Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinschneider, Moritz - Steinsvik, Rasmus Olai - Steinthal, Frederik Vilhelm - Steinthal, Heymann - Steinþórr Þorláksson - Steinway and sons - Steinwein - Steinvikholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Académie des Inscriptions; den efterfulgtes af
»Die arabische Litteratur der Juden« (1902);
endvidere »Die Geschichtslitteratur der Juden
in Druckwerken und Handschriften
zusammengestellt« I (1905) o. a. (Litt.: Bibliografi af
G. A. Kohut i »Festschrift zum 80.
Geburtstage M. S.’s« [1896]).
J. P.
Steinsvik [’stæ^insvi.k], Rasmus Olai,
norsk Redaktør, f. i Dalsfjord (Sunnmøre)
22. September 1863, d. i Oslo 22. Juni 1913,
blev Student 1885, oprettede en Folkehøjskole
i sin Hjembygd og udgav Bladet
»Vestmannen«; med dette flyttede han 1888 til
Trynset for at være Mederedaktør af
»Fedraheimen«. Da dette Blad gik ind 1891, kom han til
Landmaalsforlæggeren Mons Litleré i Bergen
som Redaktør af Bladet »Firda«.
Imidlertid fattede han den Plan at drage rundt
i Landet og samle Aktier til et nyt
Landsmaalsord i Oslo; Planen blev sat igennem:
fra Nytaar 1894 udgav han »Den 17de Mai«, i
den første Tid med Garborg som Medredaktør,
og forfægtede som Redaktør af dette Blad —
en Stilling han med en enkelt Afbrydelse
indehavde til sin Død — en konsekvent national og
demokratisk Politik. Han har bl. a. ogsaa
offentliggjort en Fortælling »I dulsmaal« og en
Samling Skizzer, »Med skreppa«. En af den
norske Presses ypperste Stilister. — Hans
Hustru, Marta S., f. Tonstad, f. i Flekkefjord
23. Marts 1877, Student 1894, har studeret
Religionshistorie og orientalske Sprog samt i de
senere Aar Teologi, og har bl. a. udg.
»Gammelægyptiske mysterie indvielser« og »Kvendi
og presteembætti« (begge 1917), desuden
Skuespillene »Bispen« (1918) og »Isis-sløret« (1919).
Redigerede 1910 Tidsskriftet »Kringsjaa«
under de sidste Maaneder af dets Bestaaen og
udgav 1916—22 sin Mands »Utvalde skrifter« i
3 Bd. Fru S. er hidtil den eneste Kvinde, som
har prædiket i en norsk Kirke (ved
Aftensangsgudstjenesten i Grønlands Kirke i Oslo 24. Apr.
1921).
Wt. K.
Steinthal, Frederik Vilhelm, dansk
Missionær, f. 12. Novbr 1862. Efter i nogle Aar
at have virket i Indre Missions og den
kristelige Studenterbevægelses Tjeneste, rejste han
1897 til Indien og knyttedes til
Santal-Missionen (s. d.).
Steinthal [’∫ta^inta.l], Heymann, tysk
Sprogfilosof, f. 16. Maj 1823 i Gröbzig i Anhalt,
d. i Berlin 14. Marts 1899. S. studerede fra 1843
i Berlin Filologi og Filosofi og læste fra 1850
smst. som Docent over alm. Sprogvidenskab og
Mytologi. 1852—55 studerede han i Paris
navnlig Kinesisk. Fra 1863 til sin Død var han ekstr.
Prof. i alm. Sprogvidenskab ved Univ. i Berlin.
Ved Siden deraf docerede han fra 1872
Religionsfilosofi og Religionshistorie ved den jødiske
Højskole. I sin hele sprogvidenskabelige
Retning slutter han sig særlig til W. v. Humboldt.
Af hans Arbejder kan fremhæves »Der
Ursprung der Sprache im Zusammenhang mit den
letzten Fragen alles Wissens« (1851, 4. Opl.
1888), »Die Classification der Sprachen,
dargestellt als die Entwickelung der Sprachidee«
(1850), omarb. under Titlen: »Charakteristik der
hauptsächlichsten Typen des Sprachbaues« (1860;
paa ny omarbejdet af F. Misteli, 1893), »Die
Entwickelung der Schrift« (1852), »Grammatik,
Logik und Psychologie« (1855), »Geschichte der
Sprachwissenschaft bei den Griechen und
Römern« (1863; 2. Opl., 2 Bd, 1890—91), »Die
Mande-Negersprachen psychologisch und
genetisch betrachtet« (1867), »Einleitung in die
Psychologie und Sprachwissenschaft« (2. Opl. 1888),
»Allgemeine Ethik« (1885), »Zu Bibel und
Religionsphilosophie« (1890—95). Endvidere har han
bl. a. udgivet »Sprachwissenschaftliche Werke
W. v. Humboldt’s« (1884). Sammen med M.
Lazarus udgav han fra 1859 »Zeitschrift für
Völkerpsychologie und Sprachwissenschaft«.
Vilh. Th.
Steinþórr Þorláksson [’stæ^inþo.r-’þårla.ksån],
isl. Høvding, Eyrbyggja-Slægtens
mest fremragende Mand, omkr. 1000. Han
boede paa Gaarden Eyrr ell. Öndurðeyrr, nu
Hallbjarnareyri i Eyrarsveit i Snæfellsnessyssel.
S. var berømt for sin Vaabendygtighed. Da
Torbrandssønner fra Álptafjorden ved Svig
søgte at dræbe enten en af hans Brødre ell.
en Ven fra Breiðavik, kom han i Strid med
dem og kæmpede med dem og deres
Fostbroder Snorre Gode en uafgjort Kamp i
Álptafjorden og kort efter med Torbrandssønner
alene i Vigrafjorden (997), hvor S. sejrede. Det
flg. Foraar blev der paa Tornesting bragt et
Forlig i Stand mellem begge Parter. (Litt.:
»Eyrbyggja saga«).
B. Th. M.
Steinway and sons [’sta^inwei-ən-’sanz]
(Steinweg), betydelig Pianofortefabrik i
New York, grundlagt af Heinrich Engelhard
Steinweg (f. 15. Febr 1797 i Wolfshagen i
Harzen, d. 7. Febr 1871 i New York); han begyndte
opr. i Braunschweig med Bygningen af
Guitarer o. l. Instrumenter, overlod 1850 denne
Forretning til sin ældste Søn Theodor og gik med
4 Sønner til New York, hvor de først arbejdede
i forsk. Klaverfabrikker og 1853 etablerede sig
selvstændig under ovenn. Firma. Til Fabrikken
knyttedes en stor Koncertsal, Steinway Hall,
med Siddepladser for 2400 Personer. Firmaet
har Filialer i London og Hamburg. Bl. de
Opfindelser, der skyldes S. a. s., og af hvilke flere
har haft stor Betydning for
Klaverfabrikationens Udvikling, kan nævnes Sostenutopedalen
(se Klaver).
S. L.
Steinwein [’∫ta^inva^in], se Frankervine.
Steinvikholm [stæ^in-], Slot i
Trondhjemsfjorden, ligger paa en Holme under Gaarden
Steinvik paa Aasenfjordens Sydside og blev
omkr. 1524 opført af Nidaros’ sidste
Ærkebiskop Olaf Engelbrektssøn, som her vilde rejse
et sidste Bolværk for Katolicismen. Fæstningen,
der blev opført i en uregelret Firkant med
Taarn i det nordøstre og sydvestre Hjørne, maa
have været et efter Tidens Forhold stærkt
Værn; af skæbnesvanger Bet. blev det, at
Holmen ikke har fornøden Tilgang af Vand.
Slottet har udholdt 4 Belejringer. 1536 tænkte
Ærkebiskoppen at forsvare sig mod de
Tropper, som Christian III kunde ventes at sende
mod ham; men efter at han Foraaret 1537 var
flygtet til Holland, overgav hans Tilhængere
sig efter 2 Maaneders Forsvar til de Danske.
Slottet var derefter Residens for Lensherrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
