Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiftelse - Stifter, Adalbert - Stifts Arkiver - Stiftsbefalingsmand - Stiftsby - Stiftsbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personligt Arbejde virkes til Fremme af et eller
andet Formaal.
En S. oprettes ved en privat Viljeserklæring,
hvorved een eller flere Personer paa bindende
Maade — navnlig ved Gavebrev eller
Testamente — henlægger bestemte
Formuegenstande til Fremme af Formaal af den ovenfor
beskrevne Art. Bestemte Former er ikke
foreskrevne; men til en S.’s gyldige Oprettelse kan
kun kræves, at de almindelige Betingelser for
en gyldig og bindende Viljeserklæring foreligger.
Deraf følger blandt andet, at der i de Regler, der
skal gælde for S., dens »Fundats«, bestemmes,
hvem der skal bestyre eller føre Tilsyn med S.,
og at disse har paataget sig det dem tiltænkte
Hverv og derved forpligtet sig til at fremme
Stiftelsens Formaal. Skal S. ikke svæve i
Luften, maa der altsaa dels være nogle Personer,
der realiserer S.’s Formaal, dels en
Myndighed, der paaser, at Fundatsens Bestemmelser
overholdes. Det er derhos klart, at det af
Hensyn til Sikkerheden for S.’s fortsatte Bestaaen
gennem Tiderne er paakrævet, at navnlig
Tilsynsmyndigheden er af en permanent Natur,
og det er da ganske naturligt, at man i Alm.
søger S. anerkendt af en offentlig Myndighed
— ganske særlig Staten. Anerkendelsen fra
Statens Side meddeles i Almindelighed i Form af
en kongelig Konfirmation paa Stiftelsens
Fundats, og Betydningen af Konfirmationen er
navnlig den, at Stiftelsen dermed er stillet
under Statens Varetægt, saaledes at Bestyrelsen
skal staa Staten ell. den ved Konfirmationen
særlig bestemte Myndighed, f. Eks. et
Ministerium, til Regnskab for sin forsvarlige og
fundatsmæssige Bestyrelse af Stiftelsen.
De for S. gældende Regler vil — bortset fra
Reglerne om deres Oprettelse — og om deres
Forandring og Ophør, jfr. ndf. — hovedsagelig
bero paa de i Fundatserne givne Bestemmelser.
Det er iøvrigt en Selvfølge, at S. lige saa vel
som andre Retssubjekter er underkastede den
til enhver Tid gældende Lovgivning. Ved kgl.
Konfirmation kan naturligvis ogsaa kun
saadanne Undtagelser fra den alm. Lovgivning
meddeles, som har Hjemmel i Grl.’s § 27. Hvad
de i Enevældens Tid oprettede og med kgl.
konfirmerede Fundatser forsynede Stiftelser angaar,
maa dog mærkes, at for saa vidt disse indeholder
særlige Privilegier, f. Eks. m. H. t. S.’s Arveret
efter dens Beboere, maa saadanne
Bestemmelser iflg. Kongens daværende ubegrænsede
Lovgivningsmagt betragtes som Lovbestemmelser,
der fremdeles er gældende, saafremt de ikke
udtrykkeligt er ophævede ved senere Love.
For øvrigt har S. ogsaa efter den alm.
Lovgivning (D. L. 2—19-3 og Frd. 5. Decbr 1749)
en vis Arveret efter deres Beboere.
Det er et omtvistet Spørgsmaal, i hvilket
Omfang og paa hvilken Maade en S. kan
forandres ell. ophæves. Da S. altid ell. saa godt
som altid er oprettet til Fordel for en ubestemt
Kreds af Retssubjekter, vil der i Alm. til
Forandringen ell. Ophævelsen kræves en offentlig
Akt. I øvrigt maa det fastholdes, at der, naar
en S. er gyldig oprettet, bestaar en Ret, der
endda er grundlovsmæssig beskyttet i Henhold
til Grundlovens § 80, og at denne Ret,
saafremt den krænkes, maa kunne hævdes ved
Domstolene af de naturlige Repræsentanter
for de Retssubjekter, til Fordel for hvem
Stiftelsen skal virke. Heraf følger, at S.’s
Formue ikke af Staten kan tilegnes ell. anvendes
til andet Formaal end det af Opretteren
tilsigtede uden ved Lov og under de i Grl.’s §
80 angivne Betingelser. I Praksis antages det
derimod, at mindre betydningsfulde
Forandringer af S.’s Fundats kan ske ad administrativ
Vej, navnlig ved kongelig Konfirmation.
Naturligvis vil ogsaa undertiden Fundatsen selv eller
en i Opretterens levende Live meddelt
kongelig Konfirmation indeholde Hjemmel for
Ændringer i de for S. gældende Bestemmelser.
A. D. B.
Stifter [’∫teftər], Adalbert, tysk-østerr.
Forf., f. i Oberplan i Böhmerwald 23. Oktbr 1805,
d. i Linz 28. Jan. 1868. Efter at have besøgt
Benediktinerskolen i Kremsmünster studerede han
Filosofi, Jura, Matematik og Historie i Wien,
blev Lærer for Fyrst Richard Metternich, 1850
Skoleinspektør for Folkeskolevæsenet i
Øvreøsterrig. S. er en af Østerrigs
ejendommeligste og stemningsfuldeste Fortællere. Særlig
forstaar han at besjæle Landskabet og har
megen Følelse for dets vekslende Belysninger og
for Aarstidernes Indflydelse paa Naturen. I
hans Landskabsskildringer mærkes det, at han
selv var en talentfuld Maler. Opr. var der i
hans Fremstilling nogen Paavirkning af Jean
Paul. Hans Menneskeskikkelser savner Struktur
og den friske Opfattelse, som saa tiltalende
præger hans Naturscenerier. Han har skrevet
Romanerne: »Der Nachsommer« (1857) og »Witiko«,
»Studien« (6 Bd, 1844-50, 17. Opl. 1901), »Bunte
Steine«, »Erzählungen aus dem Nachlass«, udg.
af J. Aprent (1869), »Briefe« og »Vermischte
Schriften«, udg. af Samme (1870), »Sämtliche
Werke« (17 Bd, 1870), kritisk Udg. ved Sauer,
Hüller, Nadler (1901), »Auswahl« (1899 og 1910).
(Litt.: R. Gottschall, »A. S.« [1868]; E.
Kuh, »Zwei Dichter Österreichs, Fr.
Grillparzer, A. S.« [1872]; K. Pröll, »A. S.« [1891];
A. R. Hein, »A. S.« [1904]; W. Kosch, »S. u.
die Romantik« [1905]; Samme, »A. S.« [s. A.];
Th. Klaiber, »A. S.« [s. A.]).
C. B-s.
Stifts Arkiver, se Rigsarkiv, Norges.
Stiftsbefalingsmand, se Stiftamtmand.
Stiftsby er Betegnelsen for den Stad i
Stiftet, i hvilken Stiftamtmanden og Biskoppen og
de øvrige for Stiftet fælles Embedsmænd og
Institutioner har deres Sæde (se Stift). I
Lolland-Falsters Stift er Stiftsøvrighedens Sæde
dog Nykøbing F. (kgl. Resol. 25. Maj 1824),
medens det aarlige Landemode afholdes i
Maribo (D. L. 1-3-12).
(C. W. N.). W. O.
Stiftsbøger. I Christian V’s N. L.
2-21-13-14 og D. L. 2—22—13-13 var det foreskrevet,
at der i hvert af Rigernes Stifter skulde
forefindes 2 Bøger af dette Navn, indeholdende
Fortegnelse over vedkommende Stifts
»Kirkeindkomster, Tiender, Landgilde, Gaarde, Huse,
Jorder, Skove og al anden Rettighed«, og at
den ene af disse skulde være i
Stiftsbefalingsmandens, den anden i Biskoppens
(Superintendentens) Gemme i Stiftskisten, hvorhos
den senere Lovgivning jævnlig indeholdt
Bestemmelser om, hvad der skulde indføres i
Bøgerne eller tages i Forvaring i Stiftskisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
