- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stojanovic, Ljubomir - Stojovski, Sigismund - Stok - Stokand - Stoke, Melis - Stoke-on-Trent - Stokes, Georges Gabriel - Stokes, Whitley - Stokesit - Stoke's Morter - Stokfisk - Stokhammer - Stokhus - stokke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dokumenter og Indskrifter«). Han besørgede
1891—1902 en ny Udgave af Vak Stefanović
Karadžić’s »Srpske narodne pjesme« (Serb.
Folkeviser) og 1907—13 en Udgave af Vuks
Korrespondance. 1903 var han Kultusminister og blev
1905 Førsteminister efter Pašić’s Fald.
K. S.

Stojovski [stå’jåfski], Sigismund, polsk
Pianist og Komponist, f. 14. Maj 1870, Elev i
Paris af Diémer, Paderewski, Massenet og
Délibes, foretog udstrakte Koncertrejser i Europa
og til Amerika, hvor han forblev som
Klaverpædagog og Komponist (i New York); S. har
navnlig skrevet Orkestermusik og Klaverværker
(Koncert, Etuder, polsk Rhapsodi m. m.).
W. B.

Stok bet. opr. Stamme, Tømmerstok,
og herfra er afledt forsk. særlige Bet. Fra
Ordets Grundbetydning har Betegnelsen
Stokværk (= Etage) udviklet sig. Tingstedet var
i gamle Dage omgivet af fire S., hvorpaa de
ledende af Tingmændene sad; der tales derfor
i gamle Dokumenter om Stokkemænd
(Tingsvidner), Stokkenævn (dømmende Udvalg),
Stokkevidne o. s. fr. S. anvendtes ogsaa til at slutte
Forbrydere i; saadanne S. var spaltet paa langs,
og langs Indersiderne saas halvrunde Indsnit,
der, naar Halvdelene lagdes sammen, dannede
runde Huller, hvori Synderens Ben var stukne.
Saadanne S. ses paa middelalderlige
Altertavler uden for Kirkerne (smlg. Gabestok);
paa Nationalmuseet findes en stor gammel S.
fra Kbhvn’s Raadhus. Saadanne S. har givet
Navn til Stokhuset (s. d.) i Kbhvn. En
(mindre) paa langs flækket S. kunde ogsaa
bruges til Regnskabsføring (se Karvestok).
Bænke- og Sengestokkene er Forkanter af
Bænken og Sengen, der gerne var af sværere
Tømmer. Bistokken er den opr. Form for Bistade,
bestaaende af en hulet Træstamme lig den, de
vilde Bier fæster Bo i.
J. O.

Stokand, se Ænder.

Stoke, Melis, se Nederlandene, S. 765.

Stoke-on-Trent [’stouk-on-’trent], By
(County Borough) i Mellemengland,
Staffordshire ved Trent, Trent—Merseykanalen og flere
Jernbanelinier, er bekendt som Midtpunktet i
the Potteris (Pottemagerlandet). Byen er
Jernbaneknudepunkt og har Billedstøtter af de for
Lervareindustriens Udvikling fortjente Mænd
Wedgwood og Minton. S.-o.-T. opstod 1910 af
Byerne Stoke-upon-Trent, Burslem, Fenton,
Hanley, Longton og Tunstall. S. er Englands
vigtigste Produktionssted for forsk. Slags
Lervarer og Porcelæn. Fire store Fabrikker
(foruden mange mindre) beskæftiger alene over
5000 Mand. Desuden findes Kulgruber, Jern- og
Maskinindustri. 45,1 km2 med (1921) 240428
Indb. Stoke alene har 37935 Indb.
M. H-n.

Stokes [stouks], Georges Gabriel, eng.
Matematiker og Fysiker, f. i Irland 13. Aug.
1819, d. 1. Febr 1903. S. blev 1849 udnævnt til
Prof. i Matematik ved Univ. i Cambridge, var
1885—90 Præsident for Royal Society i London
og blev 1889 adlet. Hans Arbejder angaar mest
de højere Grene af Matematikken, Mekanikken
og den mat. Fysik, især Hydrodynamikken,
Lys- og Lydlære. Hans mest kendte fys.
Opdagelse er Loven for Fluorescens hos
Flusspat og Uranglas (1852). Hans Arbejder
over Lysets Absorptionsforhold danner Beg. til
den egl. Spektralanalyse. Stor Bet. har den
Lov, som han fandt for smaa Kuglers Fald
gennem Luft ell. Vædsker, faaet i den senere
Tid. En Del af hans Arbejder er samlede
under Titlen Mathematical and physical papers
(3 Bd, Cambridge 1880—1901) samt to ny Bd,
udgivne efter S.’s Død 1904—05 af Larmor.
(Litt.: Larmor, Memoirs and scientific
correspondance of S.
[1907]).
A. W. M.

Stokes [stouks], Whitley, engelsk Jurist
og Sprogforsker, f. 28. Febr 1830 i Dublin, d.
13. Apr. 1909 i London, studerede
Retsvidenskab og Filologi, Advokat 1855, kom 1862 som
Barrister til Madras, beklædte siden høje
juridiske Embeder i Indien, af hvis
Retsorganisation han, i fuld Overensstemmelse med Sir
Henry Sumner Maine, indlagde sig store
Fortjenester. 1879 Præsident for Kommissionen
angaaende den indiske Lovgivning. 1882 vendte S.
tilbage til England. Ved Siden af sin praktiske
Gerning syslede S. meget med Studiet af
Sanskrit og de keltiske Sprog. En rig og
betydningsfuld Forfattervirksomhed paa disse
Omraader blev Frugten af disse Forskninger.
Fz. D.

Stokesit, et Mineral af Sammensætning
H4CaSNSi3O11, der forekommer som smaa,
farveløse, rombiske Krystaller ved St Just i
Cornwall.
O. B. B.

Stoke’s Morter, se Minekaster, S. 73.

Stokfisk, se Torsk.

Stokhammer, se Krushammer.

Stokhus, gl Benævnelse for et milit.
Arresthus, hidrørende fra den i 17.—18. Aarh.
brugelige Sisteringsmetode, at Arrestantens Ben
anbragtes i to til dette Brug udborede Huller i en
tæt ved Jorden anbragt Bjælke ell. »Stok«. S.
i Kbhvn fandtes indtil 1670 ved Hjelmers Taarn
paa Byens Side, men flyttedes det nævnte Aar
til den endnu eksisterende Bygning paa
Hjørnet af Østervoldgade og Stokhusgade, der fra
1741 blev en egl. Straffeanstalt for Udstaaelse af
Slaven ell. Fæstningsstraf, men dog lige til
vore Dage har bevaret sit gl. Navn. Efter
Fæstningsstraffens Ophævelse 1. Apr. 1851
overflyttedes de i S. anbragte Fanger til de
bestaaende Tugthuse, og S. har siden ikke været
benyttet. I S. residerede den 1686 oprettede
Inkvisitionskommission (s. d.), der havde at
optage Forhør og afsige Dom i Sager om
Tyveri, Hæleri, offentlig Usædelighed, Løsgængeri
samt mod dem, »der havde gjort pacta med
Fanden«; ved disse Forhør var det tilladt at
anvende Tortur (Tommeskruer, den nøgne
Krops Rulning paa smaat huggede Flintesten,
Pater-noster-Kransen m. m.), hvilket først
fuldstændig ophævedes 1837. Selve
Inkvisitionskommissionen ophævedes 1842. — S., som
endnu (1926) henstaar i den Skikkelse, hvori det
i over 100 Aar har været benyttet som en
Straffeanstalt, der til Tider rummede c. 500
Fanger, giver Fantasien et godt Billede af, hvad
Datidens Betragtning ansaa for tilstedeligt i
Retning af Fangernes Anbringelse og Ophobning
A. Gl.

stokke (Søv.). I gamle Sværankre var
Ankerstokken til at klappe ned langs Siden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free