Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stella, Jacques - Stellaland - Stellarastronomi - Stellaria - Stellenbosch - Steller's And - Steller's Søko - Stelletsky, Alexander - Stellingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han arbejdede sammen med Callot og
for Cosimo II, kom til Rom, hvor han
studerede Rafael, men særlig optoges af N.
Poussin, der, som hans Kunst viser, blev hans egl.
Læremester, tog fra Rom (efter en p. Gr. a.
Misforstaaelse indtruffet lille Fængselsperiode)
over Venedig og Milano (hvor man vilde gøre
ham til Akademidirektør) 1634 til Paris, nød
her Richelieu’s Gunst, blev Michaelsridder,
Hofmaler og »Pensionær« i Louvre. Fra Italien
havde han medbragt en stor Samling
Tegninger af ital. Mestre (nu i Louvre). S. var en
ferm Maler, elegant i Foredraget, bedst — siges
der — i Gengivelsen af Børn og Arkitektur og
overhovedet det perspektiviske, svagere i
Gengivelse af det sjælelige. I Louvre ses Sta
Cecilia og »Kristus og Madonna i Himlen«.
Værker af S. i Mus. i Lyon, Montpellier, Angers
m. v., ogsaa i Wien, Petrograd, Madrid.
Broderen François var ogsaa Maler (i
Broderens Stil). Adskillige andre af Familien S.
dyrkede Kunsten.
A. Hk.
Stellaland [’ste£ə£ənd], »det stille Land«,
Distrikt af britisk Bechuana-Land i Sydafrika,
der dannedes 1882 som en Boerrepublik under
Transvaals Protektorat. Den dannede en
Firkant SV. f. Transvaal med Byen Vryburg som
Centrum og indtog et Areal paa c. 15000 km2.
Da S. spærrede Englænderne Vejen for deres
videre Fremtrængen mod N. og navnlig
dannede en Hindring for Anlæggelsen af Jernbanen
fra Kapstaden til det indre Centralafrika, tvang
Englænderne Transvaal 1884 til at afstaa de
4/5, nemlig c. 12500 km2, medens Resten
indlemmedes i Transvaal. Hovedstaden Vryburg er
en af de vigtigste Stationer paa Jernbanen fra
Kapstaden til Buluvayo.
C. A.
Stellarastronomi har til Opgave at studere
Fiksstjernerne. Den beskæftiger sig med deres
Størrelse, Antal, Fordeling, Bevægelse, Afstand
og fysikalske Beskaffenhed, hvortil kommer
mere spec. Studiet af Dobbeltstjerner,
Stjernetaager og Stjernehobe samt Mælkevejen. (Litt.:
André, Traité d’astronomie stellaire, I, II
[Paris 1899, 1900]).
J. Fr. S.
Stellaria L. (Fladstjerne, norsk
Stjerneblomst), Slægt af Nellikefamilien
(Fladstjerne-Gruppen), Urter med nedliggende,
opstigende ell. oprette Grene, der ved Ledene er
skøre; Bladene er af forsk. Form og mangler
Akselblade. Kvasterne med ell. uden Blade.
Blomsterne er 5—4-tallige; Kronbladene er
kløvede og hvide; Støvdragernes Antal 10 eller
mindre. Frugtbladene oftest 3. Kapselen
kugleformet og 6-klappet. Frøene
nyreformet-afrundede. C. 80 Arter, hvoraf nogle i Danmark
og Norge; de flg. er hyppigst. S. nemorum L.
(Skov-Fladstjerne, norsk
Skov-Stjerneblomst) har en 15—30 cm høj, men svag
Stængel; Bladene er bredere end hos de
øvrige Arter og stilkede,
ægdannet—hjertedannede; Kronbladene dobbelt saa lange som
Bægerbladene. Ret alm. i Skove. Blomstrer i
Juni—Juli. Den meget variable S. media (L.) Vill.
(Fuglegræs, Hønsebid, norsk
Vasarv) har ligesom foregaaende trind Stængel,
som dog her er ensidig behaaret. Kronbladene
er af Længde med Bægerbladene ell. kortere
end disse. Som oftest findes kun 3—5
Støvdragere. Den er et yderst alm. og ofte besværligt
Ukrud i Haver og paa Marker, en- ell. toaarig,
og blomstrer hyppig den meste Tid af Aaret.
Hos de øvrige nordiske Arter, der alle er
fleraarige, er Stængelen 4-kantet, og Bladene er
siddende og linie—lancetdannede. S. holostea
L. (Skarpbladet Fladstjerne) er
15—30 cm høj; Kronbladene er kløvede til Midten
og dobbelt saa lange som Bægerbladene. I
Skove og Krat, alm.; blomstrer i Maj—Juni. I
Moser og Enge og ved Bækløb lever S. palustris
Retz. (Kær-Fladstjerne, norsk
Sump-Stjerneblomst) og S. uliginosa Murr.
(Sump-Fladstjerne, norsk
Bække-Stjerneblomst), begge med hindeagtige
Dækblade; hos den første er Kronbladene
betydelig længere end Bægerbladene, hos den
anden er de lidet ell. ikke længere. S. graminea
L. (Græsbladet Fladstjerne, norsk
Græsbladet Stjerneblomst),
kendelig paa de hindeagtige og randhaarede Dæk-
og Bægerblade, der er omtr. af Længde med
Kronbladene, er alm. paa Marker og ved Veje
og blomstrer om Højsommeren.
A. M.
Stellenbosch [’stæ£ə(n)båsk], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope,
ligger 50 km Ø. f. Kapstaden og har (1921)
7300 Indb., hvoraf 3150 Hvide. S. er næst efter
Kapstaden den ældste holl. Bosættelse i
Sydafrika, og mange af Husene i de af gamle
Ege indrammede Gader stammer fra 17. Aarh.
S. fik sit Navn efter Guvernør Stell og hans
Hustru, f. Bosch. Den er Hovedsædet for den
hollandsk-reformerte Kirke i Kaplandet og har
et holl. teol. Seminarium, et Collège,
Landbrugs- og Bjergværksskole. I Omegnen, der er
kendt for sin Vin, bosatte mange fr.
Huguenotter sig. — S. blev under Boerkrigen
1899—1902 benyttet af Englænderne som Depot,
hvortil fl. mindre dygtige Officerer blev tilbagesendt;
derfra stammer det i den eng. Hær benyttede
Udtryk for at blive forsat til en daarligere Post,
at blive stellenbosched.
C. A.
Steller’s And, se Ænder.
Steller’s Søko, se Barkdyret.
Stelletsky, Alexander, moderne
russisk Maler og Billedhugger. Han begyndte som
Billedhugger (farvede Gipsskulpturer, Relieffer
m. V.), men samlede sig senere især om
Malerkunsten, som han dyrkede i gammel-russisk
Aand — med Efterligninger af Fortidens Ikoner
—, men med stærk Tilknytning af højmoderne
og ofte bizar Tolkning og Farveraffinement. Han
gjorde ogsaa megen Lykke med sine
fantasifulde Scenearrangements til Tolstoi’s »Tsar
Feodor«, Ostrovsky’s »Sniegourochka« m. v.
I Tretjakov-Gal. hans fortrinlige arkaiske
Illustrationer til Igor-Eposet. Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 var han repræsenteret
med et dekorativt Maleri og nogen Skulptur.
A. Hk.
Stellingen [’∫tæleŋən], Landsby i preussisk
Prov. Schleswig-Holstein, ligger et Par km
NV. f. Hamburg, har talrige Gartnerier og er
berømt for Karl Hagenbeck’s zool. Have, som
ligger der (se Hagenbeck). Kommunen
S.-Langenfelde har (1910) 6104 Indb.
O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
