- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
57

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporskiftesikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fuldkommenhed ikke tilbage for Kraftbetjeningsanlæggene,
der sædvanligvis kun findes paa mere
betydelige Banegaarde, og har den Fordel ved
mindre Anlæg at være billigere i Udførelsen og
simplere i Vedligeholdelsen, der
gennemgaaende kræver færre tekniske Forudsætninger. Man
skelner sædvanligvis mellem den ydre Del af
Anlæggene, der omfatter Laase og Drev ved
Sporskifter og Signaler, og den indre Del, der
bestaar af Centralapparatet paa
Betjeningsposten, d. v. s. Trækbukken, hvori
Haandtagene er anbragt, og hvor den gensidige
Afhængighed mellem Haandtagene er
tilvejebragt. Trækkene, der forbinder
Centralapparatets Haandtag med de ydre Anlæg, har gerne
en samlet Udføring fra Betjeningsposten og
føres gennem Sporomraadet i samlede
Stammer med Forgreninger til de enkelte
Sporskifter og Signaler. Baade Stangtræk og
Traadtræk lægges paa Bæreruller for at lette
Vandringen, og i Knækpunkterne er der anbragt
Vinkelled eller Vinkelruller til Forandring af
Retningen. Af Hensyn til
Længdeforandringerne ved de skiftende Varmegrader er der i
Stangtrækkene indskudt Varmeudligningsled i
Form af dobbeltarmede Vægtstænger og i
Traadtrækkene Spændværker, der strammer
Traadene ud.

I de engelske Anlæg er Sporskiftetrækket
endnu, overensstemmende med sin Oprindelse,
et forlænget Stangtræk med Haandtag paa
Betjeningsposten, og Sporskiftets Stilling sikres
ved en Aflaasning af Tungerne (smlg. ovf.
»Historisk Begyndelse«). Ved den almindelige
Udførelse er Tungerne forbundne med en
Laasestang, der følger deres Bevægelse under
Sporskiftets Omstilling, og midt i Sporet er der
anbragt en tilsvarende Laaserigel, der vandrer
paa tværs af Laasestangen og passer til
Udskæringer i denne. Naar Sporskiftetungen
slutter, vil et Hak i Laasestangen befinde sig
ud for Riglen, og kun i dette Tilfælde lader
Riglen sig bevæge; skydes den ind i Hakket,
vil den omvendt hindre Laasestangens
Bevægelse og fastholder derved saa længe
Sporskiftet i dets Stilling. Riglen er ved Stangtræk
forbundet med Betjeningsposten og bevæges ved
sit særlige Haandtag fra denne, saaledes at der
her for hvert Sporskifte findes et Haandtag til
Sporskiftets Omstilling og et Haandtag til
Sporskiftets Aflaasning. Haandtagene i
Centralapparatet aflaaser hinanden i Række,
saaledes at de ved Indstillingen af en Togvej maa
omlægges i en given Rækkefølge; naar et
Haandtag omlægges, fastholder det de
foregaaende, og naar til sidst det paagældende
Signal bliver sat paa »Kør«, binder
Signalhaandtaget alle Togvejens Sporskifter, indtil
Signalet atter sættes tilbage paa »Stop«.

I de tyske Anlæg har den alm.
Sporskiftelaas, der bruges ved simpel
Centralaflaasning, Form som en lukket Gryde, drejelig
om en lodret Akse; Laasen indeholder en
Laasestang, der forbindes med Tungerne og
bevæger sig med disse, og en fastsiddende
Rigelkrans, der følger med Laasens Omdrejning.
Naar Sporskiftet stilles rigtigt med Tungen
sluttende til Sideskinnen, vil et Hak i
Laasestangen befinde sig ud for Riglen, og kun i
dette Tilfælde vil Laasen kunne bevæges; naar
Laasen derefter drejes, vil Riglen glide ind i
Hakket i Laasestangen, hvorved Sporskiftet
fastholdes, saaledes at Omlægningen af
Haandtaget i Centralapparatet sikrer den rette
Sporskiftestilling. Indgaar et Sporskifte i flere
Togveje, og skal det af denne Grund kunne
aflaases i begge sine Hovedstillinger, udstyres
Sporskiftet med en Laas for hver af disse, hver
med et Haandtag i Centralapparatet. Ved
centralbetjente Sporskifter, der omstilles fra
Betjeningsposten, er der i Sporskiftetrækket
indskudt en Betjeningslaas, der paa een
Gang virker som Laas og Drev for Sporskiftet,
hvis Tunger hver for sig er forbundet med
Laasen. Naar Sporskiftehaandtaget omlægges,
bevæges Laasen og dermed Sporskiftetungerne,
og man skelner mellem tre Trin i denne
Bevægelse. Under den første Del af denne hæves
Aflaasningen for den tilliggende Tunge, under
den anden Del føres begge Tungerne over i den
anden Sporskiftestilling, under den tredie Del
aflaases den anden Tunge i den ny Stilling,
medens den første Tunge bliver trukket endnu
et Stykke indefter i Sporet. Ved
centralbetjente Sporskifter af den tyske Type er den
tilliggende Tunge saaledes altid aflaaset,
medens den fraliggende er fri og vil kunne
bevæges. Er et saadant Sporskifte fejlstillet for
et Køretøj, der befarer det i Retningen fra
Tungeroden til Spidsen, vil den fraliggende
Tunge trykkes til Side af Hjulene og derved
paavirke Laasen, saaledes at Aflaasningen hæves,
idet Sporskiftet skæres op. Den tyske
Betjeningslaas virker da som Laas for det tilhørende
Sporskifte, naar dette befares mod Spidsen, og
er opskærelig for Køretøjer, der kommer
i den modsatte Retning; ved en Opskæring vil
Bevægelsen i Laasen gennem Trækket forplante
sig til Centralapparatet og den stedfundne
Uorden give sig til Kende her. Ved Sporskifter,
der ligger i større Afstand fra Posten, anses
Betjeningslaasen ikke for fuldt paalidelig, og
ved saadanne foretages derfor en
Kontrolaflaasning ved en simpel Grydelaas som den
foran beskrevne, en Ordning, der svarer til
den engelske. — I Centralapparaterne er de
forsk. Haandtag anbragt Side om Side og staar
i Forbindelse med et Aflaasningsregister,
hvorved den fornødne Afhængighed mellem
Haandtagene tilvejebringes. I Apparatets
Grundstilling er Signalhaandtagene stillede til »Stop« og
fastholdt i denne Stilling, saaledes at
Signalerne ikke kan sættes paa »Kør«, medens
Sporskiftehaandtagene og Laashaandtagene frit kan
omlægges og tilbagelægges. Naar der ventes et
Tog, indstilles og aflaases Sporskifterne i den
paagældende Togvej ved Omlægning af de
tilsvarende Haandtag i Centralapparatet, og
derefter omlægges ét til Togvejen svarende
Togvejshaandtag, der bevæger et Led i
Apparatets Aflaasningsregister. Togvejshaandtaget
lader sig ikke omlægge, medmindre alle
Sporskifte- og Laasehaandtag i Forvejen er stillet
rigtigt, og binder ved sin Omlægning disse
Haandtag i Stillingen, saaledes at alle Togvejens
Sporskifter dermed fastholdes under eet. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free