- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stagnelius, Erik Johan - stagnere - Stagno - Stagnone - Stagsejl - Stagvending - Stahl, Christian Ernst - Stahl, Friedrich Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

romantisk Filosofi. Det hele forenedes til en
Livsanskuelse, en religiøs Metafysik, der helt er
gennemglødet af hans brændende Aand, det
ejendommeligste Udslag af svensk spekulativ
Romantik. I S.’s sidste Leveaar indtraadte en
delvis Reaktion mod dette ekstreme
Standpunkt. I det antikke Drama »Backanterna«
(1822) forkynder han i Hovedfiguren Orfeus
en mere forsonende Lære og finder et
Hvilepunkt i Resignationen. I mindre Digte og i
Eposet »Blenda« og Skuespillet
»Thorstenfiskare«, over et Jeppe-Motiv, slipper han
Komikken og Satiren løs. S. har vundet i
Virkelighedssans, saaledes i Billederne af smaalandsk
Bondeliv og i Naturbillederne. Men om dette
positivt peger hen mod en kunstnerisk
Nydannelse og sjælelig Ligevægt eller om det blot
negativt betegner Sammenfaldet af den
dødsmærkede Digters romantiske Verdensbillede,
staar uafgjort. S.’s Mangel paa
skikkelsedannende, plastisk Fantasi svækkede Virkningen
af hans Dramer og Epos. Alle hans Evner
gjorde ham til Centrallyriker. Hans Hang til
metafysisk Spekulation har ofte lagt en vanskelig
gennemtrængelig Skal om hans Digtning, der
ogsaa er tidsbundet ved sit noget abstrakte Ord-
og Billedvalg. Men hvor S. er fri af Lærdom og
Filosoferen, har han i Romancer og lyriske
Digte (»Älvorna«, »Nåcken«, »Flyttfåglarne«,
»Suckarnas mystär«, Amanda-Digtene,
»Månflickan«) skabt Poesi af en egen
sanselig-oversanselig, ligesom gennemlyst Skønhed.
Romantiker af Temperament og Livsbetragtning er
han samtidig Klassiker ved sin Forms Fasthed
og rene Linie. (Litt.: Fr. Bööks, »Studier
i S.’s Ungdomslyrik« [1911] og S.-Monografien
[1919]; A. Nilsson’s »Svensk Romantik«
[1916] og Sven Cederblad’s
»S.-Romantik« [1923]; Afhandlinger i »Samlaren«).
O. Fr.

stagnere, se Stagnation.

Stagno, se Ston.

Stagnone [sta’njone], Isole dello S.,
Øgruppe i Middelhavet, ligger ved Vestkysten af
Sicilien 10 km N. f. Marsala og hører til den
ital. Prov. Trapani. S. bestaar af Øerne Isola
Grande ell. Isola Longa, San Pantaleo og Santa
Maria. Paa San Pantaleo findes endnu Rester
af den af Fønikerne grundlagte By Motye, der
senere kom under Karthago og i Aaret 397
f. Kr. ødelagdes af Dionysios I.
(H. P. S.). C. A.

Stagsejl, se Stag og Rejsning.

Stagvending, en Manøvre, der foretages
med et Sejlskib, som ligger bidevind, ɔ: 4—6
Streger (45—68°) fra Vindretningen efter
Skibets Riggemaade. S. bestaar i, at Skibet først
luver op, indtil Vinden er ret forind, og
derefter — fortsættende Drejningen — falder af
(et lgn. Antal Grader), indtil Sejlene staar
fulde over den anden Bov. Under Manøvren maa
Ræerne brases om, saa at de fra at danne en
Vinkel af c. 28° med Diametralplanet, f. Eks.
til venstre, kommer til at staa i samme Vinkel
til højre. Ombrasningen sker saaledes, at
Sejlene saa vidt muligt hjælper til Drejningen. For
at S. kan udføres, maa Skibet være
nogenlunde velsejlende, lidt luvgerrigt, og helst kunne
beholde Fart under hele Drejningen; Sø og
Dønning maa ikke være for høje og Vinden
ikke for stærk. Dog lykkes S. kun sjælden i
meget flov Kuling. Hvis Forholdene ikke
tillader en S., maa Skibet i Stedet for foretage en
Kovending; under Krydsning er dette dog en
for Sejladsen ufordelagtig Manøvre. At
stagvende kaldes ogsaa at gaa over Stag.
C. B-h.

Stahl [∫ta.l], Christian Ernst, tysk
Botaniker, f. 1848 i Alsace, d. 1919. 1873 tog S., der
var Elev af De Bary, Millardet, Sachs o. a.,
Doktorgraden og udgav 1877 sit
Habilitationsskrift (Ȇber die geschlechtliche Fortpflanzung
der Collemaceen«, hvori S. gjorde den vigtige
Opdagelse af den kønnede Formering hos
Likenerne). Han blev 1877 Privatdocent ved Univ.
i Würzburg, 1880 overordentlig Prof. i
Strasbourg, men blev allerede Aaret efter kaldet til
Jena som ord. Prof. og Direktør for den bot.
Have smst.; her virkede han i næsten 40 Aar.
S. har beskæftiget sig med fysiol., anatom. og
biol. Spørgsmaal og herover leveret vigtige
Arbejder. Nævnes skal hans Publikationer over
Bevægelsen hos Sværmsporer og Desmidiaceer,
de meget værdifulde Studier over Lysets
Indflydelse paa Løvbladets Bygning, der har været
grundlæggende for vor Viden herom, hans
Iagttagelser over Transpirationsforhold og de
mere omstridte Betragtninger over Planternes
Beskyttelsesmidler over for Dyr (»Pflanzen und
Schnecken«, 1888). Hans sidste Publikation var
»Zur Physiologie und Biologie der Exkrete«
(Flora, 1919). (Litt: H. Kniep, »E. S.« i
»Berichte der deutschen botan. Gesellschaft«, Bd
37).
(V. A. P.). A. M.

Stahl [∫ta.l], Friedrich Julius, tysk
Retslærd og Politiker, f. af jød. Forældre
under Navnet Julius Jolson 16. Jan. 1802 i
München, d. 10. Aug. 1861 i Brückenau. 1819 gik
S. over til Kristendommen, 1826 Dr. jur. i
Würzburg, 1827 Privatdocent i München, 1832
Prof. extraord. i Erlangen, s. A. Prof. ord. i
Würzburg, 1834 i Erlangen, 1840 i Berlin. Som
Forf. debuterede S. 1827 med et mindre
betydeligt romerretligt Arbejde, »Ueber das
ältere und neuere römische Klagerecht«. Under
Paavirkning af Schelling og — som han selv
siger — levende overbevist om den Hegel’ske
Filosofis Usandhed, udarbejdede han sit
Hovedværk, den berømte »Die Philosophie des
Rechts«, I—II (1830 og 1837, 2. væsentlig
omarbejdede Udg. 1845—47 og senere), hvis 1.
Del: »Gesch. der Rechtsphilosophie« bryder
Staven over alle tidligere retsfilosofiske
Systemer, og hvis 2. Del — i 2 Afdelinger — »Rechts-
und Staatslehre auf der Grundlage christlicher
Weltanschauung«, som Undertitlen viser,
bygger paa kristelig Grundvold. Hverken Schelling
ell. Hegel bestaar S.’s retsfilosofiske
Vandprøve, om end S., trods sit Udgangspunkt og sin
Polemik, ikke kan fornægte det Hegel’ske Blod
i Aarerne. For S. er Gud det centrale, Statens
Magt hviler ikke paa menneskelig
Overenskomst ell. Tildeling, dens Berettigelse skyldes
Fuldmagt fra Gud. Vel er S.’s Grundsynspunkt
beslægtet med Joseph de Maistre’s, men hans
positive Læresætninger maa adskilles saavel
fra de Maistre’s som fra Haller’s. Som
Kriminalist lader S. i sin teokratiske Rigorisme selv
Kant’s krasse Straffeteori langt tilbage. Ved sit
energiske Arbejde paa at virkeliggøre sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free