- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm, Hans Theodor Woldsen - Storm, Johan Frederik Breda - Storm, Vilhelm Ferdinand Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henlevede sine sidste Aar i Hademarschen.
Hans Fødeby gjorde ham til Æresborger. Som
lyrisk Digter er S. paavirket af Romantikere
som Eichendorff, men ogsaa Heine og Mörike
blev hans Forbilleder. Bl. hans Digte maa
fremhæves »Das macht, es hat die Nachtigall« og
»Der Nebel steigt, es fällt das Laub«. Men det
er dog først og fremmest som Novellist, at han
har skabt sig et Navn. Han er en
Hjemstavnsdigter af høj Rang, en Stemningsskildrer, hvis
Prosa ejer et uimodstaaeligt lyrisk Sving. Han
skildrer Naturen omkring Menneskene og
Skæbnens ubønhørlige Indgriben i deres Tilværelse.
Paa efterfølgende tyske, især slesvigske,
Novellister som Hans Hoffmann, Liliencron, Kröger
og Frenssen har S. øvet stærk Indflydelse. Han
har skrevet et halvthundrede Noveller, bl.
hvilke maa fremhæves »Immensee«, »Im
Sonnenschein«, »Auf der Universität«, »Von jenseits
des Meeres«, »Pole Poppenspäler«, »Carsten
Curator«, »Renate«, »Die Söhne des Senators«
og »Der Schimmelreiter«, der udkom i hans
Dødsaar. Det siden da forløbne Tidsrum har
fæstnet S. i Bevidstheden som en udpræget
nordtysk Digter af lyrisk Kolorit. »Ges.
Schriften« (10 Bd 1868—77, 19 Bd 1877—89),
»Sämtliche Werke« (billig Udg., 5 Bd, 1912),
»Sämtliche Werke« udg. af Alb. Köster (1917),
Brevvekslinger med Kuh, Mörike og Keller, udg.
henh. af Kuh, Bächtold og Köster, »Briefe an
die Heimat«, udg. af Gertrud S. (hans Datter)
(1907). (Litt.: P. Schütze, »Th. S.« [1887];
J. Wedde, »Th. S.« [1888]; F. Wehl, »Th. S.«
[1888]; Gertrud Storm, »Th. S.« [2 Bd,
1911—12); Ad. Stern i »Studien zur Literatur
der Gegenwart« [1895]; Erich Schmidt i
»Charakteristiken« [2. Opl. 1901]).
C. B-s.

Storm, Johan Frederik Breda, norsk
Sprogforsker, Prof. ved Oslo Univ., ovenn.
G. S.’s Broder, f. 24. Novbr 1836 i Lom, d. 26.
Oktbr 1920 i Oslo. 1869 blev han ansat som
Universitetsstipendiat i
levende Sprog og
udnævntes 1873
til Prof. i eng.
og romansk
Filologi. Han har
i videnskabeligt
Øjemed flere
Gange besøgt
Udlandet med
offentlige
Stipendier,
saaledes 1869—70
England,
Frankrig, Italien og
Spanien. Sine
Iagttagelser
over disse
Landes Sprog
og Kultur har han nedlagt, i det lille
Skrift »De romanske Sprog og Folk« (1871).
S. har udfoldet en rig Produktion, der særlig
paa Fonetikkens Omraade er af fremragende
videnskabeligt Værd. Hans Afh. »Om Tonelaget
i de skandinaviske Sprog« (1875) hører bl. de
tidligste Behandlinger af Sprogets mus. Side. I
Tidsskriftet »Norvegia« paabegyndte S. en
fonetisk Fremstilling af de norske Dialekter (1884);
færdigtrykt foreligger denne klare og
almenfattelige Oversigt i Hæfte 3 (1902) og 5 (1908).
Et stort Arbejde er nedlagt i »Phonetik und
Aussprache« (1892), en ny og meget udvidet
Udgave af første Afsnit af hans om det levende
Sprog handlende »Engelsk Filologi« (ogsaa i
tysk Oversættelse). Rig som denne Fonetik er
paa skarpe Enkeltiagttagelser af Lydene,
mangler den dog i ikke ringe Grad systematisk
Ordning af Stoffet. Ogsaa i de ikke-fonetiske Dele
af »Engelsk Filologi« træffer man den samme
sikre Detailiagttagelse, parret med en
fremtrædende Sans for Stilarter og idiomatisk
Udtryksmaade, medens Fremstillingen for øvrigt lider
under en vis Mangel paa Sammenhæng og
Generalisation. Sit grundige Kendskab til det fr.
Talesprog har S. fortræffelig vidst at udnytte i
sine »Franske Taleøvelser« (Mellemtrin 1887,
Højere Trin 1897), et Arbejde, som er oversat
til adskillige Sprog. Nutidssprogets Grammatik
er behandlet i »Større fr. Syntax« (1911—18). I
Striden om det norske Landsmaal er S.
ubetinget den, som ihærdigst og samtidig med størst
Sagkundskab har kæmpet for Rigsmaalets Ret.
I »Det norske Maalstræv« (1878) var det særlig
Modsætningen mellem Landsmaalet og de
østnorske Dialekter, som førtes i Marken mod det
førstes praktiske Anvendelighed. I »Det
nynorske Landsmaal« (1888) fremhæves det kunstige
og stive Oldtidspræg i den Aasen’ske
Enhedsform, og hvorledes alle Bestræbelser for at
modernisere og levendegøre denne Maalform
resulterer i Usikkerhed. Endelig indeholder
»Landsmaalet som Kultursprog« (1903) en
Paavisning af, hvorledes Landsmaalets Ordforraad
er utilstrækkeligt til Gengivelse af alle et
moderne Kultursprogs Begreber, medmindre
Rigsmaalet tages til Hjælp, ell. man tyer til
Masselavning af ny Ord. Ogsaa mod den Knudsen’ske
Sprogrensning har S. taget kraftig til Orde,
særlig i »Norsk Sprog, Kraakemaal og
Landsmaal« (1896). Sin egen Opfattelse af klassisk
norsk Stil har S. fremstillet bl. a. i »Ibsen og
det norske Sprog« [i Festskriftet »Henrik
Ibsen«, 1898). I de senere Aar var det særlig
Retskrivningsstriden, som optog S. I en Mængde
Avisartikler kæmpede han for det
bestaaendes Ret, idet han dog samtidig vilde have
indført en temmelig udstrakt Valgfrihed
(navnlig i Brugen af de hjemlige haarde
Konsonanter) efter Stilens Art. Endelig fortjener det at
omtales, at S. — der en Aarrække var Medlem
af Eksamensdeputationen for de højere Skoler
— har øvet en ganske indgribende Indflydelse
paa den praktiske Undervisning i de levende
Sprog saavel ved de højere Skoler som ved
Univ.
H. F.

J. F. B. Storm.
J. F. B. Storm.


Storm, Vilhelm Ferdinand Johan,
norsk Zoolog og Botaniker, f. i Arendal 28.
Septbr 1835, d. i Trondhjem 19. Maj 1913. Han
viste tidlig levende Interesse for Naturhistorie
og fik 1853 et Stipendium af
Videnskabs-Selskabet i Trondhjem for at studere Zoologi ved Univ.
i Oslo, hvor han opholdt sig i 2 Aar. 1856 blev
han ansat som Konservator ved
Videnskabs-Selskabets naturhistoriske Samlinger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free