Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinvikholm - Stejldyb - Stejle (se Horn) - Stejle (en opretstaaende Stang) - Stejlebjerg - Stejneger - Stekene - Stel (tekn.) - Stel - Stel (se Højovn) - Stele - Stele (bot.) - Stella - Stella, Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Trondhjem, og under Syvaarskrigen blev det
1564 ikke mindre end 3 Gange belejret. Først
overgav Lensherren Evert Bildt sig og Lenet i
Marts til Franskmanden Claude Collart efter
faa Dages Belejring. Derefter indesluttede Erik
Munk med de bergenske Tropper Borgen fra
8. til 22. Maj og tvang den til Overgivelse.
Endelig forsøgte om Vinteren (4. Decbr) en sv.
Hær, der trængte ind fra Jemtland, at løbe
Storm paa den, men dreves tilbage. Senere
sløjfedes Slottet, og fra Ruinen tog Egnens
Bønder i lang Tid Byggesten. Holmen undersøgtes
1774 af Schøning og 1815 af L. D. Klüwer. I
nyere Tid har den trondhjemske Filial af
Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring foretaget Udgravninger her 1875 og 1886;
men i Særdeleshed har de omfattende
Undersøgelser 1893—1900 skaffet nøje Rede paa
Slottets Forhold, (Litt: F. B. Wallem, »S.«
[Trondhjem 1917]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Stejldyb (Søv.), Farvandet ved en Kyst, der
falder brat af mod Søen, saa at selv
dybtgaaende Skibe kan gaa ganske tæt ind til Land.
C. B-h.
Stejle, se Horn.
Stejle, en opretstaaende Stang, benyttedes
ved Radbrækning, idet den Dømtes Legeme
efter Eksekutionen anbragtes paa et til S.
befæstet, vandret liggende Hjul, i hvis Eger
Lemmerne flettedes ind, hvorpaa Delinkventen
overlodes til sin Skæbne, for saa vidt Bøddelen ikke
i Henhold til Dommen forinden ved
»Naadestødet« gjorde Ende paa hans Liv.
A. Gl.
Stejlebjerg, det højeste Punkt (82 m) i den
Bjergknude, Hammeren, som danner
Bornholms Nordspids (Allinge-Sandvig Landdistrikt).
Fra S. falder Terrænet stejlt mod SV., og tæt
N. f. ligger det lidt lavere Ørnebjerg med
Fyrtaarn.
M. S.
Stejneger [’stæinegar], Leonhard Hess,
norsk Zoolog, f. i Bergen 30. Oktbr 1851, blev
Student 1870, studerede en kort Tid Medicin,
men slog om til Lovkyndighed, tog jur.
Embedseksamen 1875 og var i de flg. Aar
Prokurist i Faderens Forretning i Bergen. Lige fra
Drengeaarene havde han imidlertid særlig
interesseret sig for Naturvidenskaberne og havde
den hele Tid ved Siden af sit andet Arbejde
drevet naturvidenskabelige Studier. Da han
1881 udvandrede til Amerika, kunde han
derfor straks efter sin Ankomst til Washington
opnaa Ansættelse ved Smithsonian Institution,
som 1882 overdrog ham Ledelsen af en
Ekspedition til Beringsøerne og Kamtschatka for
at studere Pelssælernes Historie. Ved
Tilbagekomsten ansattes han som extraordinary
assistant curator ved Fugleafdelingen i Smithsonian
Institution og blev 1889 acting curator ved
Krybdyrafdelingen smst. Efter videnskabelige
Samlingsrejser til Arizona og Syd-Dakota
sendtes han 1895 og 1896 til Pribylof-Øerne og de
russiske Sæløer for at anstille Undersøgelser til
Belysning af Pelssælernes fremtidige Skæbne.
Af hans Skr kan mærkes: Results of
Ornithological Explorations in the Commander Islands
and in Kamtschatka (1885), The Russian
Fur-Seal Islands (1896) samt The poisonous snakes
of North America (1893); desuden er i
Kingsley’s Standard Natural History, Bd 4 (1885) den
ornitologiske Del forfattet af S.
(K. F.). R. H. S.
Stekene, By i den belg. Prov. Østflandern,
26 km V. f. Antwerpen. Fabrikation af Stivelse,
Porcelæn, Lervarer og Teglsten.
(M. Kr.). M. H-n.
Stel (tekn.), det, hvorpaa noget stilles ell.
formes. Saaledes Kikkertstel, Hattestel,
Paraplystel. I Maskinteknikken benævnes S. ofte
Stilling (s. d.); et større S. kaldes
Stillads.
(F. W.). D. H. B.
Stel, en Samling Genstande, der i et ell.
andet Øjemed — et ell. andet praktisk Brug —
udgør et nødvendigt Hele, f. Eks. Bordstel,
Spisestel o. l.
Stel, se Højovn. S. 125.
Stele (gr.), en smal, opretstaaende Plade af
Sten, oftest Marmor. Alm. var i Grækenland
Anvendelsen af S. paa Gravene. Med en
Bredde af 1/2 — 3/4 m naar de en forholdsvis
betydelig Højde, indtil 4 m og derover. Paa
Forsiden bærer de den Afdødes Navn samt oftest
Angivelse af Slægt og Stavn. Foroven afsluttes
de arkitektonisk ell. bærer en Palmet o. l.,
stundom malet, oftest i Relief. Henimod
Overkanten findes tillige ofte mindre, firsidede
Fremspring, der tjente til Støtte for
Anbringelsen af de Baand og Kranse, hvormed
Gravstelen ved særlige Lejligheder smykkedes. I
øvrigt er i 5.-4. Aarh. hele S. glat
(Brudstykker af to Gravsteler opbevares i Antiksamlingen
i Kbhvn). — De ældste S. blev fundne af
Schliemann over Skaktgravene i Mykene; de er
smaa og forholdsvis brede; flere af dem bærer
primitive Relieffer. I 4. Aarh. er de ligeledes
forholdsvis bredere end i den forudgaaende
Tid, og i den flg. Udvikling omdannes S. til
det for Grækenland karakteristiske,
reliefprydede Gravmæle. Gravsteler, dog mest af andre
Former, anvendtes ogsaa andensteds, saavel i
Ægypten som Etrurien og Rom.
Ogsaa andre opretstaaende Piller og Søjler
betegnes med Navnet S., f. Eks. de, der
opstilledes paa Gaderne med Folke- ell.
Raadsbeslutninger, Minde- og Skamstøtter, Grænsestene,
Maalsøjlerne paa Rendebanen o. s. v. I
Antiksamlingen i Kbhvn bevares to større
Brudstykker af saadanne, begge fra Athen, den ene
med en Folkebeslutning om en Hæderskrans
til en fortjent Mand, den anden med en
Raadsbeslutning af lgn. Art. Begge stammer fra
Tiden snart efter 400 f. Kr.
H. A. K.
Stele (bot.) betegner Centralcylinderen i
Planternes Stængel med dens af Endodermis
omgivne Pericykel. Oftest findes i Stængelen
kun een Centralcylinder (monostelisk); hos
andre Planter deles Centralcylinderen i flere, og
hver af disse har sin særskilte Pericykel og
endodermis (polystelisk).
A. M.
Stella (lat.), Stjerne. — Pseudonym for
Swift’s Veninde, Esther Johnson (se Swift).
Stella [stæ’la], Jacques, fr. Maler og
Grafiker, f. 1595 i Lyon, d. 1657 i Paris (Louvre).
Han var Søn af den flamske, fra Mecheln
over Rom til Lyon indvandrede Maler
François S., der fik Bet. for Lyon’sk Kunstliv og
har efterladt sig flere gode Arbejder i Lyons
Kirker og Klostre. J. S. blev Elev af Faderen,
kom allerede 1616 til Italien, slog an i Firenze,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
