - speaker - Specerier - Specht, Friedrich - Specht, Richard - special - Specialbiblioteker - Specialinkvisition - specialisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er 2—5 cm høj, gul, med bleg Stilk; den
vokser i Hobe, der ofte er kredsformede
(Hekseringe).
(C. R.). C. F.
Spatiering ell. spærret Skrift,
typografisk Betegnelse for Sats, i hvilken de
enkelte Bogstaver i visse vigtige Ord yderligere
adskilles ved Hjælp af tynde
Mellemrumstyper, Spatier, saaledes at Ordene falder
stærkere i Øjnene end den ikke spærrede Sats.
S. er egl. kun berettiget i løbende Sats med
Frakturskrift, fordi der til denne Skriftart ikke
findes en til Kursiv i Antikva svarende let
Fremhævningsskrift. I romansk og
angelsachsisk Typografi er S. ukendt i løbende Sats.
E. S-r.
spatium (lat.), Mellemrum, Afstand (saavel i
Tid som i Rum); s. deliberandi,
Betænkningstid,
H. H. R.
S. kaldes i Bogtrykfaget Mellemrummene
mellem Ord og Linier; ogsaa det aabne Rum
mellem de enkelte Linier i Nodeliniesystemet.
E. S-r.
Spatjernsten, se Jernspat.
Spatsand er feldspatholdigt Sand.
Spatularia, se Stør.
speaker [’spi.kə] (sv.: Talman, dansk-norsk:
Ordfører) er Benævnelsen paa Formanden i det
eng. Underhus ell. house of commons. Han
vælges, efter Samraad mellem
Premierministeren og Førerne for de forsk. Partigrupper, for
hver Parlamentsperiodes Varighed, i Reglen
altsaa 5 Aar, men kan genvælges og bliver
stedse dette efter gammel Praksis, saa længe
indtil han dør ell. selv ønsker at fratræde, selv
om det Flertal, der opr. satte ham paa
Formandsstolen, for længst imidlertid maatte være
blevet afløst af et andet.
De Pligter, der paahviler Formanden,
hvortil kun tages en af alle Partier højagtet og
med det parlamentariske Forretningslivs
Former nøje fortrolig Personlighed, er baade
mange og byrdefulde. Han repræsenterer Huset
udadtil og optræder paa dets Vegne lige over for
Trediemand. Han giver dem, som har
paadraget sig Parlamentets Mishag, den fornødne
Tilrettevisning og udtaler omvendt dets
Paaskønnelse til dem, som har gjort sig værdige til
denne Ære. Han kan indstævne og om
nødvendigt tvinge Vidner til at give Møde for Husets
Skranke og lade dem afhøre, og naar et Sæde
i Parlamentet under Samlingen bliver ledigt,
beordrer han Nyvalg foretaget. Under Møderne
leder han Forhandlingerne, giver Medlemmerne
Ordet, kalder dem til Orden, idet han navngiver
dem, og kan, hvis hans Advarsler ikke frugter,
overgive dem til Forvaring af the sergeant of
arms, hvilken Forvaring (i Tower) dog aldrig
kan udstrækkes ud over Sessionens Slutning.
Siden Vetoloven af 1911, hvorved Overhuset
kun fik suspensivt Veto over for alm. Love og
slet intet Veto over for finansielle Love,
paahviler det ham at afgøre, om et Lovforslag er
et finansielt Lovforslag eller ikke. Sluttelig
paaligger det ham lige over for Kronen at
hævde Underhusets Uafhængighed og den fulde,
fri Udøvelse af dets Forrettigheder.
Foruden en til Stillingens Glans svarende
Embedsbolig oppebærer Formanden en aarlig
Lønning af 5000 L. St. (c. 90000 Kr.). Naar han af
en ell. anden Grund trækker sig tilbage fra
Genvalg, bliver han i Reglen udnævnt til Peer
of England og tager Sæde i Overhuset, samt
faar en Pension af 4000 L. St.
(C. V. N.). K. B.
Specerier, d. s. s. Krydderier.
Specht [∫pækf], Friedrich, tysk Maler,
f. 1839 i Lauffen ved Neckar, d. 1909 i Stuttgart.
Han øvede sig i Kunst dels i Stuttgarts
Kunstskole, dels paa den litografiske Anstalt under
Baisch. Det Ry, han snart vandt som
Dyremaler og ganske særlig som Dyretegner, er
blivende. Gennem Illustrationer til Brehm’s »Das
Thierleben« er han blevet kendt Verden over
(Broderen, Maleren August S., leverede
ogsaa Illustrationer til samme Værk; en anden
Broder, Træskæreren Carl Gottlob S., som
virkede 1864—67 i Kbhvn, skar Træsnit til
Brehm’s Bog). S. leverede endvidere
Illustrationer til Dr. Vogt’s »Naturgeschichte« (Udg.
med K. Vogt »Die Säugethiere in Wort und
Bild [München 1883]), Martin’s »Illustrierte
Naturgeschichte d. Thiere« o. a. Værker samt
udsendte fl. Samlinger af sine Dyretegninger.
A. Hk.
Specht [∫pækt], Richard, østerr.
Musikforfatter, f. 7. Decbr 1870 i Wien, opr. Arkitekt,
siden Musikkritiker i Wien, Grundlægger af
Tidsskriftet »Der Merker« (1909), der
repræsenterer moderne Musikretninger. S. har
forfattet Biografier og Karakteristikker af »G.
Mahler« (16. Opl. 1922), »Johan Strauss«, »Rich.
Strauss« (2 Bd, 1921), »E. N. von Reznicek«
o. m. fl. samt udgivet Samlinger af Kritikker
og Essays (»Kritisches Skizzenbuch«, »Das
Wiener Operntheater« etc.).
W. B.
special (speçiel) (lat.), særegen, særskilt,
enkelt, særlig; bruges meget i
Sammensætninger: Specialkort (ɔ: for mindre, lokale
Omraader, modsat Generalkort) o. l.
Specialbiblioteker er den sidste Art inden
for Bibliotekernes Udvikling, og den betegnes
ved, at disse Biblioteker samler alle Tryksager,
Bøger, Tidsskriftartikler og Avisudklip, ordner
Materialet systematisk til aktuelt Brug for
Specialisten, Fagmanden, men kasserer det, naar
nyt Stof kræver Plads. S. omfatter ikke blot de
forsk. videnskabelige Discipliner, som dyrkedes
og dyrkes paa Storbibliotekerne, men ogsaa
nyopkomne praktiske Specialer. Der sloges for
første Gang til Lyd for deres Berettigelse paa
et Møde 1909, hvor den amer. Forening Special
Libraries Association blev stiftet, og den sidst
udgivne Directory nævner mellem 50—80 forsk.
Biblioteker inden for f. Eks. Bankvæsen,
Forsikringsvæsen, Industri, Medicin, Religion og
Teknik. Ogsaa i England og Danmark er stiftet
Fagbiblioteksforeninger. (Litt.: O. Thyregod,
»Bibliotekssagens tredie Retning« [1924]).
O. Th.
Specialinkvisition bruges undertiden som
Betegnelse for det Stadium inden for den
inkvisitoriske Straffeproces, hvor den
indledende generelle Undersøgelse i Anledning af en
anmeldt Forbrydelse er blevet afløst af en mod
en bestemt Sigtet rettet Undersøgelse.
(E. T.). K. Hch.
specialisere (fr.), bestemme nærmere,
betegne specielt, Optegne i det enkelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
