Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephen, leslie - Stephens, Alexander Hamilton - Stephens, George - Stephens, James - Stephensen, Magnús
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Redaktør af Cornhill Magazine 1871—82.
Derefter forlod han dette Blad for at udgive det
store Værk Dictionary of National Biography, af
hvilket han 1882—91 udgav 26 Bd; men saa
maatte han p. Gr. a. sit svage Helbred trække
sig tilbage, og Værket blev fortsat af Sidney
Lee. Det er især som Populærfilosof og Biograf,
at S. har vundet sig en stor Læsekreds og øvet
stor Indflydelse. Af hans Værker kan nævnes:
The Playground of Europe (1871), Essays on
Free Thinking and Plain Speaking (1873), Hours
in a Library (3 Bd, 1874—79), History of
English Thought in the Eighteenth Century (1876),
The Science of Ethics (1882), The Life of Henry
Fawcett (1886), Life of Sir James Fitzjames
Stephen (1895), Studies of a Biographer (1898),
The English Utilitarian (1901), en Fortsættelse
af English Thought in the Eighteenth Century,
Letters of John Richard Green (1901), English
Literature and Society in the 18. Century (1904).
Desuden skrev han i Serien English Men of
Letters Biografier af Samuel Johnson 1878,
Alexander Pope 1880, Jonathan Swift 1882, George
Eliot 1902 og Thomas Hobbes 1904. (Litt.: Life
and Letters of L. S. ed. by F. W. Maitland
[1906]).
(T. L.). I. O.
Stephens [’sti.vənz], Alexander
Hamilton, nordamerikansk Politiker (1812—83), blev
1834 Sagfører, havde 1836—42 Sæde i sin
Hjemstats, Georgias, lovgivende Forsamling samt
1844—59 i Unionens Repræsentanthus. Skønt ivrig
for at udvide Sydstaternes Indflydelse holdt
han dog fast ved Unionen mod de separatistiske
Lyster og stemte 1850 for det Kompromis,
hvorved Kalifornien optoges i Unionen som fri Stat;
1854 understøttede han Nebraska-Billen, der
gav Udsigt til Slaveriets Udbredelse til de
vestlige Territorier. Kun modstræbende gik han
1860 med til Sydstaternes Udskillelse (han
havde støttet Douglas’ Valg til
Præsidentværdigheden), men modtog dog Posten som
Vicepræsident i deres ny Forbund og erklærede aabent
Slaveriet for at være Hovedhjørnestenen i deres
Samfundsordning. Febr 1865 tog han Del i de
frugtesløse Fredsforhandlinger, og efter
Opstandens Nederlag holdtes han 1/2 Aar i Fængsel.
Allerede 1866 bøjede han sig for den ny
Tingenes Tilstand og arbejdede som Medlem af
Repræsentanthuset 1874—82 for en Udsoning
mellem de stridende Parter. Endelig blev han 1882
Guvernør i Georgia. Han skrev 1867—70 A
constitutional view of the late war between the
States (2 Bd).
E. E.
Stephens [’sti.vənz], George, Runeforsker
og Folkemindesamler, f. i Liverpool 13. Decbr
1813, d. i Kbhvn 9. Aug. 1895, kom 21 Aar gl til
Norden med brændende Lyst til at lære
Engelskens gamle Søstersprog at kende, levede
længe i Sthlm, medens han ogsaa samlede Viser
og Eventyr i Småland o. fl. St. (»Svenska
folksagor« 1. Bd og »Sveriges historiska och
politiska visor« 1. Bd, sammen med Vennen
Cavallius), og øvede baade i Sverige og Danmark en
vis Indflydelse paa Interessen for
Folkeoverleveringer og gl Litteratur. 1851 blev han
Lektor (senere Prof.) i Engelsk ved Kbhvn’s Univ.
(indtil 1893), og hans Arbejdskraft samledes nu
om Runeforskninger, der fremlagdes i et stort
Billedværk Old Northern Runic Monuments (4
Bd, 1866—1901, samt en forkortet Udg. 1884).
Som Tolker og Sprogmand er S. ikke bl.
Videnskabens Banebrydere, men hans Værk blev en
Støtte for især S. Bugge’s første sikre
Tolkninger af urnordiske Indskrifter. S. var en
fantasirig og ildfuld Natur og havde tillige en egen
Samlerevne, der har bragt meget og mangeartet
Stof frem til videnskabelig Granskning.
(A. O.). G. K-n.
Stephens [’sti.vənz], James, irsk
Revolutionsmand, f. omtr. 1825, d. 1901, stiftede 1856
»det irske republikanske Broderskab«, en
Sammenslutning med Irlands Frigørelse som Maal;
han var 1858—59 og 1863—64 i Nordamerika,
stod i Forbindelse med Fenierne, udgav 1862
det anonyme Skrift On the future of Ireland,
indeholdende Udkast til en republikansk
Forfatning for Irland, var Ophavsmand til en Plan
om Oprør, der blev opdaget i Septbr 1865, lige
før den skulde bringes til Udførelse. Han
fængsledes i Novbr, men rømmede af sit Fængsel,
blev paa, et Møde af Fenier Decbr 1866 afsat
fra sin Førerstilling, levede siden mange Aar i
Paris som Journalist og Sproglærer; han var
forfængelig og upaalidelig, men det er ikke
sandsynligt, at han, som han blev mistænkt for,
selv skulde have røbet Oprørsplanen 1865.
H. J-n.
Stephensen [-fan-], Magnús, islandsk
Justitiarius, f. 27. Decbr 1762, d. 17. Marts 1833, Søn
af Stiftamtmand Olafur Stefánsson, Student 1779,
rejste 1781 til Kbhvn’s Universitet, studerede
Jura, Volontær i Rentekamret 1782. Berejste
efter Regeringens Ordre det sydlige Island for at
undersøge Ødelæggelserne ved
Vulkanudbruddet i Vester-Skaftafellssyssel og udgav 1785
»Beskrivelse over den ny Vulkans Ildsprudning
1783«; 1784 blev han Kopist i Rentekamret, men
afsendtes 1785 til Island for at forestaa Salget
af Skálholt Bispestols Jordegods. S. blev cand.
jur. 1788, s. A. Vicelovmand for Nord- og
Vestlandet, Lovmand 1789 og Justitiarius i Islands
Landsoverret 1800. S. indsaa, hvorledes
Handelsforholdene hemmede Islands Fremskridt og
foranledigede 1795, at Landets Sysselmænd og
Provster indgav en Ansøgning til Kongen om
udvidede Handelsfriheder (trykt 1797).
Paavirket af Købmændene gav Regeringen et meget
afvisende Svar; S. blev indviklet i Polemik med
Købmændene og udgav »Forsvar for Islands
fornærmede Øvrighed« (1798). 1799 blev S. kaldt
til Kbhvn for at indtræde i en Kommission
angaaende det islandske Skolevæsen og
Justitsvæsen. Det gamle Alting paa Tingvellir blev
ophævet og Landsoverretten oprettet,
Bispestolen paa Hólar med tilhørende Skole blev
nedlagt og hele Landet gjort til et Bispedømme
med Bispesæde og en Latinskole i Reykjavik.
1807 vilde S. rejse til Kbhvn, men Skibet, han
rejste med, blev ført til Edinburgh. Under
Opholdet der udvirkede S. ved en Henvendelse til
Islandsvennen Sir Joseph Banks, at de fangne
Islandsfarere frigaves, og at Handelen paa
Island trods Krigen tillodes de der etablerede
Købmænd. Først Foraaret 1809 lykkedes det S.
at komme tilbage til Island. Efter at et engelsk
Krigsskib i August havde gjort Ende paa J.
Jürgensen’s Optræden paa Island, afsluttede S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
