- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
199

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stednavne - Stedord - stedsegrøn - Stedsmaal - Steeg, Jules Adolphe Theodore - Steele - Steele, Richard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indsamlinger af Stednavne er organiserede af saavel
det sv. som det finske Litteraturselskab, men
noget Samarbejde har der ikke kunnet komme
i Stand. Det sv. Litteraturselskab har
paabegyndt Udgivelsen af Stofsamlinger, saaledes
Greta Hausen »Nyelands Ortnamn«, I—II,
Helsingfors 1920—22, udelukkende
Materialesamling, og T. E. Karsten, »Svensk Bygd i
Ostei:-botten«, I—II, Helsingfors 1921—23,
Materialesamling, Tolkning og Behandling.

I England, hvis Navne som tidligere
nævnt har stor hist. Bet. for os Skandinaver
p. Gr. a. de Minder fra Vikingetiden, som
findes bevarede heri, har Stednavnestudiet ikke
savnet private Dyrkere, men de udkomne
Bøger har været af ret forsk. Værdi. Først i de
sidste Aar er der blevet Plan i Arbejdet, idet
Prof. A Mawer m. fl. 1923 stiftede English
Place-Name Society
, der under Tilsyn af
British Academy vil foretage en planmæssig
Indsamling af Stof fra hele England og besørge
Udgivelsen af dette, i behandlet Skikkelse,
grevskabsvis i smaa Bd; af Skriftserien
foreligger hidtil 2 Bd, det første en Indledning, det
andet en Behandling af Buckinghamshire.
Arbejdet med Indsamlingen besørges for en Del
ved frivillig, stedlig Hjælp og synes at være
kommet ind i et godt Spor.

I Tyskland findes en rig Litteratur om
S., og grundlæggende Værker er fremkommet,
saaledes E. Förstemann, »Altdeutsches
Namenbuch«, II, 3. Udg. ved H. Jellinghaus, Bonn
1913—16. Men nogen systematisk Behandling af
Landets S. er ikke foretaget; betydelige
Indsamlinger af Marknavnestof o. l. er gjort af
forsk. lokalhist. Foreninger, og i pæd. Øjemed
anvendes en Del Navnestof ved Undervisning
i Hjemstavnslære.

I Frankrig paalagde Kejser Napoleon III
Arkivarerne ved de forsk. Departementers
Arkiver at udarbejde hver et Værk om Dept’s
S. og deres Historie. Det første, Dept
Eure-et-Loir, ved L. Merlet, kom 1861, og indtil
1898 udkom Behandlingen af 22
Departementers S. paa Statens Bekostning. Resultaterne af
disse og andre Arbejder er opgjort af A.
Longnon, Les noms de lieu de la France, Paris
1920 ff. Af særlig Interesse for os er Navnene
i Normandiet, der indeholder mange Minder
fra Vikingetiden. Disse er ogsaa blevet
behandlede af danske Videnskabsmænd (N. M.
Petersen, A. Fabricius, Andreas Pedersen, J.
Jakobsen).

I Holland er der 1925 nedsat et
Stednavneudvalg med praktisk Formaal. Hollandske
S. bliver i øvrigt behandlede videnskabeligt i
Værket Nomina Geographica Neerlandica, der
udgives af det geogr. Selskab, og hvori
betydelige Dele af Landet allerede er
gennemgaaede, saaledes Friesland, Gelderland,
Overijssel, Brabant, Zeeland, Limburg m. m.

Hvad Belgien angaar, er det især Dele
af de flamske Egne, der er blevet undersøgte,
og Stoffet udgives af K. De Flou i
»Woordenboek der Toponymie van Westelijk Vlaanderen
m. v.«, Gent 1914 ff.

(Litt.: Af Pladshensyn vil det være umuligt
her at give en Bibliografi over
Stednavnelitteratur. Ovf. er nævnt enkelte betydeligere
Værker, men i øvrigt kan henvises til J. J. Egli,
»Gesch. der geographischen Namenkunde«
[Leipzig 1886, god Orientering i ældre
Litteratur, omfatter hele Verden]; V. Gödel,
»Svenska Ortnamn«, Bibliografi [Sthlm 1904,
omfatter hele Norden]; fra 1913 de regelmæssigt
fremkommende Bibliografier i det sv.
Stednavnetidsskrift »Namn och Bygd« samt i
»Arkiv för nord. Filologi«. En kort Oversigt over
de vigtigste Skrifter om danske S. findes i
Johs. Steenstrup, »De danske S.« [2.
Udg. 1918, jfr. Marius Kristensen,
»Nordisk Stednavnegranskning« i »Danske
Studier«, 1905]).
G. K-n.

Stedord, se Pronomen.

stedsegrøn kaldes en Plante, hvis Blade
om Vinteren er blivende og bevarer deres
grønne Farve ofte nogle Aar igennem; findes f. Eks.
hos Kristtorn, Buksbom, Laurbær, Naaletræerne
(undtagen Lærk).
(V. A. P.). A. M.

Stedsmaal, ældre Betegnelse for den
Indfæstning, der erlægges ved Indgaaelse af et
Fæsteforhold, se Fæste.
P. J. J.

Steeg [ste.g], Jules Adolphe
Theodore
, fr. Politiker, f. 15. Decbr 1868, har
virket i Paris som Sagfører, jur. Docent,
Journalist og politisk Forf. Fra 1906 Deputeret
(social-radikal), Undervisningsminister
Marts 1911—Jan. 1912, derefter Indenrigsminister
indtil Jan. 1913, saa atter Undervisningsminister
indtil Marts s. A. og fremdeles Marts—Septbr
1917, endelig Indenrigsminister Septbr—Novbr
s. A. 29. Juli 1921 udnævntes han til
Generalguvernør over Algier, og det var kun en
midlertidig Afbrydelse i denne Stilling, at han
Apr.—Oktbr 1925 var Justitsminister i
Ministeriet Caillaux.
H. J-n.

Steele [’∫te.lə], By i preussisk Rhin-Provins,
Regeringsdistrikt Düsseldorf, ved Ruhr og ved
Grænsen mod Westfalen, har (1919) 15519 Indb.
Stenkulsgruber, Jernværker, Svine- og
Kvægmarkeder.
(Joh. F.). O. K.

Steele [sti.£], Richard, Sir, eng. Forf., f. i
Dublin 1671, d. i Wales 1. Septbr 1729. Allerede
i Skolen gjorde han Bekendtskab med Addison,
og her og ved Univ. i Oxford grundlagdes
mellem dem et Venskab, der varede hele Livet. S.
forlod Univ. og lod sig, begejstret for
Revolutionen 1688, hverve til Soldat. Han førte nu og
senere et meget uregelmæssigt Liv, var altid i
Trang for Penge, og altid ødsel, naar han havde
Penge. Han var alm. kendt i London som en
letsindig Fusentast, og hans første Værk, den
moralske Traktat: The Christian Hero (1701),
blev derfor en Overraskelse for Læseverdenen.
Derefter fulgte flere Komedier: The Funeral; or,
Grief a la Mode
(1702), The Tender Husband
(1703) og The Lying Lover (1704), en
Bearbejdelse af Corneille’s Le Menteur. I disse
Skuespil søger S. at erstatte Restaurationstidens
Tøjlesløshed med Sentimentalitet og borgerlig
Moral og danner derved en Overgang til 18.
Aarh.’s moralske Skuespil. Størst Bet. fik S. dog
som Tidsskriftudgiver. Det første af disse The
Tatler
udkom 1709—11 3 Gange ugentlig. Her
samlede sig om S. en Række Medarbejdere, af
hvilke den betydeligste var Addison (s. d.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free