Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffelov - Straffelovsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. (se militær Retspleje). Den
fremtræder som en kodificeret S., af hvis 32
Kapitler de 8 første indeholder Lovens alm. Del.
Den er ved L. 1. Apr. 1905 og derefter L. 1. Apr.
1911 paa flere væsentlige Punkter ændret og
modificeret i moderne Retning, saaledes ved
Indførelse af betingede Straffedomme (s. d.),
Højnelse af den kriminelle Lavalder (s. d.) fra 10—14
Aar, og Adgang til Tiltalefrafald for Personer
mellem 14 og 18 Aar. Forslag til en ny S. er
2. Decbr 1924 forelagt Rigsdagen og atter
fremsat i Rigsdagssamlingen 1925—26. Dette Forslag
er i alt væsentligt udarbejdet i Tilknytning til
Straffelovskommissionens Udkast af Apr. 1923,
og karakteriseres bl. a. ved, at det i vidt
Omfang erstatter de hidtil benyttede Straffemetoder
med Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.).
A. Gl.
Straffelovsreform. Den gældende danske
Straffelov af 1866 bygger ligesom de fleste
andre europæiske Straffelove paa
Gengældelsesteorien (s. d.) og opstiller i
Overensstemmelse hermed et System af Forbrydelser
fra de største til de mindste og et tilsvarende
System af Straffe, afpassede i Strenghed efter
Forbrydelsens Art og den deri aabenbarede
»sædelige Skyld«, hvis endelige Vurdering og
adækvate etiske Udligning ved et tilsvarende
Maal af Lidelse (Straf) det i hvert enkelt
Tilfælde bliver Domstolenes Sag at foretage. Efter
at Kriminalpolitikken (s. d.) i den
sidste Menneskealder mere og mere er blevet
det ledende Synspunkt for den straffende
Retshaandhævelse og har skærpet Øjet for det
bestaaende Straffesystems Mangler, dels i Retning
af den urimelige Strenghed dette fører til over
for mange Smaaforbrydelser, dels i dets
manglende Effektivitet særlig over for den
professionelle og vanemæssige Kriminalitet, har der
i de fleste europæiske Lande rejst sig stærke
Bevægelser for at reformere de gældende
Straffelove i kriminalpolitisk Retning — saaledes i
Sverige, Tyskland, Italien, Schweiz, Belgien,
Rumænien og de fleste andre Balkanstater.
Ogsaa i Norge, der i 1902 fik en moderne
Straffelov, føles denne nu paa mange Punkter som
forældet og kræves reformeret. — I Danmark,
hvor Dansk Kriminalistforening som Led af
international kriminalistisk
Forening (se kriminalistisk Forening.
International) siden sin Stiftelse (1899)
har arbejdet for en tidssvarende Straffelov,
nedsattes i 1905 en Kommission af 14 Medlemmer,
først med Departementschef Ricard og
efter hans Død 1908 med Professor Goos som
Formand, med den Opgave at udarbejde et nyt
Straffelovsudkast. Denne Kommission afgav 1912
Betænkning, men det af Kommissionen
udarbejdede Udkast havde mere Præget af en
Kodifikation og Fuldstændiggørelse af den
gældende Straffelovgivning — i hvilken Henseende det
maa betegnes som et fremragende Arbejde —
end et Forsøg paa at bryde denne ny Baner.
Ved Skrivelse af 12. Oktbr 1914 anmodede
den daværende Regering (Ministeriet Zahle)
Dansk Kriminalistforenings Formand,
Professor, Dr. jur. Torp om at afgive Betænkning
over Straffelovskommissionens Forslag, og
Februar 1917 afleverede denne et helt nyt Udkast
til Love vedrørende den borgerlige
Straffelovgivning, stærkt præget af den moderne
kriminalpolitiske Tendens, men henledte samtidig
Regeringens Opmærksomhed paa, at en fuldt
tilfredsstillende Løsning af Opgaven forudsatte
et Samarbejde mellem Videnskabens og den
praktiske Strafferets Repræsentanter, og i
Overensstemmelse hermed blev det ved kgl.
Kommissorium af 9. Novbr 1917 overdraget en
ny Kommission, bestaaende af 6 Medlemmer,
med Overretssagfører Oskar Johansen som
Formand, at underkaste de foreliggende Love
og Udkast en fornyet Overvejelse. Denne
Kommission afgav i April 1923 sin Betænkning, der,
idet den lægger Professor Torp’s Udkast til
Grund for sine Forslag, tager sit Udgangspunkt
i den gældende Straffelovgivning og den af
denne baarne Retspraksis, for saaledes at undgaa
ufornødent stærke Brud paa Kontinuiteten og
den almindelige Retsopfattelse.
2. Decbr 1924 har derefter Justitsminister
Steincke i Folketinget forelagt et i det
væsentlige med Kommissionsforslaget af 1923
stemmende Forslag til ny Straffelov. Forslaget blev
ikke gennemført i Samlingen 1924—25 uagtet
velvillig Modtagelse fra alle Partier, og det er
derfor paa ny forelagt saavel i Samlingen
1925—26 som i Efteraaret 1926. Det kan antagelig
ventes gennemført inden for en overskuelig Tid.
Medens en udtømmende Redegørelse for
Forskellen mellem Lovforslaget og den gældende
Ret naturligvis ikke kan gives her, maa som en
Væsensforskel nævnes Forslagets Regler om
Særbehandling af
Lovovertrædere, saaledes at mindre de begaaede
Forbrydelsers Art end Forbryderens subjektive
Ejendommeligheder er bestemmende for Behandlingens
Karakter, og saaledes, at dennes Varighed ikke
forud fastsættes af vedkommende Domstol, men
i væsentlig Grad afhænger af Behandlingens
Resultater. I den gældende Ret er saadan
Særbehandling kun hjemlet for farlige sindssyge
Forbrydere, men efter Lovforslaget gælder det
samme for psykisk abnorme Forbrydere
overhovedet. Dernæst hjemles Idømmelse af
Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring paa
ubestemt Tid over for visse Grupper af besværlige
eller farlige normale Forbrydere
(Vaneforbrydere), endvidere indføres en særlig Straf paa
ubestemt Tid for visse unge Forbrydere,
Ungdomsfængsel, og endelig gives der Regler for
Anbringelse af Forbrydere, der er forfaldne til
Drukkenskab, i Drankerasyl før eller efter
Udstaaelsen af den dem i øvrigt idømte Straf (se
nærmere
Sikkerhedsforanstaltninger).
Med Hensyn til de egentlige Straffe skal
fremhæves, at Lovforslaget afskaffer
Dødsstraffen og afløser de 7 nu kendte Frihedsstraffe
(simpelt Fængsel, Fængsel paa sædvanlig
Fangekost, Fængsel paa Vand og Brød,
Statsfængsel, Forbedringshusarbejde, Tugthusarbejde og
Tvangsarbejde) med 3 (Hæfte, Fængsel og
Tugthus — Kommissionsudkastet foreslog ogsaa den
sidstnævnte Strafart udeladt), hvorhos der
indføres en ny Ordning af Bødestraffen (s. d.)
efter Dagbodssystemet med Adgang til Bødens
Inddrivelse ved Udpantning. — For Udstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
