- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1093

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de lysende Atomer være ioniserede end i
Buen, hvorfor Spektret af ioniserede Atomer,
der altid i nogen Grad er overlejret Spektret
af de neutrale Atomer, her spiller en større
Rolle. Gnister i atmosfærisk Luft giver ogsaa
visse Luftlinier; de trænges dog tilbage ved at
lade Udladningerne fremkomme ved elektriske
Svingninger, idet det væsentlig er den første
Partialgnist i hver Udladning, der giver
Luftlinier; efterhaanden diffunderer Dampene af
Elektrodemetallet ud i Gnistrummet, saa at de
flg. Partialgnister væsentlig bæres af disse
Dampe og giver det ønskede Spektrum. For
Stoffer, som under alm. Forhold er damp- ell.
luftformige, frembringes Spektret ved at have
dem indesluttede i et Geisslersk Rør under
passende lavt Tryk og sende elektriske
Udladninger derigennem. Fig. 7 viser forsk. Former
af de anvendte Rør. Lyset udsendes især fra
den indsnævrede Del. Formerne 2 og 3 har
den Fordel, at man kan bruge dem med
Kapillarrøret i Kollimatorens Forlængelse, saa at
man faar Lyset fra Enden af Kapillarrøret ind
i Spalten, hvorved man faar lysstærkere
Spektre. I disse Rør frembringes Spektrene under
saadanne Betingelser, at ogsaa Molekyler, baade
af Grundstoffer og kem. Forbindelser kan
bestaa og give deres Spektre. Af mere specielle
spektroskopiske Lyskilder kan nævnes den
elektriske Ovn, der hidtil især er anvendt af
King (i Mount Wilson-Observatoriet) til at
frembringe Spektre ved meget høj Temp. uden
Medvirkning af elektriske Udladninger,
Undersøgelser der har stor Interesse for
Astrofysikken. Endvidere Bue og Gnist i Vakuum,
anvendt til Vakuumspektroskopien; f. Eks. har
Millikan med sine hot sparks med 150000 Volt
i Vakuum faaet frembragt Spektre af
mangedobbelt ioniserede Atomer. For Undersøgelser
af Zeeman-Effekten har Konstruktionen af en
Buelampe, der stadig afbrydes og tændes
paany og derfor kan brænde i et Magnetfelt uden
at blæses ud af dette, været et vigtigt
Fremskridt.

Emissionsspektre. 1. Kontinuerte
Spektre
. Disse er kun i ringe Grad
karakteristiske for det Stof, der udsender dem, og
er væsentlig bestemte ved Stoffets Temp.
Simpel Iagttagelse af den synlige Del af et
kontinuert Spektrum eller Fotografering af dette
frembyder ingen Interesse; enhver nærmere
Undersøgelse maa bestaa i de ovf. omtalte
Energimaalinger, Bestemmelse af, hvor megen
Straalingsenergi Spektret indeholder af hver
Bølgebredde. For Legemer der udstraaler
Energi alene paa Bekostning af deres Indhold
af Varmeenergi, gælder den ved
Kirchhoffs Lov udtrykte Forbindelse mellem
deres Emission og Absorption. Et Stofs
Emis-sionsevne eλT ved en bestemt Temp. T for
Straaler af en bestemt Bølgebredde λ er
defineret ved, at det Antal Gramkalorier
Straalingsenergi, som udsendes ved den paagældende
Temp. fra 1 cm2 af Stoffets Overflade med
Bølgebredder beliggende mellem λ og λ +
er givet ved eλT. Ved Stoffets
Absorptionsevne aλT for samme Bølgebredde ved samme
Temp. forstaas den Brøkdel af den paa
Stoffets Overflade faldende Energi af
Bølgebredden λ, som absorberes af dette; Resten
reflekteres, saa at dets Refleksionsevne rλT = 1—aλT.
Kirchhoff har nu vist ved termodynamiske
Betragtninger, at for ethvert Legeme maa eλT/aλT
være konstant; Forholdet mellem dets
Emissions- og Absorptionsevne for en vis
Bølgebredde ved en vis Temp. er lig Forholdet
mellem ethvert andet Legemes Emissions- og
Absorptionsevne for samme Bølgebredde ved
samme Temp. Har man specielt et Legeme, der er
saaledes beskaffent, at det absorberer al den
Straaling, der rammer dets Overflade, og altsaa
intet reflekterer, saa at a er lig 1 for alle
Værdier af λ og T, og kaldes dette »absolut
sorte« Legemes Emissionsevne EλT, faar man
eλT/aλT = EλT. Den konstante Værdi af Forholdet
er altsaa netop lig det absolut sorte Legemes
Emissionsevne for samme λ ved samme T.
Deraf følger Betydningen af nøjagtige
Undersøgelser af et absolut sort Legemes Emission. Da aλT
for alle andre Legemer efter sin Definition maa
være mindre end 1, følger heraf, at eλT altid
er mindre end EλT, saa at et absolut sort
Legemes Emissionsevne er en øvre Grænse. Intet
andet Legeme kan ved samme Temp. udsende
mere Energi af en bestemt Bølgebredde end det
absolut sorte Legeme, vel at mærke naar det
kun Straaler paa Bekostning af sin Varmeenergi.
Eksperimentelt er et saadant Legeme første
Gang realiseret af C. Christiansen. Nu
realiseres det altid ved et Hulrum med en lille
Aabning. Har dette Hulrums Vægge samme
Temp., vil den Straalingstæthed, der hersker
derinde, være den absolut sorte Straaling for
denne Temp., og den Straaling, der kommer
ud gennem Hullet, følgelig ogsaa. Et saadant
Hul maa ogsaa siges at have a = 1 for alle
Værdier af λ, thi Straaling, som er kommet ind
gennem Hullet, vil have forsvindende lille
Sandsynlighed for at komme ud igen; den vil
reflekteres nogle Gange frem og tilbage mellem
Væggene, og hver Gang absorberes en vis
Brøkdel deraf, saa at efter et Antal Refleksioner (faa,
hvis Væggene er sorte) er Straalingen

Fig. 7. Spektralrør.
Fig. 7. Spektralrør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free