Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sportler - Sportsfiskeri - Sportsmand - Sportsridning - Sporveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig L. 19. Febr 1861 om Lønninger for
Retsbetjente og Magistratsembeder), idet
Embedsmændene for største Delen er satte paa fast
Lønning, medens S. gaar direkte i
Statskassen. Navnlig som Følge heraf er Statskassens
direkte Indtægt af S. vokset stærkt. Medens
den saaledes for Danmarks Vedkommende 1772
angives kun til 175000 Kr og 1845 til 470000
Kr, udgør Indtægten af Retssportlerne (ɔ: af
Processer, Fogedforretninger, Tinglæsninger,
Skifter, Auktioner og Notarialforretninger) f.
T. c. 10 Mill. Kr aarlig, og af
Departementssportlerne (ɔ: Gebyrer af Bevillinger,
Ekspeditioner m. m.) c. 1/2 Mill. Kr aarlig.
Grundreglerne for Sportelvæsenet indeholdes
dels i det ældre Sportelreglement af 22. Marts
1814, dels i Lov om Retsafgifter af 11. April
1916, hvortil kommer adskillige
Specialbestemmelser.
(E. T.). K. Hch.
Sportsfiskeri er Lystfiskeri med streng
Overholdelse af de sportslige Regler. Til
Varetagelse af dets Interesser her i Landet stiftedes
1926 Sportsfiskerforeningen. (Litt.: C.
Wegener, »Haandbog i S. i Danmark«
[Kjøbenhavn 1926]. Se i øvrigt Lystfiskeri).
C. V. O.
Sportsmand, en Mand, der dyrker Sport.
Sportsridning, Distanceridt, Jagtridning,
Terrainridning, Væddeløbsridning (s. d.).
Herunder kan tillige henregnes Kapspringning.
(C. G. B.). O. P.
Sporveje. Allerede i Oldtiden forstod man
at benytte sig af plane Hjulbaner (Skinner) til
at formindske den rullende Friktion ved
Fremførelse af Vogne. Dette Kendskab til
Anvendelse af Skinner synes senere at være svundet
bort, og det var først Jernbanernes Udvikling,
der gav Ideen til at afvikle den lokale Trafik,
Persontrafikken, inden for selve Rygrænsen ved
Hjælp af S. Som Trækkraft for de første S.
blev anvendt Heste, senere gik man over til
mek. Drivkraft. Den første Hestesporvogn
anlagdes 1832 mellem New York og Haarlem, men
nedlagdes snart. 1852 blev igen i New York
aabnet en Sporvejslinie, og nu fulgte Paris og
London og snart hele den øvrige civiliserede
Verden efter. I Danmark blev den første
Tilladelse til Sporvogne givet 1859, den første
Sporvejslov er af 23. Jan. 1862, og 22.
Oktbr 1863 fik Kbhvn sin første S. Den
nugældende Sporvej slov er af 10. Apr. 1895.
I Danmark anvendes S. fortrinsvis til
Persontransport samt til Godstransport af S.’s
egne Materialer, i Udlandet derimod ogsaa ofte
til offentlig Godstransport. En nyere Form for
S. er de saakaldte Hurtig-S., hvor
Sporvejssporene ligger i eget indhegnet Sporareal,
og hvor Stoppestedsafstanden er større end
sædvanlig, c. 1/2 km; disse to Omstændigheder
bevirker, at Rejsehastigheden bliver henimod
det dobbelte af den normale. Rejsehastigheden
for Kbhvn’s S. er f. T. 13,1 km/T., lidt over
Middelhastigheden for Byer af lignende
Størrelse.
Et Sporvejsspors Konstruktion
karakteriseres ved, at det skal ligge i en
Vejbane, hvor ogsaa den alm. Færdsel paa langs
og tværs ad Sporet skal kunne foregaa,
medens et Jernbanespor kun skal tillade Færdsel
med Banemateriel. Dette Forhold bevirker, at
man ved S. maa gaa til helt andre
Konstruktioner end de fra Baner kendte. Som Skinner
anvendes de saakaldte Rilleskinner, hvor
Skinnehovedets Form med en Køreskinne, en
Sporrille og en Tvangsskinne er bestemt af, at
Skinnen skal kunne styre Vognhjulets Flanger
og paa begge Sider støde umiddelbart op til
Vejbefæstelsen uden noget Mellemrum.
Skinnehøjden skal være ret stor, for at Skinnen ikke
skal fjedre for meget (Nedbøjningen ikke for
stor), og Skinnefoden bred for at modvirke
Kæntring af Skinnen, der sædvanligvis ikke er
spigret eller boltet fast til Sveller. Tidligere
havde hver S. som oftest sit Skinneprofil, nu
samles man om Standardprofiler. De i
Skandinavien anvendte Profiler og deres
Dimensioner er angivet her; de i det øvrige Europa
anvendte Profiler afviger ikke stort herfra.
Skinnevægten er 50—60 kg pr m, Brudstyrken
75-85 kg pr m2.
For S. er det af største Betydning at faa et
slidfast Materiale, idet den hyppige Drift slider
stærkt paa Skinnehovedet, derimod spiller
Skørhed ikke saa stor Rolle som ved
Jernbaner, idet Skinnebrud, der i øvrigt er meget
sjældne, ikke medfører Fare for Passagererne.
Der anvendes gerne Thomasstaal med
forholdsvis stort Kulstofindhold, c. 0,5 %, hvilket
synes at være mere slidfast end Martinstaal. Paa
lige Strækning kan en Skinne holde 20—25
Aar, før den er slidt ud til Udveksling. Den
er da passeret af 3—5 Mill. Vogntog. Hvor
Sporene ligger i eget Banelegeme, kan
anvendes Vignolskinner. Skinnerne samles nu
hyppigst ved Sammensvejsning med Thermit (s.
d.). I Skinnehovedet finder en virkelig
Sammensvejsning Sted, medens Krop og Fod
omstøbes med en Vulst af Thermitjern.
Skinnelængden er normalt 15 m; man kan uden
Ulempe svejse 30—35 Skinner sammen til en
sammenhængende Skinnestreng.
Temperaturvariationerne faar ingen mærkbar Indflydelse, da
Skinnen ligger beskyttet af Vejbefæstelsen. En
nyere Samlingsmaade er den elektriske
Laskesvejsning, hvor Fodlasker svejses fast til
Skinnehoved og Fod med Sømsvejsning; denne
Samlingsmaade anvendes af nogle S. ved
Nyanlæg, herhjemme væsentligst til Forbedring af
gammelt Spor, der har været samlet paa den
tidligere anvendte Samlingsmaade med Lasker
og Laskebolte. Ved boltede Laskestød var
Stødene saa meget svagere end den øvrige
Skinnestreng, at de ofte blev nedkørte og maatte
udskæres; denne Ulempe er stærkt
formindsket ved de sammensvejsede Stød. I Kurver og
Krydsninger, der hyppigt maa udveksles,
anvendes stadig boltede Laskestød. Laskerne er
galvaniserede af Hensyn til Ledningsevnen for
den elektriske Strøm (Overgangsmodstanden).
Baade ved svejste og laskede Stød er de
enkelte Skinnestrenge indbyrdes forbundne med
Kobberkiyds. der leder den elektriske Strøm
fra Skinne til Skinne. De to Skinnestrenge
samles til et Spor med Traverser,
Fladjernsstænger paa Højkant eller Rundjernsstænger,
der fastgøres til Skinnerne med visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>