Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spyt - spytdrivende Midler - Spytkirtler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omdanner Stivelse til flere forsk. Dekstrinarter og
disse atter til Maltose. Ptyalinet virker bedst i
en ganske svagt sur Opløsning, og virker
kraftigst ved 38—40° (se i øvrigt Fordøjelse).
S.’s Mængde er overordentlig varierende. Man
har i Gennemsnit ved blandet Kost beregnet
den for Mennesker til c. 1500 cm3 (hvert Gram
Spytkirtel afsondrer omtrent 13 Gram Sekret i
Timen). Men saavel Mængden som
Sammensætningen varierer efter Føden og dens Natur,
særlig saaledes at tør Føde medfører en rigelig
Afsondring, medens Afsondringen ved
vandholdig Føde er meget ringe. Ogsaa Fødens
Smagsstoffer øver en stor Indflydelse, og Individets
Trang og Lyst til Føde er aabenbart en af
Grundbetingelserne for Sekretionen. Den kan
fremkaldes alene ved et Sanseindtryk ell. en
Tankeforbindelse, der leder Opmærksomheden
hen paa et Maaltid, naar Individet er sultent
(»Tænderne løber i Vand«). Ogsaa
Tyggebevægelserne synes at have Indflydelse paa
Sekretionen.
Af de enkelte Spytkirtlers Afsondring er S.
fra Ørespytkirtelen (Parotisspyttet)
farveløst, klart, altid tyndflydende. Spec. Vægt
1,003—1,012 og indeholder 0,5—1,5 % faste
Substanser. Det indeholder lidt Æggehvide og i
hvert Fald hos Mennesket Ptyalin, men intet
Mucin.
S. fra Underkæbespytkirtelen er
saavel m. H. t. Udseende og ydre Egenskaber
som m. H. t. kem. Sammensætning
overordentlig variabelt. Man kan endog skelne to forsk.
Spytarter, som man har benævnt Chorda-S.
og Sympathieus-S., fordi det første
afsondres under overvejende Paavirkning af en
Nerve, der tilhører Hjernenerverne, Chorda
tympani, det andet under Indvirkning af Nerver,
der tilhører det sympatiske Nervesystem. Det
første, Chorda-S. er — i hvert Fald hos
Hunden — mere tyndflydende, indeholder færre
faste Bestanddele (Spec. Vægt 1,004—1,008) og
navnlig mindre Mucin end Sympathicus-S., der
er sejt og traadtrækkende (Spec. Vægt
1,008—1,018). S. fra de smaa Tungespytkirtler
(Sublingval-S.) er ligeledes forskellige efter
Nerveindvirkningen, men i Reglen sejt,
traadtrækkende og stærkt mucinholdigt. »Fraade« er
S. (og undertiden Sekret fra Luftrørsgrenene),
der er blandet med Luft og derfor skummer.
(Litt.: Hammarsten, »Lehrbuch d.
Physiolog. Chemie« [1922]; Pawlow, »Ergebnisse
d. Physiologie« III, 1. Del [1904]).
(S. T.). L. F.
spytdrivende Midler, Lægemidler, der
forøger Spytafsondringen; d. s. s. Sialagoga.
Spytkirtler kaldes med et fælles Navn en
Række dels ganske smaa, dels store Kirtler,
liggende omkring Mundhulen, og hvis samlede
Sekret er det blandede Mundspyt. De smaa
Kirtler er dels Mucinkirtler (Slimkirtler), der
ligger umiddelbart under Slimhinden
(submucøse Lag) paa den haarde og den bløde Gane
og paa Tungens Rande og Rod, dels blandede
mucøse og serøse Kirtler (paa Læbernes
Indside o. a. St.), dels rent serøse Kirtler (Ebner’s
Kirtel ved Tungens Basis); de store Kirtler
(de egl. S.) bestaar af, tre parvis ordnede
større Kirtler: 1) Ørespytkirtelen
(Glandula Parotis), 2)
Underkæbespytkirtelen (Gl. submaxilaris) og 3)
Tungekirtelen (Gl. sublingvalis).
Ørespytkirtelen ligger for største
Delen i Gruben bag Underkæbens lodrette Gren
fra Øregangen og ned til Kæbevinkelen, men
strækker sig ogsaa frem paa Kæbens udvendige
Side hen over den bageste Rand af
Tyggemuskelen (Musculus Masseter), Det er en sammensat
tubuløs, serøs Kirtel, hvis afsondrende Celler
ér høje cylindriske (prismatiske) med store
Kerner og rigelig forsynede med
Sekretkapillarer. Afsondringsrørene samler sig til en stor
Udførselsgang, den Stensen’ske Gang
(Ductus Stenoni), der gaar hen over
Tyggemuskelen og udmunder paa Kindens
indvendige Side ud for den anden store Kindtand i
Overkæben.
Underkæbespytkirtelen er en
sammentrykt ægformet Kirtel, der ligger i
Mundhulens Bund tæt op til Underkæbens
indvendige Flade omtrent midt paa denne. Den er kun
halvt saa stor som Ørespytkirtelen. Kirtelen er
en saakaldt blandet Kirtel; dens
afsondrende Celler bestaar af to ganske forsk. Cellearter.
I Kirtelens serøse Kirtellapper ligner Cellerne
Ørespytkirtelens Celler, i Kirtelens mucøse
Lapper ligner Cellerne Mucinkirtlernes Celler
(Slimceller). Udførselsgangen (Ductus Whartoni) gaar
i Mundhulens Bund fortil og indad og
udmunder paa Siden af Tungebaandet.
Tungespytkirtelen er egl. en Samling af smaa
Kirtler, der ligger i den forreste Del af
Mundhulens Bund umiddelbart op til Underkæben.
Den har ikke en enkelt, men flere mindre og en
større Udførselsgang, der udmunder ved Siden
af Underkæbekirtelens. Det er en rent mucøs
Kirtel, og de afsondrende Celler ligner
Slimkirtlernes.
Alle S. er forsynet med rig Blodtilførsel,
hvis Mængde i øvrigt er størst under stærk
Afsondring, idet Blodkarrene udvides. Til dem
alle gaar Nerver (Afsondringsnerver), som
har en indgribende Virkning paa Kirtelens
Afsondring. En Pirring af disse Nerver
frembringer øjeblikkelig en stærk Afsondring, selv
om Blodtilstrømningen er fuldstændig standset.
Til hver Kirtel gaar to Sæt af
Afsondringsnerver, een, der tilhører det cerebrospinale
Nervesystem, og een, der tilhører det sympatiske,
og deres Indvirkning paa Kirtelen er meget
forskellig (se Spyt).
Kirtelafsondringen foregaar vel i ringe Grad
kontinuerlig i hvert Fald fra Mucinkirtlerne,
men den er særlig stærk under Maaltidet.
Kirtlerne har derfor en »Hvileperiode« og en
»Afsondringsperiode«. Hvilen er imidlertid kun
tilsyneladende. Under denne foregaar en
Nydannelse i Cellerne af de Stoffer, som under
Afsondringen udtømmes og danner Sekretets
organiske Bestanddele. Cellernes Udseende er
derfor ret forskelligt under Hvilen og hen imod
Afsondringens Slutning. Det normale og naturlige
Betingelse for Afsondringens Indtrædelse er
Paavirkning af Smagsnerver og Lugtenerver
samt Følenerverne i Mundhulen, der gennem
en Refleks overføres til Sekretionsnerverne,
dersom det centralt nervøse Apparats Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
