Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stivelse - Stivelsebandage - Stivelsedannere - Stivelsegummi - Stivelseklister - Stivelsekorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Betegnelsen for et af de hele Kartofler
fremstillet Mel. De forsk. Sorter benyttes som
»Stivelse« i Vaskeriet og som Klæbe- og
Fortykningsmiddel, til Limning af Papir, til
Fremstilling af eftergjort Sago og Tapioka, til Bagning,
Indblanding i Presgær, Kødfars, Sæbe o. m. a.
— Hvede-S. fremstilles sædvanlig paa den
Maade, at Kornene først udblødes i Vand,
hvorefter de knuses og tillige med Vand hensættes
til Gæring ved 20—22°. Herved vil det i
Kornet indeholdte Gluten og andre kvælstofholdige
Stoffer sønderdeles, saaledes at de bliver
opløselige og kan fjernes tillige med Vandet,
hvorefter S. renses og tørres paa lgn. Maade
som beskrevet ved Kartoffel-S. Man kan ogsaa
knuse Kornene og ælte dem med Vand til en
Dej, som derefter under stadig Tilstrømning af
Vand æltes videre over en fin Sigte. Gennem
denne vil da Vandet løbe bort tillige med S.,
der opsamles i store Beholdere og befries for
Rester af Gluten ved en kortvarig Gæring,
medens det ret værdifulde Gluten bliver tilbage
paa Sigten. Hvede-S. kommer altid i Handelen
i tørret Tilstand, f. Eks. som Krystal- ell.
Straale-S., der fremviser straaleformede
Revner, frembragte ved Tørringen af større
Stykker, ell. som tynde Stænger, der fremstilles
ved, at man trykker en tyk Dej af S. ud
gennem Huller i Bunden af en Beholder, ell.
endelig som uregelmæssige Klumper ell. som Pulver.
Den anvendes til Stivning af Vasketøj, til
Appretur, Pudder, Limning af Papir o. a. samt i
Medicinen under Navn af Amylum Tritici. —
Ris-S. fremstilles af Brudris, der udblødes med
svag Natronlud, for at faa Æggehvidestoffer og
Planteslim, der holder Stivelsekornene fast
sammenkittede, opløste, hvorefter det hele
males under Tilsætning af svagere og svagere
Natronlud. Den udvaskes derpaa med Vand og
befries først ved Slæmning for grovere
Urenheder, hvorpaa den skilles fra Vandet enten
ved Slæmning ell., da dette p. Gr. a. de enkelte
Korns Lidenhed varer meget længe, oftere ved
Behandling i Centrifuger med ikke
gennemhullede Vægge, i hvilke den afsætter sig som et
fast Lag langs Centrifugetromlens Væg, medens
det klare Vand samler sig indvendig. Den oftest
ved gentagne Centrifugeringer rensede S.
kommer i Handelen i samme Form som Hvede-S.
og anvendes til Stivning af Tøj og til
Fremstilling af Pudder. — Majs-S. fremstilles paa
samme Maade som foregaaende, idet man dog
undertiden til Udblødningen anvender
Svovlsyrling i Stedet for Natron. Den anvendes dels paa
samme Maade som Hvede-S., dels under Navn
af Maizena, Patent Cornflower,
Mondamin o. fl. til Madlavning og under
Navn af Refined Grits til Ølbrygning.
God S. skal være fin at føle paa og uden Lugt
og Smag. Forfalskninger finder dels Sted ved
Indblanding af billigere Sorter i dyrere, hvilket
kan opdages ved Mikroskopets Hjælp, dels, men
sjældnere, ved Indblanding af mineralske
Stoffer som Kridt, Gips o. l., hvilket kan opdages,
naar man bestemmer Askemængden, der for
ren S. ikke bør overskride 2 %. Da S. ofte efter
Fremstillingen har et svagt gulligt Skær, bliver
den undertiden blaanet ved Hjælp af
Ultramarin o. a. Foruden som Raastof ved
Fremstillingen af Dekstrin og Glykose benyttes S.
navnlig til Stivning af Linned, til hvilket Brug
Ris-, Hvede- og Majs-S. egner sig bedst. Majs-S.
stiver bedst, men giver ikke saa høj Glans som
de andre Sorter. Undertiden faar Hvede- og
Ris-S. visse Tilsætninger i bestemte Øjemed.
Saaledes indeholder den saakaldte Glans-S.
Stearin, Parafin ell. Boraks, der bevirker en
højere Glans ved Strygningen. Til Appretering
og Besværing af Tøjet anvendes S. enten alene
udrørt i Vand, som en Opløsning af opløselig S.,
ell. som Klister, til hvilket Brug navnlig
Hvede- og sur Majs-S. egner sig, mindre godt
Ris- ell. alkalisk Majs-S., der ikke let trænger
ind i Tøjet. Endvidere bruges Klister i
Tøjtrykkeriet som Fortykningsmiddel for Farver
og af Tapetserere og Bogbindere som
Bindemiddel (bedst Hvede-S.), medens andre
Anvendelser er nævnte ovf. ved de enkelte Sorter. Af
Kartoffel- og Majs-S. fremstilles aarlig
tilsammen c. 700 Mill. kg, af Hvede- og Ris-S.
tilsammen c. 100 Mill. kg.
K. M.
Stivelsebandage [-’da.sjə], en af Seutin
opfundet Form for den inamovible Bandage, hvor
den Del, der bandageres, indesluttes i Bind,
gennemtrukne med Stivelseklister, idet der som
Regel under ell. mellem Bindturene lægges
Papstrimler, Træspaan ell. andet let
Skinnemateriel. S. lægges som Regel paa et Underlag
af Bomuld, Vat e. l. Fordelen ved Anvendelsen
af S. er, at denne, naar den bliver tør, danner
en stiv, fast Kapsel om den bandagerede Del.
(E. A. T.). V. Sch.
Stivelsedannere, se Hvidkorn.
Stivelsegummi, d. s. s. Dekstrin.
Stivelseklister, se Klister og Stivelse.
Stivelsekorn (bot.). Hos de fleste Planter
forekommer der i Protoplasmaet særlige
Organer, de saakaldte Ernæringslegemer (Plastider
eller Trofoplaster), som er i Stand til af
 |
| Stivelsekorn fra Rodstokken af Canna indica. A og B enkelte Korn, C et halvt sammensat Korn, D og E helt sammensatte Korn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
