Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spindler, Johanne Marie Christine - Spindler, Karl - Spindplanter - Spinel - Spinelgruppen - Spinelli, Nicolò - Spinello di Luca Spinelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Repertoire nu er glemt, har hun ved sit Lune
og sit usnobbede Væsen en særlig Plads i dansk
Teaters Historie. (Litt.: Robert
Neiiendam, »Breve fra danske Skuespillere og
Skuespillerinder«, I—II [Kbhvn 1911-12]).
R. N.
Spindler [’∫pendər], Karl, tysk
Romanforfatter, Pseudonym Spinalda (1796—1855).
Han kom i en ung Alder til Strasbourg, hvor
han studerede Jura, blev fransk Soldat, men
flygtede. Derefter var han i en Aarrække
Skuespiller, bl. a. længe i Augsburg, uden dog at
hæve sig over det middelmaadige. Han opgav
Teatret for Litteraturen, bosatte sig først i
Hanau, derpaa i Stuttgart, fra 1827 i München,
hvor han udgav »Damenzeitung« og
»Taschenbuch Vergissmeinnicht«. Fra 1832 levede han i
Baden-Baden. Han var en meget opfindsom og
produktiv Fortæller, som strøede om sig med
Romaner, forfattede i Datidens yndede Stil.
S.’s Romaner er Typen paa
Lejebiblioteksromanen med adskillige Tilsætninger af Walter
Scott’ske og Dumas’ske Motiver. Blandt hans
Bøger kan nævnes »Der Bastard«, der foregaar
paa Rudolf II’s Tid (1826), »Der Jude«, »Der
Jesuit«, »Der Invalide«, »Die Nonne von
Gnadenzell«, »Der König von Zion«, »Der
Vogelhändler von Imst«. Flere af disse Romaner er
i vore Dage blevne genoptrykt hos Reclam.
»Sämtliche Werke« (102 Bd, 1831-54; billig
Udg., 95 Bd, 1838—56), »Grössere Romane«
(32 Bd, 1848), »Auswahl« (14 Bd, 1875-77).
(Litt: J. König, »K. S.« [1908]).
C. B-s.
Spindplanter, Kulturplanter, der
hovedsagelig dyrkes for at indvinde Spindmateriale.
Dette bestaar væsentlig af Cellestof i lange,
sejge, elastiske Celler og findes oftest i
Stængelen (Bastlaget), stundom i Bladene,
sjældnere i Haardannelser. Størst Betydning af alle
S. har Bomuldsplanten, hvor den lange,
bløde Frøuld udgør Værdiproduktet, hvorhos
selve Frøene afgiver Olie, medens Resterne fra
Oliepresningen formes til et alm. anvendt
Foderstof, Bomuldsfrøkager. Meget vigtige S. er
endvidere Hør og Hamp, hos hvilke Basten i
Stængelen afgiver Spindstoffet, medens ogsaa
disse Planters Frø afgiver værdifulde Olier.
Tvebo Nælde (se Urtica) indeholder et
lignende til Spindstof egnet Bastlag, men er
dog nu uden Betydning. Særlig til Tilvirkning
af grovere Tøjer anvendes i meget stor
Udstrækning Jute, der er Basten af forskellige,
fortrinsvis i Ostindien dyrkede Arter af
Slægten Corchorus. Af stor Betydning er ligeledes
Phormium tenax, af hvis Blade der udvindes
»new zealandsk Hør«. Blandt de vigtige S. maa
endnu nævnes Ramié ell. Kina-Græs
(Boehmeria utilis) af Nældefamilien, hvis Stængler
afgiver et fortrinligt Spindstof, samt Musa
textilis og flere andre Banan-Arter, hvis Skud
leverer den saakaldte Manila-Hamp.
Endnu forskellige andre Planter anvendes i større
ell. mindre Udstrækning som S.
K. H-n.
Spinel er dels Betegnelse for en enkelt
Mineralart, dels for denne i Forening med en
Række nærbeslægtede Stoffer (Spinelgruppen).
S. i snævrere Forstand ell. egentlig S. er en
Ædelsten, som bestaar af Magnesia og Lerjord
(Magniumaluminat MgAl2O4). Krystalformen er
regulær, hyppigst træffes Oktaedre og
Oktaedertvillinger; Haardheden er som Topasens
(8) og Vægtfylden omtr. 4. S. forekommer især
i kontaktmetamorfoseret Kalksten saavel som
paa sekundært Leje i Flodgrus. Hertil hører:
Ædelspinel (Rubinspinel,
Almandinspinel), som er klart rød, bruges som
Smykkesten og især faas fra Ceylon, Siam og
Birma; endvidere Ceylonit ell. Pleonast,
som indeholder noget Jern og er mørkegrøn
indtil sort. Den sidste er ret udbredt og findes
ved Fiskernæs i Grønland, Pargas i Finland,
ved Vesuv, paa Ceylon o. a. St. En lyseblaa,
uklar S. forekommer ved Åker i
Södermanland. — S. i udvidet Forstand eller
Spinelgruppen omfatter en Række med den egl.
S. isomorfe Mineraler, hvis kemiske
Sammensætning kan udtrykkes ved den alm. Formel
RQ2O4, hvor R kan være eet eller flere af
Metallerne Magnium, Zink samt divalent Jern
og Mangan, medens Q kan være Aluminium og
trivalent Jern, Mangan ell. Krom. Herhen
hører Magnetjernsten,
Magnesioferrit, Franklinit, Jakobsit og
Kromjernsten; endvidere den sorte Hercynit,
som er en Jern-Aluminium-S. (FeAl2O4) fra
Ronsberg i Böhmerwald, og den sortegrønne
Gahnit (Zink-Aluminium-S., ZnAl2O4), der
bl. a. findes i Talkskifer ved Falun. Varieteter
af sidstnævnte er den mørkebrune Dysluit
(noget jern- og manganholdig, fra Franklin i
New Jersey) og den grønligsorte
Kreittonit (jern- og magniumholdig) fra Bodenmais i
Bayern.
(N. V. U.). O. B. B.
Spinelgruppen, se Spinel.
Spinelli [spi’næl.i], Nicolò, ital.
Komponist (1865—1909), Elev af Konservatoriet i
Neapel, blev bekendt ved sin 1895 opførte Opera
A basso porto, et Folkelivsbillede i veristisk
Stil, der ogsaa opførtes udenfor Italien.
W. B.
Spinello di Luca Spinelli [spi’næl.o –-
spi’næl.i], kaldet Spinello Aretino, ital.
Maler, f. c. 1333 i Arezzo, d. smst. 1410, var
Elev af Jacopo da Casentino og virkede i
Firenze, Pisa, Siena og Arezzo. Han hører til den
Skare Kunstnere, der betegner det sidste Stadie
af den fra Giotto udgaaede kunstneriske
Paavirkning. S. har fælles med Skolen, han er
udgaaet fra, den klare, faste Komposition og en
vis Storhed og Kraft i Figurernes Holdning og
i deres Udtryk, men disse Egenskaber kommer
kun mangelfuldt til deres Ret i hans Billeders
raa Tegning og skødesløse, dekorationsmæssige
Udførelse. Af S.’s betydeligste Arbejder skal
foruden flere Billeder i Kirker i hans Fødeby
fremhæves: Billedrækken med 16 Scener af den
hell. Benedikt’s Liv (c. 1385, i S. Miniato,
Firenze), Fremstillingen af Ephysius’ og Potitus’
Liv (i Camposanto, Pisa), Scener af
Passionshistorien (i Farmacia i S. Maria Novella,
Firenze), samt de i 16 Afdelinger skildrede
Kampe mellem Frederik Barbarossa og de
lombardiske Stæder, Fresker, han udførte i
Forbindelse med sin Søn, Gasparre S. (c. 1408, i
Palazzo publico i Siena). Endelig skal nævnes
det tredelte Alterbillede med Madonna tronende
mellem fire hellige (i Akademiet i Firenze) og
Freskebrudstykkerne i National Gallery i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
