Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiftsbøger - Stiftsdame - Stiftsdirektion - Stiftsfysikus - Stiftshospitaler - Stiftskapellan - Stiftskasserer - Stiftskiste - Stiftslandinspektør - Stiftslandsbykirker - Stiftslensmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller, som det senere ogsaa benævnedes,
Stiftsarkivet. Men foruden disse to Bøger var der
allerede fra 1647 paalagt Præsterne i Stiftet at
føre en saakaldet Kirkens Regnskabsbog for
hvert Kirkesogn, indeholdende Regnskab for
alle Kirkens Indkomster »af hvad Navn nævnes
kan« fra 1. Maj til 1. Maj hvert Aar, og, naar
den var skrevet til Ende, da at afgive den til
Stiftskisten. Disse ældre Bestemmelser har nu
væsentlig kun historisk Betydning som Følge
af de i Medfør af den nyere Lovgivning,
navnlig de kirkelige Love af 30. Juni 1922 og
Tiendeafløsningsloven af 15. Maj 1903, givne Regler
om Stiftsøvrighedens og Menighedsraadenes
Regnskabsvæsen.
W. O.
Stiftsdame, Betegnelse for Medlemmerne af
et adeligt Frøkenkloster, her i Landet Vallø
(s. d.).
P. B. G.
Stiftsdirektion, se Stiftamtmand.
I Norge bestaar S. af Biskoppen og den
Fylkesmand, der bor i samme By som
Biskoppen (Bispesædet).
K. Ø.
Stiftsfysikus var i Tiden før Lov 21. April
1914 den almindelige Benævnelse for de
overordnede Embedslæger uden for Kjøbenhavn.
Landet var da, bortset fra Hovedstaden, inddelt
i 11 Fysikater, af hvilke de to sjællandske og
det bornholmske ogsaa kaldtes Landfysikater,
de øvrige Stiftsfysikater, skønt de i Jylland ikke
faldt sammen med Stifterne. I hvert Fysikat
var der ansat en af Kongen udnævnt og af
Staten lønnet Landfysikus eller S., der var
overordnet i Forhold til Distriktslægerne. I
Kjøbenhavn besørgedes de tilsvarende
Forretninger af Stadslægen. Ved Loven af 1914
afløstes Fysikaterne af Amtslægekredse, hvis
Antal dog blev større, og de tilsvarende
Embedsmænd fik Titlen Amtslæger, medens
Distriktslægerne samtidig blev til Kredslæger.
P. J. J.
Stiftshospitaler. Under denne Benævnelse
sammenfattes en Række fra Tiden nærmest
efter Reformationen stammende milde Stiftelser,
i alt 14 (Roskilde Duebrødre Hospital og
Kloster, Helsingør Hospital, Slagelse Hospital og
Kloster, Nykøbing Hospital, Odense Graabrødre
Hospital, Aalborg, Viborg, Randers, Aarhus,
Horsens, Vejle, Ribe og Varde Hospitaler samt
Skt Jørgen’s Hospital i Kolding). Hensigten med
Oprettelsen af disse Stiftelser var at skabe en
delvis Erstatning for den Forsorg for Syge og
Fattige, som i Middelalderen var udøvet af den
katolske Kirke, og mange af dem var ligefrem
en Fortsættelse af ældre kirkelige velgørende
Stiftelser (Helligaandshuse, Skt Jørgensgaarde
o. l.). Midlerne til Oprettelsen skaffedes dels
fra de disse Stiftelser tilhørende Ejendomme
og Indtægter, over hvilke Kongen havde faaet
Raadighed, dels fra Kongetiender og Krongods,
som han henlagde til de paagældende Formaal.
I ikke faa Tilfælde blev ogsaa nedlagte
Tiggerklostres Bygninger og øvrige Ejendomme i
Byerne overladte Hospitalerne, af hvilke flere
endnu den Dag i Dag er installerede i gamle
Klosterbygninger. Medens Formaalet oprindelig
var almindelig Fattigforsorg, i enkelte Tilfælde
ogsaa Underhold af Lærere og Disciple i
Latinskolerne, har den nyere Tids stærke
Udvikling af det kommunale Fattigvæsen
efterhaanden givet i hvert Fald mange af dem en
anden Karakter, idet de nu nærmest optager
saadanne Trængende, som man efter deres.
Dannelsestrin og Livsstilling ikke vil henvise til
det almindelige Fattigvæsen. Enkelte Steder er
der endog oprettet særlige Afdelinger,
derudelukkende tjener til Forsørgelse af Personer af
den nævnte Kategori. Siden Begyndelsen af 18.
Aarh. oprettedes der i Forbindelse med de
fleste S. Daarekister til Optagelse af trængende
Sindssyge, men disse Indretninger er nu igen
forsvundne i Forbindelse med den nyere
Udvikling af Sindssygevæsenet. S. staar under
Stiftsøvrighedernes Overbestyrelse og der er
derhos for hvert Hospital oprettet en særlig
Inspektion, i Reglen bestaaende af en eller
flere af Byens Præster samt Borgmesteren.
P. J. J.
Stiftskapellan. Som saadanne beskikkes i
Norge fra 2—6 ordinerede Gejstlige for hvert
Stift, hvilke ikke har Ansættelse ved nogen
bestemt Menighed, men er stillede til Biskoppens
Raadighed for at anvendes efter Behov og
Lejlighed i Stiftet mod derfor at nyde Lønning af
det Offentlige. 1860 blev der af en Del Præster
og Provster i Lolland-Falsters Stift andraget
om Oprettelsen af en lgn. Institution i
Danmark, men Sagen strandede væsentlig p. Gr. a.
den vedk. Biskops Modstand, og heller ikke
de Forsøg, der senere flere Gange er gjort paa
at faa indført denne Stilling i den danske
Folkekirke, er lykkedes.
(C. V. N.). V. H.
Stiftskasserer er Navnet paa de
Embedsmænd, der under Stiftsøvrighederne har den
almindelige Ledelse af de med Forvaltningen
af Stiftsmidlerne (s. d.) forbundne
Forretninger, derunder Kassererforretningerne og
Regnskabsaflæggelsen. Disse Forretninger omfatter
nu ogsaa de til Præsternes Lønning
henlagte Midler, for saa vidt de bestyres som
Stiftsmidler (Præsteembedernes Fællesfond).
Nogen almindelig Ordning med Hensyn til
Embederne som S. fandtes ikke, før Anordning 24.
Juni 1914 bestemte, at der skal findes en S.
i hvert Stift, og i Forbindelse dermed
henlagde Udnævnelsesretten til Kirkeministeriet.
P. J. J.
Stiftskiste, Kiste til Opbevaring af et Stifts
Brevskaber og Pengemidler (Stiftsarkiv,
Stiftskasse). Ordet ses endnu anvendt i Slutningen
af 18. Aarh., men er nu gaaet af Brug.
P. J. J.
Stiftslandinspektør, se
Landinspektør.
Stiftslandsbykirker. Under Navn af S.
bestyres en Række sjællandske Kirker af
Kirkeministeriet gennem Stiftsskriveren i Roskilde
som en samlet selvejende Institution.
V. H.
Stiftslensmænd kaldtes i Tiden efter
Reformationen visse Lensmænd, hvem det særlig
var overdraget at føre Tilsyn med de kirkelige
Forhold. S.’s Hverv bestod navnlig i at have
de i hans Len liggende Kirker og de der boende
Gejstlige i Forsvar, i at medvirke ved
Udnævnelsen af Sognepræster og ved den gejstlige
Jurisdiktion samt endelig i at oppebære eller
føre Tilsyn med Oppebørselen af de Kronen
tilfaldende Indtægter af Kirkernes og
Præsteembedernes Ejendomme saavel som af
Kongetienderne. Disse Forretninger lagdes fra først af i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
