Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockfleth, Harald Viggo - Stockfleth, Niels Joachim Christian Vibe - Stockhausen, Julius - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtog han Tolstrup’s Stilling, blev efter Skolens
Flytning. 1858 Lektor i Kirurgi, Fødselshjælp og
ambulatorisk Klinik. S. var en ualmindelig
dygtig Lærer, med sjælden Iagttagelsesevne og
usædvanlig videnskabelig Begavelse. Hans
litterære Virksomhed var meget omfattende. I
»Tidsskrift for Veterinærer« (2.—16. Bd) findes
talrige Afh. af ham. 1861 og 1863 udgav han
»Kliniske Iagttagelser«, bl. hvilke der bl. a. findes
fremragende Studier over »Rygmarvstyfus« hos
Hesten og om »Kastration af Klaphingste«. Som
Sekretær i Dyrlægeforeningen bearbejdede S.
Beretninger fra Dyrlægerne. 1862 udgav han
»Kort Fremstilling af de vigtigste Sygdomme
hos Hesten, Oksen og Faaret«, hvilken Bog
indtil 1877 udkom i 3 Opl. Den benyttedes bl. a.
ved de Forelæsninger for landbrugsstuderende,
som han paabegyndte 1860. S.’s Hovedværk er
»Haandbog i Veterinærkirurgien«, som begyndte
at udkomme 1868; men han naaede kun at faa
fuldført 2 Bd, inden han døde. Det manglende
udkom 1888 og 1900 som Supplementhæfter,
udarbejdet af B. Bang og A. W. Mørkeberg.
S. spillede en stor Rolle i Dyrlægernes
Foreningsliv, var Medstifter af den danske
Dyrlægeforening 1849, var dens Sekretær indtil 1874
og derefter til sin Død dens Formand. Efter S.’s
Forslag stiftedes ved Veterinærskolens 100 Aars
Fest 13. Juli 1873 et Jubilæumsfond (Præmier
for selvstændige Undersøgelser over veterinære
Emner og Rejsestipendier for Dyrlæger). S. var
Medlem af det veterinære Sundhedsraad fra
1870. Ved Univ.’s 400 Aars Fest 1879 blev S.
Æresdoktor. Umiddelbart efter hans Død s. A.
stiftedes »Prof. S.’s Mindelegat«, hvis Renter
uddeles til Dyrlægers Enker, og 20 Aar efter
hans Død opstilledes paa Veterinær- og
Landbohøjskolen en Portrætbuste af ham.
(H. G.). F. M.
Stockfleth, Niels Joachim
Christian Vibe, norsk Præst og Missionær, f. i
Fredrikstad 11. Jan. 1787, d. i Sandefjord 26.
Apr. 1866. S. blev Student 1803, studerede
Lovkyndighed, men tog 1811 Officerseksamen,
deltog 1813—14 i Felttoget i Holsten og
udmærkede sig i Slaget ved Sehested. 1814 tog han
Afsked fra den danske Hær, indtraadte i den
norske som Premierløjtnant og tog efter
Arméforandringen 1818 Ophold i sit Kompagnidistrikt
i Valdres, hvor han blev Huslærer hos
Sognepræsten i Slidre. Hans gl. Interesse for
Teologien genvaktes, 1824 fik han Afsked fra
Krigstjenesten, tog teologisk Eksamen, blev 1825
Sognepræst og overtog fra 1828 Lebesby Kald
for at faa koncentreret sin Opmærksomhed og
sin hele Arbejdskraft paa Fremme af det
forsømte Fjeldfolks Oplysning og Kultur. Saa
ligefremme og prunkløse hans egne Meddelelser fra
hans Ophold og Samliv med Finnerne end
lyder, bærer hele hans Missionærvirksomhed
Vidne om et eventyrligt Mod og en Martyrs
Selvopofrelse. Med utrættelig Energi drev den gl.
Krigsmand lappiske Sprogstudier for at
fortsætte den gl. Finnemissions Gerning paa det
litterære Omraade. Han foretog i dette Øjemed
Rejser til Oslo, Kbhvn og Finland; 1832 fastslog
han under et 5 Maaneders Ophold i Danmark
under Samarbejde med Prof. R. K. Rask det
alfabetiske Grundlag for det finske Sprogs
grammatiske og leksikalske Behandling, og
1838 konfererede han med forsk. finske
Forskere. Fra 1839 tog han Afsked fra
Præsteembedet for med offentlig Understøttelse i en
friere Stilling at kunne virke for det finske
Folks Vel i det hele. Han aabnede nu en
omfattende Virksomhed som Udgiver og
Oversætter, gav i Oslo Vejledning i det finske og
kvænske Sprog og foretog Rejser dels for sine
Studiers Skyld, dels i Missionsøjemed. Fra Slutn.
af 1840’erne holdt han ved Univ. Forelæsninger
for de studerende i det lappiske og kvænske
Sprog. 1853 tog S. Afsked fra enhver offentlig
Ansættelse og levede i Sandefjord til sin Død.
S. har skildret sine Missionsrejser i
Dagbogsform (1860), og en Række af hans Breve blev
1896 udgivne af Biskop J. N. Skaar. Han har
udgivet en Grammatik og en norsk-lappisk
Ordbog (1840 og 1852); et efterladt »Lappisk-norsk
Leksikon« har i Manuskript været benyttet af
J. A. Friis. Fremdeles har han samlet og trykt
Bidrag til de norske Lappers og Kvæners
Etnografi. Endelig skylder de norske Lapper ham
en hel Lærebogs- og Opbyggelseslitteratur; hans
Oversættelse af Ny Testamente foreligger i
Udgaver af 1840 og 1850. (Litt.: »Norsk
Forf.-Leks.« V).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Stockhausen [’∫tåkha^uzən], Julius, tysk
Sanger og Sanglærer, f. 22. Juli 1826 i Paris, d.
22. Septbr 1906, studerede der ved
Konservatoriet, senere hos Manuel Garcia i London,
og vandt tidlig stort Ry som Oratorie- og
Koncertsanger. 1862—67 ledede han de
filharmoniske Koncerter og Sangakademiet i Hamburg,
1874—78 den Stern’ske Sangforening i Berlin, og
1878 blev han Lærer ved det Hoch’ske
Konservatorium i Frankfurt, hvor han 1880 stiftede et
eget Sangkonservatorium. S.’s Teknik og
Foredrag, særlig af de tyske Romantikere, var
fuldendt; han var en af de første, der gennemførte
det Forsøg udelukkende at optræde som
Koncertsanger, og hans Virksomhed som saadan, i
Forbindelse med hans fremragende Egenskaber
som Lærer, ikke mindst i Foredragets
fordringsfulde Kunst, har haft stor Bet. for
Koncertsangens Udvikling. S. har udg. en
»Gesangsunterrichtsmethode« (1884). 1868 optraadte
S. sammen med Brahms ved to Koncerter i
Kbhvn.
S. L.
Stockholm [dansk ’ståkhål’m, svensk
’ståkhålm] (hertil et litograferet Kort),
Sveriges Hovedstad og største By, beliggende
under 59° 20′ 34″ n. Br. og 18° 3′ 30″ ø. L.
f. Grw. og 515 km NØ. f. Kbhvn. S. ligger
i den østlige Del af det mellemsvenske Lavland
ved det smalleste Sted af Mälarens Udløb i
Østersøen og behersker Indgangen til det
mellemsvenske Sænkningsomraade, der frembyder
en bekvem Overgang fra Østersøen til
Skagerrak. Endvidere ligger S. ved det Sted, hvor
Østersøen tredeler sig og behersker saaledes
paa sin Vis ogsaa Adgangen til den finske og
den bottniske Bugt. Det uheldigste ved S.’s
Beliggenhed er den lange Afstand fra Oceanet,
samt at den finske og den bottniske Bugt er
konstant isbundne flere Maaneder af Aaret. Til
det nuværende Sveriges Hovedstad skulde S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
