Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanhope (eng. Adelsslægt) - Stanhopea - Stanhope Forbes - Stanimaka - Stanislaus den Hellige - Stanislaus August Poniatowski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lewis Meryon, som blev hende tro til det
sidste, under mange Opofrelser, har skildret
hendes Liv og Meninger i Travels of Lady H. S. og
Memoirs of Lady S. (Jfr. Ch. Roundell: Lady
Hester S. (1910).
Philip Henry S., femte Jarl af S.,
Søn af Philip S., fjerde Jarl af S., f. 30. Jan.
1805, d. 24. Decbr 1875, vandt sit Ry som eng.
Historiker og Politiker, blev 1830
Underhusmedlem for Wootton-Basset, fra 1832 Hertford, som
han repræsenterede med en kort Afbrydelse til
1852. Han bekæmpede som Tory Valgreformen
og Ophævelsen af Navigationsakten 1849.
1834—35 var han Undersekretær i de udenrigske
Anliggender under Ministeriet Peel-Wellington.
1845 blev han Sekretær ved
Kontrolkommissionen for Indien, nedlagde sit Embede ved Peel’s
Fald 1846. Copyright Act (Loven om Forlagsret)
skyldes især S., og det var ham, der først
udkastede Tanken om at grunde det nationale
Portrætgalleri og om Nedsættelse af den hist.
Manuskriptkommission. Ogsaa for
Udgravningerne ved Troja virkede han med Iver. Blandt
hans større hist. Arbejder er: The History of
the War of Succession in Spain 1702—14 (1832),
rost af Macauly; The History of England from
the Peace of Utrecht to the Peace of Versailles
1718-83 (1836), The Life of the Right Hon. Will.
Pitt (1861), Hovedværket til Pitt’s Historie, rigt
paa Noter fra hans Papirer, The History of
England comprising the Reign of Queen Anne until the
Peace of Utrecht (1870), som skulde udfylde
Hullet mellem S.’s eget førstnævnte Værk og
Macaulay’s Historie. Blandt de mindre
fremhæves: Letters of Philip Domer Earl of
Chesterfield (1845).
Hans ældste Søn var Arthur Philip
(1838—1905), 1874—76 Minister under Disraeli;
hans anden Søn Edward S. (1840—93),
var Jurist og Sagfører i London. 1847 blev
han Underhusmedlem, talte de fattige
Landarbejderes Sag og hjalp Plimsoll at faa
gennemført Bestemmelserne mod den uforsvarlige
Sejlads med usødygtige Skibe. Han kom i
Tidens Løb til at beklæde forskellige
Regeringsposter i konservative Ministerier, og som
Krigsminister 1887—92 udfoldede han stor Dygtighed,
ikke mindst gennem human Omsorg for
Soldaternes Vel. — En tredje Søn af Philip Henry
var Philip James S. (1847-1917), fra 1906
Peer som Baron Neardale. Han var Medlem af
Underhuset 1886-92, 1893-1900, 1904-05, i
Anskuelser en ivrig Radikal og Fredsven.
(J. L.). H. J-n.
Stanhopea Frost, Slægt af Gøgeurtfamilien,
Epifytter med kun 1 Løvblad paa Knolden og
en hængende Stand af ofte store Blomster, hvis
Bæger og Krone er tilbageslaaede og i øvrigt af
kompliceret Bygning og meget ejendommelige
Former; deres Konsistens er voksagtig, og
Farven ofte pragtfuld. C. 21 Arter, i det tropiske
Amerika. Flere dyrkes, saaledes S. eburnea Lindl,
med rent hvide Blomster, S. Wardii Lodd. (S.
aurea Lodd.) med guldgule, violet prikkede
Blomster og S. tigrina Batem. (Mexiko), hvis
Blomster er 20 cm brede, nankingule og med
rødbrune Tegninger. Alle i Blomst i Slutningen
af Sommeren.
A. M.
Stanhope Forbes [’stänhoup-’få.əbz], se
Forbes.
Stanimaka (gr. Stenemachos), By i
Bulgarien, ligger 19 km SSØ. i Philippopel ved en
Biflod til Maritza og ved Foden af Rhodope.
c. 14000 Indb., hvoraf Størsteparten tidligere var
Grækere. Byen er Centrum for en frugtbar og
smuk Egn med Vin- og Silkeavl. I S. ligger
Klosteret Vodina.
(H. P. S.). N. H. J.
Stanislaus [-la^us; polsk sta’niswaf] (polsk
Stanisław) den Hellige, polsk Helgen,
f. 1030 i Galizien, studerede Teologi i Paris og
blev 1072 Biskop i Krakov og Kong Boleslaw
den Kækkes Skriftefader. Ophidset ved
Kongens Voldshandlinger og Magtlyst, selv ivrig
for at fæstne Kirkens Overmagt, kom S. snart i
aaben Strid med sit kgl. Skriftebarn og sluttede
sig til de misfornøjede Delingsfyrster; han lyste
Kongen i Band, men for at hævne sig brød
Kongen med nogle Hoffolk ind i Kirken og slog
Bispen ned foran Alteret, hvorefter hans Følge
sønderhuggede Legemet 1077. Kongens snart
efter følgende Ulykke og Død, alle de Undere,
som fortaltes om Bispen efter hans Drab og i
levende Live, virkede til at gøre S. til en hellig
Mand i Folkets Øjne, og Aar 1253 kanoniserede
Innocens IV ham og udnævnte ham til Polens
Skytshelgen. S.’s Kalenderdag er 7. Maj.
Relikvierne hviler i en prægtig Sølvsarkofag i
Wawel, Krakovs Domkirke, Kraniet dog særligt
i et gyldent Skrin. Til S.’s Ære stiftede Kong
S. August 1765 S.-Ordenen.
(A. M. B.). A. K.
Stanislaus August Poniatowski
[-la^us-’a^ugust-pånia’tåfski; polsk sta’niswaf-], Polens
sidste Konge, f. i Wolczyn 17. Jan. 1732, d. i
Petrograd 22. Febr 1798. Udgaaet fra en
betydelig Familie (om S.’s Fader, se
Poniatowski, hans Moder var en Fyrstinde
Czartoryska) blev S. allerede 1748 sendt til
Udlandet for sin Uddannelses Skyld. I Berlin
knyttede S. Forbindelse med den eng. Ambassadør
Williams, hvem han senere fulgte til Frankrig
og England. Da Williams 1755 fik Post i
Petrograd, blev S. hans Sekretær og blev her
forestillet for Storfyfsttronfølgerens Hustru, den
senere Katharina II, som straks blev indtagen
i den skønne, fint dannede unge Mand. 1757
blev S. udnævnt til Sachsens Sendebud ved det
russ. Hof, men vendte Aaret efter tilbage til
Polen, hvor han fik Hoftitelen »Stolnik
litewski« (litauisk Taffeldækker), senere hans
Øgenavn. Katharina, der 1763 havde taget
Styret i Rusland, mente i denne godhjertede,
viljesvage Mand at have fundet et Redskab for sine
Anslag mod Polen, og ved hendes Hjælp blev
Valget af S. til polsk Konge tvunget igennem
1764 efter August III’s Død.
Uden at være den karakterløse Person, som
Polens Fjender haabede, viste S. sig ude af
Stand til at afværge de Ulykker, der styrtede
ind over Landet. Han maatte, om end under
Protest, underskrive Polens første Deling 1773;
senere, da han havde underskrevet
Forfatningen af 3. Maj 1791 og dermed syntes at ville
trodse Rusland, vovede han dog ikke at føre en
kraftfuld Kamp mod Forfatningens Fjender,
men svigtede og nødtes til at tiltræde den imod
samme rettede Konføderation i Targowica. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
