Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 88 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogø - Sprossejern - Sprot - Sprottau - Sprotten, Kieler- - Sprudelsten - Spryd - Sprydstage - Sprækkesvampe - Sprængbøsse - Sprængeværk - Sprænggelatine, - Sprænggranat - Sprænghætte - Sprængladning - Sprænglegemer - Sprængmidler - Sprængning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprowæ (maaske af et Ord, der betyder
spejde), har alt i Oldtiden været beboet og har
vistnok tidlig tjent som Udkigsstation mod
Sørøvere. Valdemar I anlagde her i 1160’erne en
af en Mur og et Taarn bestaaende Befæstning;
Taarnet har staaet paa Fyrbakken, og
Fyrtaarnet er opført oven paa dets Fundamenter,
men Muren ses til Dels endnu. Efter Sagnet
satte Marsk Stig sig fast her efter Kongemordet
1286 og udvidede Befæstningen. Christian II skal
have overladt Øen til nogle Hollændere.
(H. W.). M. S.

Sprossejern, se Profiljern.

Sprot, d. s. s. Spret (s. d.).

Sprottau [’∫pråta^u], By i preuss. Provins
Schlesien. Regeringsdistrikt Liegnitz, Kredsstad
i Kredsen S. 58 km NV. f. Liegnitz ved Sprottes
Udmunding i Bober, har (1919) 6941 Indb.
(Garnison). Fabrikation af Cigarer, Vægte,
Voksvarer, Jernstøberi samt Mølledrift og
Savskæreri,
(Joh. F.). O. K.

Sprotten, Kieler-, se Sild, S. 404.

Sprudelsten, se Ærtesten.

Spryd, se Bovspryd og Rejsning.

Sprydstage (Søv.), en Stage til Udspiling af
Storsejlet i en Sejlbaad. Den øverste Ende
anbringes i en Strop i Sejlets agterste, øverste
Hjørne og den nederste i en Strop om Masten
ved Sejlets »Hals«.
C. B-h.

Sprækkesvampe, Benævnelse for Hysteriaceæ.

Sprængbøsse anvendes særlig til
Sprængninger under Vand, og bestaar af en vandtæt
lukket Zinkæske indeholdende en Ladning paa
0,5 ell. 1 kg Trotyl. Midt gennem S.’s Sider er
ført 2 korsvis siddende Messingrør, der tjener
til Anbringelse af Sprængtraaden. Den lille S.
er 123 X 73 X 52 mm, den store 192 X 73 X
52 mm.
Sch. P.

Sprængeværk er en Konstruktion (opr. kun
Tømmerkonstruktion), der anvendes i
Skillerum, Dragerværker, Broer, for at man skal
kunne gaa til større Afstand, mellem
Understøtningerne, end en simpel Bjælke tillader. I
sin simpleste Form bestaar S., som hosstaaende
Fig. viser, af to Skraastivere, der stemmer mod
hinanden midt under Bjælken og derved
understøtter denne, og som herfra løber ned og
støtter mod et Par faste Punkter (mod en
Murpille ell. andre Dele af Tømmerkonstruktionen).
I Alm. løber Skraastiverne dog ikke helt hen
til Midten af Bjælken, men der indskydes
imellem dem en vandret Spænderigel, mod hvis
Ender Stiverne da stemmer. Ved Anvendelse af
flere Stivere og Spænderigler kan
Konstruktionen udvikles videre (se Broer, S. 48).
A. O-d.

Sprængeværk.

Sprænggelatine, et i 1875 af Nobel
opfundet Sprængstof, som faas ved Opløsning af
Kollodiumuld i c. 10 Dele Nitroglycerin ved 50—60°
og paafølgende Afkøling; det er en plastisk
Masse, som let kan overføres til Patronform. S.
eksploderer ved langsom Ophedning til 200°,
ved hurtig Ophedning til 240°. Paavirket af
Eksplosionen af en Sprængkapsel, fyldt med
Knaldkvægsølv, og indesluttet f. Eks. i et
Borehul i en Granitmasse er dets Sprængvirkning
enorm; i løsere Stenarter er dets Virkning
derimod kun ringe. Det finder derfor
hovedsagelig Anvendelse til Sprængninger i de haardeste
Stenarter, f. Eks. har det haft stor Bet. for
Gennemførelse af de store schweiziske
Tunnelarbejder. Til militært Formaal er det ikke
egnet.
(O. C.). Carl J.

Sprænggranat, se Projektil.

Sprænghætte, Betegnelse for en
Knaldkviksølv- eller Knaldhætte (s. d.).
Sch. P.

Sprængladning er en af et brisant
Sprængstof — Trotyl (Trinitrotoluol), Dynamit,
Melinit, Skydebomuld, Aërolit o. l. — bestaaende
Ladning, der er anbragt udvendig paa det
Objekt, der skal sprænges. S.’s Størrelse er
i alt væsentlig uafhængig af det brisante
Sprængstof, der anvendes, da disse er omtrent
lige kraftige, og bestemmes ved særlige
Formler under Hensyn til Arten af
Sprængningsobjektet, f. Eks. Træsprængninger L = D² (L
Ladningen i Gram, D Træets Diameter eller
største Side). Jernsprængninger L = 25 A (L
Ladningen i Gram. A Arealet i cm² af det
Tværsnit, der ønskes slaaet over).
Sch. P.

Sprænglegemer kaldes de prismatisk
formede Legemer af Trotyl, der er bestemt til
Anvendelse ved alle alm. forekommende
Sprængninger. S. vejer i Alm. 200 g og er paa Midten
forsynet med en Gennemboring til Optagelse af
Sprængtraaden. Størrelsen er 70 X 50 X 40 mm.
Sch. P.

Sprængmidler er Fællesbetegnelse for den
Sprængammunition, der medføres af Hæren til
Brug ved Sprængninger af Broer,
Jernbaneskinner, Bygninger o. l. S. vil nutildags
fortrinsvis bestaa af brisante Sprængstoffer,
hvortil man her i Landet anvender Trotyl
(Trinitrotoluol), og hvor den medføres i Form af
Sprænglegemer (s. d.),
Sprængpatroner (s. d.) og Sprængbøsser
(s. d.).
Sch. P.

Sprængning sker ved Hjælp af et
Sprængstof, som ved Antændelse bringes til Detonation,
under hvilken Sprængstoffet ved Hjælp af de
ved Detonationen udviklede Luftarter virker
fuldstændig ødelæggende paa Omgivelserne. Med
Hensyn til Forbrændingshastigheden, den
udviklede Luftmængde og den ved S. frembragte
Virkning er der en bestemt Forskel mellem
Krudt og de brisante Sprængstoffer, af hvilke
bl. a. kan nævnes Trotyl, Dynamit,
Skydebomuld og Aërolit, idet Luftudviklingen ved de
sidstnævnte sker i betydelig større Mængde og
i langt kortere Tid end ved Krudt. Medens de
brisante Sprængstoffer p. Gr. a. disse
Egenskaber kan anvendes til S. uden Fordæmning, naar
de blot er i direkte Berøring med det Objekt,
der skal sprænges, kræver Krudtet en saa
kraftig Fordæmning, at de udviklede Luftarter saa
vidt muligt møder samme Modstand til alle
Sider (fuld Fordæmning). De brisante
Sprængstoffer anvendes derfor fortrinsvis over for de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>