- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spontanfraktur - Spontini, Gasparo Luigi - Spor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hyppigste Aarsager til en saadan Skørhed er
Svulster i Knoglen, især Kræft og Sarkom, men
Aarsagen kan ogsaa være Cyster ell.
Betændelser af forsk. Art. Endelig kan visse
Systemsygdomme i Knoglerne medføre S.
V. Sch.

Spontini, Gasparo Luigi, ital.
Komponist, f. 14. Novbr 1774 i Ancona, d. 24. Jan.
1851 smst., af Bondeslægt og oprindelig bestemt
til gejstlig, men opnaaede dog at blive uddannet
som Musiker ved Neapels Konservatorium. S.
var allerede begyndt at komponere Operaer (i
den traditionelle neapolitanske Stil), da han
1803 i Paris gjorde Bekendtskab med Gluck’s
Værker, der medførte en Forandring i hans
Opfattelse, hvilket allerede spores i Operaen
Milton (1804), men navnlig i La Vestale
(»Vestalinden«), der opførtes 1807 og snart blev en
verdensberømt Opera. S. havde virkelig i dette
Værk, der var Resultatet af aarelangt
Arbejde, tilegnet sig noget af Gluck’s Stil uden at
fornægte sin Italiener afstamning, men Vægten
er dog, mere udvortes end hos Gluck, lagt paa
det scenisk virkningsfulde, og det kunde ikke
undgaas, at store Dele af »Vestalinden«
efterhaanden maatte gøre et traditionelt og forældet
Indtryk. Med sin flg. Opera »Fernando Cortez«
(1809) havde S. imidlertid et endnu større Held,
og han, der blev Leder af den ital. Opera i
Paris (og her bl. a. bragte Mozart’s »Don Juan«
frem for første Gang i dens Originalskikkelse),
indtog en Førsteplads i fransk Musikliv, saa
meget mere som han støttedes af
Napoleon. Med dennes Fald blegnede S.’s Stjerne.
Han tog derfor gerne mod en Kaldelse
til Berlin, hvor Kong Fr. Vilhelm III gjorde
ham til Operakapelmester og
Generalmusikdirektør. Til at begynde med hilstes S. med
Glæde af Berlinerne, og han lagde ogsaa
udmærkede organisatoriske Evner for Dagen,
ligesom han med Kraft og Myndighed fremførte
sine og de af ham værdsatte Operaer (særlig
Gluck og Mozart). Men snart kom han, der var
særdeles forfængelig og herskesyg, i
Teaterstridigheder, og gjorde sig derhos ilde lidt ved sit
Fjendskab over for den opblomstrende
nationaltyske Musik (Weber). Hans — rigtignok meget
svage — sceniske Arbejder »Nurmahal«, »Alcidor«
og den værdifuldere »Agnes v. Hohenstaufen«
opførtes uden Held, og ved en »Don
Juan«-Forestilling, som S. ledede, blev han udpebet
(1841). Herefter opgav S. sin Berliner-Stilling,
drog til Paris og nød der den sidste Afglans af
sit Verdensry, for endelig syg og nedbrudt at
søge tilbage til sit Fødested. — S. er omtrent ene
Operakomponist Hans Hovedværk — det
skønneste, enkleste, mindst effektjagende — er
»Vestalinden«. I sine Operaer, der i øvrigt har
Tilknytning til den ældre franske Opera,
repræsenterer han med sin brede, stolte, anmassende og
larmende Stil udmærket den Napoleon’ske
Tidsalder og i det hele taget den saakaldte »heroiske
Opera« (Biografier af Loménie, Öttinger,
Montanari, Raoul-Rochette, C.
Robert
og La Mara i »Musikal. Studieköpfe«,
jfr. endvidere Rich. Wagner’s
»Erinnerungen an S.« [i Wagners saml. Skr] og P.
Spitta
: »S. in Berlin« [i »Zur Musik«]).
W. B.

Spor, Aftryk af Vildtets Fødder. — S. af
Kron-, Daa- og Raavildt viser sig ens,
kun forsk. ved Størrelse. De sætter alle deres S.
i to paralleltløbende rette Linier, højre For- og
Bagløb i den ene, venstre For- og Bagløb i den
anden; men Afstanden mellem Linierne er
naturligvis forskellig. De har spaltede Klove, og
idet de træder paa Jorden, viser der sig et
Aftryk, som bestaar af de noget fremtrædende
Klovkanter, Hulheden under Klovene og
Taaballen. I meget blød Jord, og naar Vildtet er
i Fart, ser man ogsaa Aftryk af de to Biklove
bag ved selve Foden. — Haren efterlader sig
p. Gr. a. sine lange Bagben et ejendommeligt S.
Dens Bevægelser sker nemlig i Hop og
saaledes, at af de kortere Forben sættes det ene
foran det andet, hvorefter de lange Bagben
kastes udenom og sættes Side om Side foran
Forløbene til Jorden. Af Afstanden mellem For-
og Bagløbene kan man bestemme Harens Fart.
Da Foden er bevokset med Haar, vil man kun
uklart se Taaballerne antydede i det langagtige
S., som viser sig længere og bredere af
Bagbenene end af Forbenene, begrundet paa at
disse er mindre, men dog især fordi Haren
ved at skyde sig frem ved Hjælp af de lange
Bagløb ikke blot aftrykker Foden, men en stor
Del af selve Løbet. — Rævens S. ligner
meget en Hunds paa Størrelse med en
Foxterrier. Den aftrykker Taaballerne, der dog
viser sig langt mindre tydelige end hos
Hunden, og antyder Kløerne paa de to midterste
Tæer. Naar den traver, staar Sporene foran
hverandre i en ret Linie; men naar den
springer, sættes de fire og fire tæt sammen. Ved høj
Sne kan man bag S. se Aftryk af den hængende
Hale. — Grævlingens S. er lette at kende
paa de fem med lange Kløer besatte Tæer, hvis
Baller viser sig tydeligt, da Foden er nøgen
paa Undersiden; og da Grævlingen er
Saalegænger, vil man altid finde Fodballen aftrykt
bag Taaballerne. Den gør kun korte Skridt og
sætter sine Spor i to paralleltløbende, rette
Linier med udadvendte Kløer, saaledes at et S.
i den ene Linie altid staar mellem to i den
anden, naar den traver, men to i den ene
mellem to i den anden, naar den løber stærkt. —
Odderens S. kan aldrig forveksles med
noget andet, da Svømmehuden er særegen for
dette Dyr og aftrykker sig mellem de fem Tæer,
hvis Baller kun viser sig meget utydeligt,
hvorimod man altid vil finde de fem Kløer antydede.
Den danner ligesom Ænderne »Slæb«, d. v. s.
Gange i Vandplanterne. — Kattens S. er
næsten rundt med meget stærkt markerede
Taaballer, uden at Kløerne er synlige.
Maarens S. er paa Størrelse med Kattens, men
adskiller sig ved sin langagtige Form og ved
at de to Midtertæers Kløer altid aftrykkes. I
rolig, d. v. s. hoppende, Bevægelse, som er
Maarens naturlige, sættes Poterne lidt skraat
ved Siden af hinanden og ofte ganske tæt
samlede, men i stærk Fart staar de fire og fire
sammen. — Ilderen har et langt mindre S.
end Maaren, og det adskiller sig desuden ved,
at man ser alle fem Tæer med Kløerne aftrykt,
hvilket hidrører fra, at Tæerne er forbundne
med en langt smallere Hudstrimmel og er meget
lidt behaarede. — Væselen forekommer i to
forsk. Størrelser, hvis S. ligner Ilderens, kun
at de er mindre. Den store Væsel ell. Lækatten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free