- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
220

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steigen - Steijn, Martin Theunis - Stein, Andreas - Stein, Charlotte von - Stein, Fritz - Stein, Harald August Edvard - Stein, Hermann von - Stein, Johan Carl Henrik Theobald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbringer derhos ikke lidt. Af Skov findes kun
ubetydeligt. Haven i S. Præstegaard, Laskestad,
er bekendt for de mange interessante
Dyrkningsforsøg, som er drevne der. Her findes
saaledes bl. a. nogle Hasselbuske, som antages
at være de nordligste i Landet. Herredets
Bebyggelse er af Træ; dog er Kirken af Sten med
Taarn af Træ. Den skriver sig opr. fra før
Aar 1250, men har gentagne Gange været
brændt. Sidste Gang blev den ombygget 1869.
Af større Gaarde kan foruden Præstegaarden
nævnes Skaanland, Løvøen og Skagstad.
Herredet er ganske godt forsynet med Bygdeveje,
bl. a. gaar en saadan rundt om hele Engeløen
langs Stranden. Det staar i
Dampskibsforbindelse med Bodø og Lødingen. Paa Steigen
(Engeløen) havde indtil 1797 den nordlandske
Lagmand sin Bolig. Antagen Formue 1922 var
1961000 Kr og Indtægt 794000 Kr.
(P. N.). M. H.

Steijn [stæ^in], Martin Theunis, Præsident
i Oranje-Fristaten 1896—1902 (1857—1916),
hørte til en af de gl. hollandske Slægter, som
i 17. Aarh. bosatte sig i Kaplandet og 1837
udvandrede N. paa. Han studerede 1876—79 i
Deventer (Nederlandene) og 1880—82 i London,
blev derefter Sagfører i Bloemfontein og 1889
Dommer. 1896 valgtes han til Præsident og
sluttede n. A. Forbund med den sydafrikanske
Republik (Paul Krüger’s Hustru hørte ogsaa
til hans Slægt). Skønt han 1899 havde søgt at
hindre Krigen mod England, sluttede han sig
dog straks til den, da den udbrød, og fortsatte
den med største Kraft og Haardnakkethed
indtil det sidste. Han tog vigtig Del i
Underhandlingerne Maj 1902, men blev saa alvorlig syg,
at han kunde nedlægge sit Embede, og undgik
saaledes den Ydmygelse at maatte stadfæste
Underkastelsen. Han rejste derefter syg til
Europa; men 1905 kom han tilbage, uden senere
at tage nogen Del i det offentlige Liv.
E. E.

Stein [∫ta’in], Andreas, tysk Klaver- og
Orgelfabrikant (1728-92), var Elev af Bach’s
Samtidige Silbermann, der fremstillede de
første tyske Hammerklaverer; S.’s Instrumenter var
fortræffelige og vidt udbredte. Hans Fabrik gik
i Arv til Datteren Nanette Streicher
(Beethoven’s Veninde) og Sønnen Andreas S.
(Litt.: Luib, »Biogr. Skizze des I. A. S.«;
Th. Boltz, »Die Musikfamilien S. und
Streicher« [1917]).
W. B.

Stein [∫ta’in], Charlotte von, bekendt ved
sit Forhold til Goethe, f. i Weimar 25. Decbr
1742, d. smst. 6. Jan. 1827. Hun var Datter af
Hofmarskal v. Schardt og blev som Hofdame
hos Hertuginde Amalie 1764 gift med
Staldmester v. S. 1775—88 stod hun i nær
Forbindelse med Goethe, og om denne Forbindelses
udelukkende venskabelige ell. muligvis erotiske
Karakter har der gjort sig forskelligartede
Meninger gældende. Goethe’s Bekendtskab med
Christiane Vulpius fremkaldte et Brud. Fru v.
S. skrev nu den hadefulde Tragedie »Dido«
(1794), udg. paa ny af O. Volger (1867). Senere
indtraadte der dog en Forsoning.
Bemærkelsesværdig er Goethe’s Udtalelse ved hans gamle
Venindes Død. (Litt.: Düntzer, »Ch. v. S.«
[1874]; Höfer, »Goethe und Ch. v. S.« [1878];
Erich Schmidt, »Charakteristiken« [1886];
Jul. Petersen, »Goethe’s Briefe an Ch. v.
S.« [3 Bd, 1907]; »Auswahl« ved Samme
[1909]; Wilh. Bode, »Ch. v. S.« [1910]).
C. B-s.

Stein [∫ta’in], Fritz, tysk Musiker, f. 17.
Decbr 1879 i Baden, har beklædt forsk.
Stillinger som Orkesterdirigent og Orgelspiller i tyske
Byer, indtil han 1906 blev
Universitetsmusikdirektør i Jena; her skabte han et akademisk
Kor, genskabte de gl. »Akademische Konzerte«
og gjorde sig bekendt ved at opdage og udg.
en Symfoni, som han mente at kunne fastslaa
som et Ungdomsværk af Beethoven: den
saakaldte »Jenaer Symphonie«. 1914 blev S. Max
Reger
’s Efterfølger i Spidsen for
Meininger-Orkestret; ved dettes Opløsning efter
Verdenskrigen ansattes han som Lærer i
Musikvidenskab ved Univ. i Kiel, hvor han tillige er
Orkester- og Oratoriedirigent.
W. B.

Stein, Harald August Edvard, dansk
Biskop, Søn af nedenn. S. A. V. S., f. 9. Marts
1840 i Kbhvn, d. 5. Jan. 1900 smst. Han blev
teologisk Kandidat 1866 og Aaret efter Kateket
ved Holmens Kirke. 1872 overtog han Stillingen
som Præst ved Diakonissestiftelsen, og her
virkede han i otte Aar til stor Velsignelse. Baade
i Tale og Skrift slog han til Lyd for kristne
Barmhjertighedsgerninger, og især
Diakonissesagen og Menighedsplejesagen laa ham stærkt
paa Sinde. 1880 blev han Sognepræst ved den
nyopførte Matthæus-Kirke paa Vesterbro i et
Sogn paa 30000 Mennesker, men han udrettede
ogsaa her meget, dels gennem sin Forkyndelse,
dels gennem en organiseret Menighedspleje.
1879 var han bleven Formand for Kbhvns indre
Mission, og som saadan fungerede han indtil
1886 og fik bl. a. i Løbet af den Tid »Bethesda«
opført og indviet. Ogsaa Magdalene-Hjemmets
Oprettelse skyldes for en væsentlig Del S. 1889
kaldtes han til Bispestolen i Odense. Hans
Helbred blev daarligt med Aarene, og 1899 maatte
han tage sin Afsked. S. hørte til den
højkirkelige Lejr, men var i øvrigt en irenisk Skikkelse.
Kun med Vilh. Beck havde han en skarp Fejde
1896. Han udgav bl. a. 1869—75 »Kristelig
Kalender« sammen med J. Paulli, »Nogle Blade af
den kristne Kvindes Historie« (1872), »Hvad vil
den indre Mission?« (1876), flere
Prædikensamlinger og en Levnedsskildring af R. Frimodt
(1879).
A. Th. J.

Stein [∫ta’in], Hermann von, tysk
General, f. 1854, blev 1875 Løjtnant i Feltartilleriet,
tjente afvekslende i Artilleriet og Generalstaben
og blev 1912 Generalløjtnant og Divisionschef.
Ved Verdenskrigens Udbrud overtog han
Posten som Generalkvartermester i det store
Hovedkvarter og er kendt som den dygtige Forf.
af de daglige Situationsmeddelelser fra
Overkommandoen. Oktbr 1914 fik han et Armékorps,
som han førte med Dygtighed, navnlig ved
Somme. Oktbr 1916—Oktbr 1918 var S.
Krigsminister, initiativrig og myndig, ofte noget
skarp i Forhandlingerne. Novbr 1918 stilledes
han til Disposition. Han har skrevet
»Erlebnisse und Betrachtungen aus der Zeit des
Weltkrieges«.
E. C.

Stein, Johan Carl Henrik
Theobald
, dansk Billedhugger, Søn af nedenn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free