Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 18 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spind (Herred) - Spinde - Spindehus - Spindekone - Spindel - Spindelaber - Spindeldyr - Spindelgang - Spindelur - Spindelvæv - Spindemiden - Spindere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den vestlige Del ligger Kirken, og inden for
denne Del findes ogsaa Herredets største Vand,
Vigsvandet (0,6 km²), med Afløb til
Lyngdalsfjorden. Herredet bestaar for en stor Del af
runde Koller, hvoraf næppe nogen naar op til
200 m. Dyrket Mark, Myrer og Vande ligger
spredt omkr. imellem Kollerne. Herredets
dyrkede Mark opgives til 3,19 km² og dets Skov til
3,5 km², 3,75 km² Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld, Myrer m. v. Skov af større
Udstrækning findes ikke. Fiskeri, især
Hummerfangsten, er af Vigtighed for Herredets Befolkning.
Der findes ingen Fabrikker ell. industrielle
Anlæg med Undtagelse af en Mølle, hvorimod der
har været meget Husflid, særlig Tilvirkning af
Sko. — Lyngdalsfjorden, der paa en Strækning
af 8 km tilhører Herredet, er temmelig dyb og
ren, naar undtages ved Asperøen, hvor
Sejladsen p. Gr. a. en gl Moræne er indskrænket til
en smal og temmelig grund Rende.
Spindfjorden, der er c. 7 km lang, er temmelig uren.
Fra dens inderste Bund over til Djubvig ved
Lyngdalsfjorden er et ganske smalt Eide (c. 500
m). Af Udhavne findes i Herredet Ullerø Havn,
Skarvø Havn og Ullerøsund. Paa sidstnævnte
Sted kan de største Skibe ankre. Til
Farsund kan sejles ind langs Herredets
Vestgrænse. Dette Farvand, der er temmelig urent,
oplyses af Katland Fyr. Af større Gaarde kan
nævnes Nautland (Huldrokken, Ramsdalen),
Farbord, Helle og Nordre Vaage. Herredet
gennemskæres af Hovedvejen fra Lyngdal til
Farsund, til hvilken Vej slutter sig nogle
Bygdeveje. Antagen Formue 1923 var 3,1 Mill. Kr og
Indtægt 505000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Lister og
Mandal Amt« [Oslo 1903]).
(P. N.). M. H.

Spinde, se Spinding.

Spindehus, det gl. Navn paa Tugthuset,
hvis Befolkning som Regel beskæftigedes med
at spinde og væve. Senere benyttedes S. spec.
som Betegnelse for Kvindernes Tugthus, en
Betegnelse, som imidlertid i de sidste 100 Aar
ikke benyttes i Lovsproget.
A. Gl.

Spindekone, en Top, Fingertop, fremstillet
af en stor Knap ell. lgn., gennem hvis Midte
man anbringer en lille spids Pind. Et Hjul fra
et Lommeur med Aksel er meget brugbart.
Konen sættes i Gang paa Bordet ved at
knipses mellem Tommelen og en af de andre
Fingre.
Fr. K.

Spindel, tidligere meget brugt Udtryk for
navnlig smaa Staalaksler i Ure o. l. smaa
Mekanismer. Paa Drejebænken (s. d. og
Drejemaskiner) den Aksel, som sættes i
Bevægelse, modsat den forskydelige, Pinolrøret. I
Spinderierne er S. en Aksel i det spindende
Organ, hvad enten den drejer Vinge, Spole ell.
ingen af Delene. I Støberierne er S. den
Jernstang, over hvilken Kernen f. Eks. til et Rør
formes.
(F. W.). D. H. B.

Spindelaber, se Klamreaber.

Spindeldyr, se Edderkopper.

Spindelgang, Echappement i de simpleste
Lommeure, Spindelure, har tidligere været
anvendt ogsaa ved Pendulure. Urospindelen har
her to Flige, der danner en stump Vinkel og
staar saa langt fra hinanden som Diameteren
paa Stighjulet, der er dannet som Tandhjul.
Ved Uroens Svingning standses Stighjulet
skiftevis af Fligene hver paa sin Side af Hjulet.
(F. W.). D. H. B.

Spindelur, Lommeur med Spindelgang (s. d.).

Spindelvæv, d. s. s. Spind.

Spindemiden (Tetranychus telearius),
beslægtet med Jordmiderne, lever paa
Undersiden af Lindeblade, som den overtrækker med
et stort Spind. Se i øvrigt Mider.
C. W.-L.

Spindere (Bombycidæ), Sommerfuglefamilie,
hvis systematiske Begrænsning er meget
vanskelig. S. hører til Afdelingen Heteroceridæ,
er væsentlig Natsommerfugle, overvejende
middelstore Former med Vingerne i Hvilen fladt
udbredte og med Følehorn, der navnlig hos
Hannerne hyppig er stærkt tandede ell.
kamdelte. Farverne er i Alm. matte ensformede;
grelle Farver er sjældne, særlig markerede
Tegninger (Øjepletter) ligeledes. Hyppig
mangler Hunnerne Vinger. S. er gennemgaaende
træge Dyr; som udviklede Insekter lever de
kun kort og overvintrer aldrig som saadanne.
De tager grumme lidt Næring til sig; hos flere
er Munddelene stærkt reducerede. Den længste
Del af deres Liv tilbringer de som Larver; disse
lever hyppigst uden paa Værtplanternes

Fig. 1. Orgyia antiqua (Hun, Han og Larve).

Fig. 2. Ringspinder (Hun, Larve og Æg).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>