Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stege Bugt - Stegehus - Stegemann, Hermann - Stegen - Stegepuder - Stegers - Stegerwald, Adam Andreas - Stegg - Steglitz - Stegocefaler - Stegodonter - Stegosaurier - Stehr, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stege Bugt, Smaalands Farvandet, er
Bugten mellem Koster og Halvøen Ulvshale. I
Bunden af Bugten ved Udløbet af Stege Nor ligger
Byen Stege (s. d.). Midt i S. B. ligger Øen
Lindholm, paa alle Sider omgivet af udstrakte
Flak. Hovedløbet til Stege gaar gennem Koster
Rende, en gravet, c. 4 m dyb Rende. I øvrigt
er der kun 2 1/2 à 3 m Vand i Bugten.
G. F. H.
Stegehus, d. s. s. Stegeborg, se Stege.
Stegemann [’∫te.gəman], Hermann
(Pseudonym: Hermann Sentier, tysk Forf., f. 30. Maj
1870 i Koblenz, studerede i München og Zürich
Filosofi og Litteratur, blev 1894 Dramaturg ved
Teatret i Zürich, derpaa Redaktør af
»Rheinquellen« og »Basler Nachrichten«, 1902 af
»Gartenlaube«, er nu Redaktør af Berner
»Bund«. Han debuterede med »Antike
Novellen« (1892), udgav derpaa Tragedien
»Stratonike«, Dramaerne »Gertrud« og »Der Abgott«,
Digtsamlingen »Weibefrühling«, men har
navnlig vakt Opmærksomhed med Novellesamlingen
»Mein Elsass« og Romaner som »Stille Wasser«,
»Söhne des Reichslands«, »Theresle« og »Die
Krafft von Illzach«. Endvidere har han skrevet
et »Pestalozzk-Festspil, Komedien »Märchen« og
Digtsamlingen Vita somnium breve. Hans
Skildringer er kraftige, nationalt betonede. Han
lever i Bern. (Litt.: H. A. Krüger,
»Deutscher Kurier« 15. Novbr 1913).
C. B-s.
Stegen (norsk), d. s. s. Steigen (s. d.).
Stegepuder. Paa Sadler med haard Bom
(se Sadel) kan man blødgøre Trykket af
Bommens Sidestykker (Steger) paa
Hesteryggen ved at lægge S. under dem. Puderne laves
i Reglen af Dækkentøj, der skæres til efter
Stegens Form og for hver Ende forsynes med
en Lomme, der griber om Stegen og holder
Puden fast. S. kan ogsaa dannes af lang og
glat Halm, sammenlagt i fingertykke Pølser,
indbyrdes forbundne ved Sejlgarn. Er et Sted
af Hestens Ryg særlig ømt, f. Eks. p. Gr. a.
Trykning, kan man bortskære et Stykke af
Puden over dette Sted og derved yderligere
formindske Trykket af Sadlen der.
(C. G. B.). O. P.
Stegers, gammeldags Navn for Køkken (s.
d), en Sammentrækning af Stegerhus (islandsk
steikarahús) og saaledes et sprogligt Minde om
den Tid, da Køkkenet, i det mindste paa
Gaarde og Slotte, var en særlig Bygning. Ordet
bruges nu næsten kun i Poesien, men det lever
dog ogsaa i forskellige Dialekter.
C. A. J.
Stegerwald [’∫te.gərwalt], Adam Andreas,
tysk Politiker, f. 1874, er Bayrer og
Katolik af Fødsel, var oprindelig Snedker og drev
siden statsvidenskabelige Studier, blev en af
Lederne i Centrums kristelig-sociale
Arbejderbevægelse, 1903 Generalsekretær for de samlede
kristelige Fagforeninger, 1917 Medlem af det
preussiske Herrehus, 1919 af
Nationalforsamlingen, 1920 af Rigsdagen. Han blev preussisk
Velfærdsminister 1919 og preussisk
Ministerpræsident April 1921. Hans Regering afløste et
Koalitionsministerium under Socialdemokraten
Braun og bestod af Centrumsmænd og
Demokrater; da hans Forsøg paa at give den en
bredere Basis ved Hjælp af det tyske
Folkeparti strandede gennem Socialdemokratiets
Modstand, afgik han til Fordel for et nyt
Koalitionsministerium Braun Novbr 1921. Den
nationale og sociale Idealist S. blev derefter
igen Sekretær ved de kristelige Fagforeninger.
H. J-n.
Stegg kaldes i Norge Hannen af enkelte
Fugle (Rypestegg, Andestegg, Estegg
(Edderfugl) etc.).
O. H.
Steglitz [∫te.glets], en af Berlins sydlige
Forstæder, udgør det XII. Bydistrikt, som bestaar
af de 1. Oktbr 1920 indlemmede Landkommuner
S., Lichterfelde, Laukwitz og en Del af
Mariendorf, og har (1919) 146822 Indb.
O. K.
Stegocefaler, se Urpadder.
Stegodonter. Uddød Slægt af Elefanternes
Familie. S. danner en Overgangsform mellem
Mastodonter og de egentlige Elefanter, men
staar disse nærmest. Som hos de egentlige
Elefanter mangler nedre Fortand, og øvre
Fortand, Stødtanden, er uden Emaillebaand.
Kindtændernes Hovedspidser er hos S. fuldstændig
indbyrdes forenede ved tagformede
Tværkamme, hvis Tal er forholdsvis ringe, mellem 6—12.
Disse Kamme, der er beklædt med tyk Emaille,
er forholdsvis lave og brede, og Fordybningerne
mellem dem er delvis fyldt med Cement. Hos
de egentlige Elefanter er Tværkammenes Antal
stort; de enkelte Kamme er høje, smalle, tæt
stillede og klædt med tynd Emaille, men helt
indhyllet i Tandkit. S. er kendt fra Syd- og
Østasiens Mio-, Plio- og Pleistocænlag.
M. D.
Stegosaurier er en Gruppe af
kæmpemæssige, uddøde Krybdyr, henhørende under
Kæmpeøglerne ell. Dinosaurierne. Hovedet er
af forholdsvis ringe Størrelse, langt og smalt;
Tænderne er smaa, sammentrykte og takkede
paa den forreste og bageste Rand. Halsen er
kort, Forbenene betydelig lavere og svagere end
Bagbenene, Halen af anselig Længde og Styrke.
Et mægtigt Hudskelet, snart i Skikkelse af store,
indbyrdes adskilte Benplader, snart som et
lukket Panser, synes alm. at have været til Stede.
Hjernens Størrelse er paafaldende ringe; i
Forbindelse hermed staar utvivlsomt, at andre Dele
af Centralnervesystemet, saasom den Del af
Rygmarven, der ligger i Bækkenregionen, efter
Rygmarvskanalens Størrelse at dømme synes
at have naaet en kolossal Udvikling. S. var
Planteædere og kendes fra Jura- og
Kridttidens Aflejringer, f. Eks. i England og
Nordamerika. Sidstnævnte Sted (i Colorado) har
man saaledes fundet fuldstændige Skeletter af
Stegosaurus ungulatus Marsh, der naaede en
Længde af c. 6 m og maa have haft et højst
ejendommeligt Udseende, idet Hudskelettet i
Ryggens Midtlinie dannede en Række mægtig
store, sammentrykte, med Horn beklædte
Plader. (Litt.: v. Zittel, »Grundzüge der
Paläontologie« [München 1895]).
R. H. S.
Stehr [∫te.r], Hermann, tysk Forf., f. i
Habelschwerdt 16. Febr 1864, gennemgik det
kat. Seminarium i sin Fødeby, blev Lærer i
forsk. Landsbyer i Øvre-Schlesien, men hans
Vejledning vakte Forargelse hos den katolske
Gejstlighed, og det blev derfor forbudt ham at
give Religionsundervisning. Som Forfatter af
kraftig Virkelighedstendens og med udpræget
Interesse for dybe sjælelige Problemer har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
