- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporkrydsning - Sporocyster - Sporofyl - Sporofyt - Sporogoni - Sporon - Sporon, Benjamin Georg - Sporozoer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tvangsskinnerne foran Spidserne giver
Hjulsættene en Indstilling, hvis Retning de beholder
under det videre Løb. For at de indvendige
Tvangsskinner ved Dobbeltkrydsningerne kan
blive virksomme paa en større Længde, gøres
de gerne noget højere end Køreskinnerne,
saaledes at de lægger an paa en større Bredde af
Hjulene. Spidse Sporskæringer maa som Følge
af Styringens Mangler aldrig lægges i Kurve.
Dobbeltkrydsningerne bygges ganske svarende
til Enkeltkrydsningerne, ofte helt af Skinner og
nittede paa en Underlagsplade (se
Sporskifte og Hjertestykke). Ved
Indlægning af to krumme Spor som Forbindelse
mellem de to krydsende Spor frembringes et
Krydsningssporskifte (se Sporskifte).
J. F.

Sporocyster, se Ikter.

Sporofyl (bot.) betegner de hos
Karkryptogamerne forekommende Blade, der bærer
Sporehusene med Sporer. Mange nyere
Morfologer anvender det samme Udtryk for de
støv- og kimsækfrembringende Blade, altsaa for
Støvdragere og Frugtblade hos de Nøgenfrøede
og Dækfrøede, eftersom Udviklingshistorien og
den sammenlignende Formlære har vist, at
Støvkorn og Kimsæk er dels indbyrdes
homologe, dels homologe med Karsporeplanternes
Sporer.
(V. A. P.). A. M.

Sporofyt (bot.) betegner den
sporefrembringende Generation hos Arkegoniaterne, altsaa
den Æt, som udvikles paa Forkimen og dannes
ved Befrugtningen.
(V. A. P.). A. M.

Sporogoni, se Sporozoer.

Sporon [spo’råŋ], en efter Traditionen fra
Frankrig stammende Slægt, der vistnok kom
til Danmark med Nicolai Benjaminsen
S.
(død 1689), der blev Glarmester i Ringkjøbing
og en af denne Bys 8 Mænd. Hans Sønnesøn,
Rektor ved Kjøge Latinskole, Professor
Nicolai S. (1699—1777), var Fader til
Sprogforskeren, Konferensraad Benjamin Georg S.
(s. d.) — hvis Søn var Amtmand over Hjørring,
senere over Svendborg Amt, Kammerherre
Frederik S. (1783—1867) — og til
Højesteretsassessor, virkelig Etatsraad Frederik
Gottlieb S.
(1749—1811), der ægtede en
Datter af Biskop Poul Egede. Deres Søn,
Højesteretsadvokat, Kammeradvokat,
Konferensraad Poul Egede S. (1795-1854), hørte til
sin Stands ypperste Repræsentanter i 19. Aarh.
Han førte Hovedforsvaret for C. G. N. David
i den bekendte politiske Proces mod denne og
berømmes for ualmindelig Veltalenhed. Hans
Søn, Overretsassessor Carl Georg
Nicolai Vilhelm S.
(1824-90), blev Fader til
Overretssagfører Poul Egede S. (født 1861)
og til Overlæge ved Skive Sygehus Carl
Henrik Berregaard S.
(1864—97).
P. B. G.

Sporon [spo’råŋ], Benjamin Georg,
dansk Sprogforsker, f. 3. Juni 1741 i Kjøge,
d. 23. Marts 1796. S. blev Student 1756, 1765
Dekanus ved Kommunitetet, 1771
Pagehovmester, 1773 Lærer for Kronprinsen, 1784
Geheimekabinetssekretær; men da Kronprinsen
faa Dage efter hans Udnævnelse ophævede
dette Embede, flyttede S. til Kolding, hvor han
1793 blev Amtmand. S. var en dannet Mand
med mangeartede Kundskaber og viste ved
kritiske, filosofiske og pædagogiske Skrifter sin
Interesse for Tidens Anliggender. Hans
Hovedværk er: »Enstydige danske Ords Bemærkelse«
I—II (1775—92), hvis 2. Udg. blev besørget af
L. Heiberg, og som senere blev brugt som
Grundlag for P. E. Müller’s Synonymik. Bogen
har ikke alene Betydning som det første større
Forsøg i sin Art, men maa i det hele henregnes
til de mest fortjenstfulde danske Sprogskrifter
fra 18. Aarh.; den har i sin Tid bidraget meget
til at skærpe Sprogfølelsen og kan i Nutiden
ofte vise os, hvilke Forandringer Ordenes
Betydning har undergaaet i de sidste 150 Aar.
V. D.

Sporozoer er en af Protozoernes
Hovedafdelinger; de er alle Parasiter, og mange
fremkalder farlige og vidt udbredte Sygdomme
hos Mennesket og hos Dyr, der har Betydning for
os, mens ganske vist andre kan være til Stede
i uhyre Antal uden tilsyneladende at volde
videre Ulempe; Interessen for S. har da ogsaa
været i stadig Stigen. Navnet kommer af, at
de i Løbet af deres Udviklingskreds en Gang
formerer sig ved Sporer, der inden for en fast
Skal indeslutter et Antal i Reglen langstrakte,
segl- ell. tenformede Kim; ved disse Sporer
sker Infektionen af ny Værter; da de kan taale
Udtørring, optages de let med Føden. Sporerne
vil da kunne mangle, og Kimene være frie i
Tilfælde, hvor et Stadium i det frie mangler,
og Infektionen sker direkte ved Blodsugere.
Overmaade hyppig er Generationsskifte,
ligeledes Værtskifte. Formeringsevnen er da i
Overensstemmelse hermed enorm som i det
hele hos Parasitter; hos nogle mest ved de
gentagne Mangedelinger i det ukønnede Stadium
(Coccidier), hos andre ved Sporernes
Talrighed (Gregariner, Sarcosporidier), hos atter
andre er begge Formeringsmaader lige
virksomme (Hæmosporidier). Det er
Sporedannelsens Art, der bedst karakteriserer de større
Grupper, og Sporernes Tal og Form er det
bedste Skelnemærke mellem de enkelte Arter,
mens den multiple Formering i det ukønnede
Stadium kan være meget forskellig ogsaa inden
for samme Gruppe. Næringen optages altid
osmotisk gennem Overfladen. S. kan deles i 2
stærkt afvigende Grupper Telesporidier og
Neosporidier.

Telesporidier er enkernede; ved begge
Formeringsmaader er det ejendommeligt, at en
større Del af Protoplasma bliver tilbage som
et kerneløst »Restlegeme«, der snart falder hen,
men ofte først har særlige Opgaver (se
Gregariner). Hertil kan henføres de 3 store,
beslægtede Grupper: Coccidier, Hæmosporidier
og Gregariner, til de to sidstnævnte henvises.
Legemsformen er hyppigst ret fast, idet de
fleste er omgivet af en fastere Hinde
(Pellicula), en Del viser dog mere ell. mindre
amøboid Bevægelighed og kan udsende
Pseudopodier. Hos alle 3 Afdelinger er der en skarp
Adskillelse i Tid mellem de to Livsperioder: den
sædvanlige Mangedeling (Schizogoni) og
Sporedannelsen (Sporogoni), eller hvor den første
mangler som hos de egentlige Gregariner,
mellem Vækstperioden og Sporedannelsen.
Coccidier og Hæmosporidier er Cellesnyltere, mens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free