Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statshemmelighed - Statshusholdning - Statshusmænd - Statshøjhed - Statskalender - Statskassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes er Statsraadets Forhandlinger og
Ministrenes indbyrdes Raadslagninger paa fortrolige
Ministermøder stadig hemmelige — kun rent
undtagelsesvis er i Danmark enkelte
Statsraadsforhandlinger senere blevet offentliggjorte. Og
selv om Parlamenternes Forhandlinger nu som
Regel altid er offentlige — modsat den ældre
Tid, da Adgang til at overvære det eng.
Parlaments Forhandlinger strengt var forbudt alle
Fremmede, og da selv Parlamentsmedlemmer,
saaledes endnu 1771 Wilkes, straffedes for at
offentliggøre Referater af Talerne i Underhuset
— saa holder dog Parlamenterne stadig oftere
hemmelige Møder, navnlig naar vigtige Forhold
vedrørende Udlandet forhandles, ikke at tale
om, at Udvalgsmøderne næsten altid, og de ofte
faktisk afgørende Partimøder altid holdes for
lukkede Døre. Iflg. dansk Retsplejelov af 1916
§ 169 maa Vidnesbyrd ikke afkræves Embeds-
og Bestilhngsmænd ell. andre, som handler i
offentligt Hverv, ang. hvad der iflg. dette er
dem betroet ell. kommet til deres Kundskab,
for saa vidt Lov ell. anden Forskrift med
Hensyn dertil paalægger dem Tavshedspligt,
medmindre vedk. overordnede Myndighed ell. for
Rigsdagsmænds Vedk. det paagældende Tings
Formand saavel som Regeringen samtykker i,
at de afhøres. Selv m. H. t. Retsplejen, hvor
Offentlighedskravet særlig i nyere Tid stærkt
har gjort sig gældende, jfr. dansk Grl. § 72,
hvorefter Offentlighed, (og Mundtlighed) saa
snart og saa vidt som muligt skal gennemføres
ved hele Retsplejen, og hvorved i Danmark
efter Retsplejeloven af 1916 ogsaa den retlige
Forundersøgelse i Straffesager er offentlig, er dog
stadig Politiets Forundersøgelse som Regel
hemmelig, ligesom selve Dommernes Votering i
de fleste Lande endnu er hemmelig foruden, at
Offentligheden i Retsmøderne i flere Tilfælde er
udelukket ell. kan udelukkes, hvor Offentlighed
kunde medføre Skade, jfr. dansk Retsplejelov
1916 § 29, der herunder ogsaa nævner det
Tilfælde, at Statens Forhold til fremmede Magter
kræver Dørenes Lukning.
Det Omraade, hvor Kravet om
Hemmeligholdelse altid stærkest har været hævdet, er dog
det diplomatiske, Forholdet til Udlandet. Ogsaa
her forsøgte vel Præsident Wilson i 1918 i sine
berømte 14 Punkter som det allerførste og
vigtigste Punkt at slaa fast, at der ikke mere
maatte forekomme hverken private eller
internationale hemmelige Overenskomster af nogen
Art, men at Diplomatiet altid skulde handle
oprigtigt og for Offentlighedens Øjne. Men dette
utopiske Krav blev omgaaende desavoueret i
Verdensfredsforhandlingerne i 1918—20, hvori
Wilson selv deltog som en af de vigtigste
hemmelige Forhandlere. Og det betragtes stadig i
alle Lande som af yderste Vigtighed, at Statens
Forhandlinger med andre Stater ikke røbes
uden, hvor Staten selv tillader det, jfr. dansk
Straffelovs § 80, hvorefter den, der i Embeds
Medfør kender, ell. som blot faar Kendskab om
Statens hemmelige Forhandlinger ell.
Beslutninger i Sager, hvorpaa Statens Sikkerhed ell.
Rettigheder i Forhold til andre Magter beror, og
som aabenbarer dem, uagtet han maatte vide,
at de burde holdes hemmelige, straffes med
Statsfængsel ell. Strafarbejde. Og vel har
Kravet om noget større Offentlighed ogsaa her for
saa vidt gjort sig gældende, som de fleste
Parlamenter efterhaanden har krævet og under og
efter Verdenskrigen faaet sat igennem, at
Parlamentet gennem et særligt udenrigsk Udvalg
mere end før til Stadighed skal holdes
underrettet om vigtigere diplomatiske Forhandlinger,
inden de endnu er afsluttede. Men selv om
Hemmeligheden derved vanskeligere kan
bevares, naar de betroes til en større Kreds,
fastholdes Pligten til Hemmeligholdelse dog stadig
inden for denne videre Kreds, jfr. D. L. om
Nedsættelse af et udenrigsk Nævn af 13. April
1923, § 4, hvorefter Nævnets Medlemmer i det
Omfang, som vedk. Minister ell. Nævnets
Formand bestemmer, er forpligtede til at bevare
Tavshed om, hvad de har erfaret i Nævnet, og
hvorefter hvert nyt Medlem af Nævnet skal
afgive en skriftlig Erklæring paa Tro og Love om
at ville efterkomme denne Forpligtelse.
Mindre Risiko er der ved at foreskrive Pligt
til at offentliggøre alle endeligt afsluttede
Traktater mellem Staterne. Og dette har da ogsaa
Folkeforbundspagten gjort, idet dens Art. 18
bestemmer, at enhver af et Medlem af
Forbundet indgaaet Overenskomst af international
Karakter straks skal indregistreres i Sekretariatet
og saa snart som muligt offentliggøres, og at
ingen Traktat ell. mellemfolkelig Aftale skal
være bindende, forinden saadan Registrering
har fundet Sted. Men bortset fra, at denne
Pligt kun gælder Folkeforbundets Medlemmer,
udelukker denne Aftale naturligvis ikke, at
hemmelige Overenskomster, navnlig hemmelige
politiske ell. militære Overenskomster, stadig vil
kunne blive indgaaede ved Siden af de
offentliggjorte og alligevel faktisk kan blive lige saa
bindende som disse.
Under S. hører naturligvis ogsaa og ikke
mindst ikke for Offentligheden bestemte
Beslutninger vedr. Statens Forsvar, jfr. dansk
Straffelovs §§ 74 og 80.
K. B.
Statshusholdning betegner den af Staten
planmæssig ordnede Virksomhed set under en
økonomisk Synsvinkel og omfatter baade
Virksomheden for de nødvendige Pengemidlers
Tilvejebringelse og deres Anvendelse. I de
moderne Stater ledes S. efter en i Forvejen lagt Plan,
der finder sit Udtryk i det af de
finanslovgivende Myndigheder for den enkelte Finansperiode
vedtagne Budget.
C. T.
Statshusmænd, se Husmandsbrug.
Statshøjhed, Betegnelse for Statsmagten
dels over de til Staten varigt knyttede
Personer, Statsborgerne, i visse Tilfælde selv om
de opholder sig uden for Statens Omraade
(Personalhøjhed), og dels over dens Land- og
Søterritorium, selv om dette gælder
Udlændinge eller fremmed Ejendom, der befinder sig
der. (Territorialhøjhed). Jfr. Suverænitet.
G. R.
Statskalender, se Statshaandbog.
Statskassen (lat. Fiscus, s. d.) kaldes
sædvanlig Staten som jur. Person, for saa vidt den
ikke fremtræder som politisk Herskermagt, men
som Bærer af formueretlige Rettigheder og
Forpligtelser. Under Enevælden, da den absolutte
Konge, der stod over Loven, og mod hvem
derfor ingen Retsforfølgning var mulig, betragtedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
