Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befæstninger paa Øerne i Mälarens snævre Udløb
søgt at sætte en forsvarlig Laas for Adgangen
til Søen, og om dette gamle Borganlæg maa S.
tænkes at være vokset op. Da Birger Jarl og
hans Søn Kong Valdemar omkr. 1255 gav S.
Stadprivilegier, havde Byen sikkert eksisteret i
nogen Tid. Birger Jarl lod den ogsaa befæste
ved en Mur med Taarne og byggede Slottet, der
fandtes lige til Branden 1697. I et Brev fra 1285
siges, at »Staden i faa Aar er blevet folkerigere
end de fleste andre Stæder i Landet«. I de
første Aarhundreder af sin Tilværelse var S.
indskrænket til Holmene i Mälarens Udløb, hvilke
dengang var 6 i St f. de nuv. 3, idet
Helgeandsholmen var tredelt og det nuv. Karl Johans
torg udgjorde en Holm for sig i
Söderströmmen. Stadsholmen havde dengang knap 2/3 af
sit nuv. Areal. For øvrigt blev det ikke den
største Holm, der gav Byen Navn, men
derimod Helgeandsholmen, idet denne opr. hed S.
og først fik sit nuv. Navn af et Helligaandshus
ell. Hospital, der nu er flyttet til Danviken. Den
opr. Bymur gik enten langs Indersiderne af de
nuv. Väster- og Österlånggatorna ell. endogsaa
inden for disse Linier. Byens Udstrækning var
altsaa i højeste Grad begrænset og maatte
tidlig udnyttes til det yderste, hvorom de indre
snævre Partier endnu bærer Vidne. I disse
Tider havde Egnen et ganske andet Udseende end
nu, og særlig var Vandet mere fremherskende.
Klaraviken naaede omtr. op til Klara kyrka og
Nybro viken til Norrmalmstorg. Blasieholmen
var skilt fra Norrmalm og delt i to Holme.
Endelig var Brunkebergsåsen betydelig højere end
nu og strakte sig omtr. ned til Norrströmmen.
Den gamle Bys Udseende har man kun bevaret
en Mindelse om i et gammelt Billede af S.,
Vädersolstavlan af 1535, som opbevares i
Storkyrkan.
Allerede i Middelalderen udvidede Byen sig
dog til Fastlandet, og i 14. Aarh. optræder de
nordlige og sydlige Forstæder ell. »Malmer«
(Malm=Sand; i Brunkebergsåsens Sider
hentedes Sand og Grus til Bygningsbrug) med Klara,
Jacob’s og Maria Kirker; men de tæt paa
hverandre følgende Belejringer under
Kalmar-Unionens urolige Tid forhindrede en mere stadig
Bosættelse uden for Byens Mure, og Gustav
Vasa forbød endog al Bebyggelse af Malmerne
og lod Kirkerne nedrive, for at de ikke skulde
tjene som Støttepunkter for en Angrebshær.
Foruden at Gustav Vasa vilde gøre S. til en
uindtagelig Fæstning, gik hans Bestræbelser ud
paa at bringe den i økonomisk Henseende
stærkt medtagne By paa Fode igen, og i denne
Henseende hjalp det ham, at han kunde
inddrage det rige Gods, som Kirken havde besiddet
i S. Som Fæstning opgaves Byen dog snart, da
Faren for Angreb formindskedes, og det viste
sig, at den kunde beherskes fra de omliggende
Højder. Til Trods for Hindringer og Forbud
vedblev Malmerne dog stadig at eksistere og
vokse, og 1602 fik Norrmalm endogsaa
Privilegier som en egen By, i hvilken Egenskab den
dog kun eksisterede indtil 1635, da Norrmalm
og Södermalm samt Kungsholmen indlemmedes
i S. Byen havde da naaet det Areal, den
beholdt, indtil Djurgården indlemmedes 1868, og
da dens retslige Omraade 1870 omtr.
fordobledes. Desuden er Omraadet i Tidernes Løb
forøget med fl. inddæmmede og opfyldte Arealer,
der tilsammen mindst skal udgøre næsten
dobbelt saa meget som den nuv. »staden mellan
broarne«. Endelig indkorporeredes 1. Jan. 1913
Brännkyrka Sogn og 1. Jan. 1916 Bromma Sogn.
— En stor Rolle i S.’s Bygningshistorie har de
I mange Ildebrande spillet. Allerede 1297
nedbrændte den største Del af Byen. Store
Ildsvaader under Middelalderen indtraf desuden
1407, 1419, 1445, 1458 og 1495. Efter at Gustav
Vasa 1552 havde forbudt Opførelsen af
Træhuse i Staden, formindskedes Faren i de andre
Kvarterer; men 1625 brændte dog hele den
vestlige Del af disse og 1697 det gamle Slot med
Taarnet »Tre Kronor«. Paa Malmerne havde
man endnu længe Lov at bygge, som man vilde,
og Træarkitekturen spillede stadig en vigtig
Rolle. 1640, 1685, 1719 og 1751 nedbrændte store
Dele af Norrmalm. Efter Branden 1640
gennemførtes den første virkelige Stadsplan for S. Den
ledende Mand var Klas Flemming, S.’s første
Överståthållare (1634). Han oprettede det
System, som omdannede hele S., og som endnu
er fremherskende: en med ringe Hensyn til
Naturforholdene kvadreret Gadeplan, der
lægger særlig Vægt paa den rektangulære
Kvartersdannelse. 1723 brændte paa Södermalm en
stor Del af Katarina Sogn, og en endnu større
Brand lagde 1759 300 Huse i Maria Sogn i Aske.
1802 brændte en stor Del af Riddarholmen, 1822
Blasieholmen og 1857 Kvarteret ved Mosebacke.
I denne Sammenhæng kan nævnes, at S. flere
Gange er blevet hjemsøgt af Epidemier.
Saaledes hærgedes Byen af Pesten 1484, 1565, 1580
og 1710. Koleraepidemierne 1834 og 1853
krævede ligeledes mange Ofre.
S.’s politiske Historie falder paa det nøjeste
sammen med Sveriges, til hvilken hovedsagelig
henvises. Allerede i Unionstiden var Byen af
saa stor politisk Vigtighed, at dens Besiddelse
betragtedes som afgørende for Herrevældet over
det ganske Land. I 17. Aarh. falder S.’s
Storhedstid paa den udenrigske Politiks Omraade,
og gentagne Gange er den Sæde for
diplomatitiske Forhandlinger, der griber ind i hele
Europas Skæbne. Her nævnes blot de vigtigste hist.
Begivenheder, der i særlig Grad angaar Byen
S. 1371 belejredes den af Kong Haakon
Magnussøn, der havde sin Lejr paa den deraf
benævnte »Kungsbacken«. Under Striden mellem
Margrete og Albrecht af Mecklenburg var den
i lang Tid tagen i Besiddelse af de tyske,
saakaldte »Hättebröder«, der 1389 paa
Käpplingeholmen (det nuv. Blasieholmen) indebrændte en
hel Del af Stadens sv. Borgere
(»Käpplingemorden«). Først Gustav Vasa fik den Bestemmelse
ophævet, at Halvdelen af Raadet skulde være
tysk. 1452 tilbageslog S. et Angreb af de
Danske under Olof Axelsson Thott og Magnus
Gren; 1457 blev S. indtagen af Biskop Kettil
Carlsson Vasa; 1471 slog Sten Sture den Ældre
Christian I ved Brunkeberg; 1497 kom Kong
Hans efter Slaget ved Rotebro ved
Underhandlinger i Besiddelse af Byen; 1501 maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
