- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
376

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storch, Mathias Vilhelm Samuel - Storcirkel - Storcirkelsejlads - Storck, Abraham - Storck, Herman Baagøe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

evnede at fremkalde en meget fin Smøraroma,
er derfor senere blevet historisk berømt under
Navn af Nr 18. Hans videnskabelige Arbejder
paa Mælkebakteriologiens Omraade har været
grundlæggende for det danske Mejeribrugs
Udvikling og har, sammen med N. J. Fjord’s
praktiske Arbejder, været en væsentlig Aarsag
til det danske Smørs Verdensry og dets Evne
til at hævde sig, paa det eng. Marked.
Tuberkulosens Indflydelse paa Mælkens og Smørrets
Beskaffenhed var S. ogsaa fortrolig med, og
»Storchs Prøve«, der er »En kemisk Prøve til
at afgøre, om Mælk ell. Fløde har været
opvarmet til mindst 80° C. eller ikke« (1898), er
nu lovbefalet. Ved Tilsætning af Brintoverilte
og Parafenylendiamin farves ikke opvarmet
Mælk blaa, medens den ellers forbliver ufarvet.
1892 udnævntes S. til Prof., men han var
iøvrigt en meget bramfri Mand; hans
Afhandlinger er faa og vistnok kun trykt paa Dansk
i Forsøgslaboratoriets Beretninger. Her udkom
ogsaa det anselige Arbejde, som havde
beskæftiget S. igennem 20 Aar, nemlig »Undersøgelser
over Konsistensfejl hos Smørret samt over
Smørrets og Mælkekuglernes Bygning« (1897)
og ligeledes, men først efter hans Død
»Fortsatte Undersøgelser over Fremstillingen af
Syrevækkere« (1919), hvori der gøres Rede for
Rendyrkningen og Karakteriseringen af nogle
hidtil ukendte Bakterier, der i særlig Grad
betinger Aromaen, og som giver et finere Smør
end Mælkesyrebakterier alene.
S. P.

Storcirkel (mat.), Cirkel paa en Kugleflade,
hvis Plan gaar gennem Kuglens Centrum, se
sfærisk Geometri.
Chr. C.

Storcirkelsejlads (Søv.), Storcirklen er den
korteste Vej mellem to Punkter paa
Jordoverfladen. Paa lange Strækninger over de store
Have er det derfor fordelagtigst at sejle langs
denne. Da Sejladsen foregaar efter Kompas, og
Kompaslinien, der er en Spirallinie, ikke falder
sammen med Storcirklen, maa Kursen stadig
rettes, naar Storcirkellinien skal følges.
Kurserne kan findes ved Beregning, ell., hvad der
er simplere, ved Konstruktion i Kortene. I
Storcirkelkort, der er fremstillet ved Projektion fra
Jordens Centrum til et Plan, der tangerer
Jordens Overflade, vil Storcirkellinien vise sig som
en ret Linie. Ved Opmaaling bestemmes Bredde
og Længde af en Række Punkter af Linien mellem
de paagældende Steder, og disse overføres i
Søkortet i Merkator’s Projektion, hvori
Navigationen foregaar, og hvor Kursen da kan udtages.
Ofte gaar Storcirklen over Steder, hvor Land
og Is forhindrer Sejladsen, denne maa da paa
de paagældende Steder foregaa langs
Kompaslinien.
C. B-h.

Storck (Stork), Abraham, holl. Maler
og Raderer, f. c. 1630 i Amsterdam, d. c. 1710
smst., skabte Mariner og Havnepartier i
Backhuysen’s Smag. Hans Arbejder ses talrigt i holl.
o. a. Museer. I Kunstmuseet i Kbhvn »Bygevejr
paa Søen«.
A. Hk.

Storck [stårk], Herman Baagøe, dansk
Arkitekt, f. i Skibby Præstegaard paa Sjælland
18. Febr 1839, d. i Kbhvn 4. Decbr 1922, blev
Student 1859, gennemgik Kunstakademiet og
vandt 1866 den lille Guldmedaille. S. var Elev
af Herholdt, for hvem han ledede Ombygningen
af Herlufsholm; han foretog flere Rejser i
Udlandet bl. a. til Italien 1870—71. Danmark
gennemrejste han paa Kryds og tværs og
erhvervede sig et enestaaende Kendskab til gl dansk
Kirkearkitektur; hans Navn blev først bekendt,
da han efter N. S. Nebelong’s og Tholle’s Død
overtog Fuldførelsen af Viborg Domkirkes
Restaurering.

S.’s Indsats i dansk Bygningskunst falder i
to Hovedafsnit; hans Restaureringer af vore
middelalderlige Kirkebygninger og hans
Nybygninger.

Paa Restaureringskunstens Omraade har S.
været Foregangsmanden i Danmark, og han
frigjorde sig efterhaanden fra det
Viollet-le-Duc’ske Princip. Fra S.’s tidligste Ungdom
havde Studiet af vore middelalderlige
Bygninger taget hans Interesse fangen; han var med
til at paabegynde Udgivelsen af Ȯldre
Nordisk
Architektur« og var
Medrekdaktør,
til Tider
Eneredaktør heraf
uafbrudt i 50
Aar. Dette Værk
har haft sin
store Betydning
ved særlig at
vække
Interessen og Sansen
for vore
middelalderlige
Bygninger.
Kunsten at
restaurere fandt
i ham sin første
forstaaende
Udøver i
Danmark, han var den første, som her i Landet
forstod at trænge ind i den middelalderlige
Bygningskunsts Aand. S.’s
Restaureringsarbejder fra den Tid, da han stod paa sin højeste
Udvikling, er uden Sidestykke N. f. Alperne;
kun i Italien kan man finde Bygværker, der er
restaureret med samme dybe Forstaaelse af
ældre Tiders Bygningskultur.

Ikke mindst gennem sine Nybygninger har S.
ydet et værdifuldt Bidrag til dansk
Bygningskunst, han var en af de meget faa Arkitekter,
som var fuldstændig upaavirket af Samtidens
alm. Smagsdemoralisation. De fint afvejede
Proportioner, som er Hovedbetingelsen for al
god Arkitektur, saavel som Behersketheden i
Anvendelsen af Detailler og den fine Kultur,
som præger disse, er S.’s Karaktermærke. Af
de forholdsvis faa Nybygninger, som S. har
opført, vil Bygninger som Abel Cathrines
Stiftelse (1886) og den Soldenfeldt’ske Stiftelse
(1894) staa som nogle af Samtidens bedste
Bygningsværker. Der er over disse to Bygninger
en Kultur, en Frigørelse i Kompositionen, som
er ret enestaaende i hans Samtid.

Af S.’s øvrige Nybygninger kan nævnes:
Landmandsbankens Bygning paa Hjørnet af
Frederiksborggade og Boulevarden, Helligkorskirken
paa Nørrebro, Landmandsbankens Tilbygninger

H. B. Storck.
H. B. Storck.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free