Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strafferet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under og efter Revolutionen absolut lovbestemte
Straffe; men da herved enhver Hensyntagen til
det konkrete Retstilfældes Ejendommeligheder
udelukkes, foretrækkes nu overalt
Latitudesystemet (se Strafudmaaling). Forkastelige er
derimod de arbitrære Straffe, for saa vidt
Straffens Art og Omfang derved ganske
overlades den straffende Autoritets Skøn; i denne
Bet. findes de næppe heller i civiliserede
Staters Love.
Betingelserne for, at Statens S. i det
enkelte Tilfælde kan bringes i Funktion, er —
bortset fra Positiviteter — i Alm.: 1) et objektivt
Retsbrud. Herved er dog at bemærke, at
Strafbarheden i mange Tilfælde knyttes
umiddelbart til den retsstridige Handlings
Foretagelse, selv om denne er uden Virkning
(Statsforbrydelser, almenfarlige Forbrydelser,
Politiforseelser), eller dog uden at Bevis herfor
kræves (Ærefornærmelser, Blufærdighedskrænkelser)
(korrelate Forbrydelser), i
Modsætning i. Eks. til Drab, Vold,
Integritetskrænkelser, hvor Skadens Indtræden som Følge af
Handlingen yderligere maa godtgøres. I disse
Tilfælde vil imidlertid ogsaa den uden Skade
forløbne retsstridige Handling medføre —
nedsat — Straf for Forsøg (s. d.), et Begreb, som
dog i mange Lovgivninger (saaledes den
danske) strækkes langt videre. 2) Retsbrudet maa
kunne tilregnes den Strafskyldige.
Tilregnelighed forudsætter dels en vis Udvikling
hos Forbryderen (kriminel Lavalder),
dels hans Normalitet i Gerningsøjeblikket.
Normaliteten er udelukket ved
Sindssygdom, i det mindste i de mere udtalte
Tilfælde (se nærmere Tilregnelighed), ved
Aandssvaghed ell. ved forbigaaende
Tilstande af (transitorisk)
Aandsforrykkelse som Hypnose, Epilepsi, Febervildelse, Rusen
i dens højeste Grader. Omtvistet er Bet. af den
ved stærk Ophidselse, Lidenskabelighed, Frygt
o. l. fremkaldte Forrykkelse fra Normaliteten,
ligesom Spørgsmaalet om der kan opstilles
Grader af Tilregnelighed. 3) Retsbrudet maa
være et Udslag af den Skyldiges
Handlevillie. Som Regel maa derfor
Retsbrudet være indbefattet i Gerningsmandens
Forsæt ɔ: være tilstræbt ell. i det mindste
være forudset som en nødvendig ell.
overvejende sandsynlig Forudsætning for ell. Følge
af det umiddelbart tilstræbte. I større ell.
mindre Omfang vil man dog ogsaa i
Lovgivningerne finde Straf for Uagtsomhed, den
bevidste, hvor Retsbrudet vel har været
forudset, men kun som en Mulighed,
Gerningsmanden har regnet paa ikke vilde indtræde,
og den ubevidste, hvor Gerningsmanden
ikke har forudset Retsbrudet, men i sin
Handlemaade har tilsidesat den Agtpaagivenhed, som
uden psykologisk Urimelighed kan fordres af
ham. Betingelsernes Tilstedeværelse bør ved alle
betydeligere Straffe konstateres i en Dom af
uafhængige Domstole paa Grundlag af et
fuldstændigt juridisk Bevis, hvis
Tilvejebringelse og Bedømmelse sker under Iagttagelse
af bestemte, jur. Former (Straffeproces,
s. d.).
S.’s Grænser beror paa
Statssuverænetetens Grænser overhovedet. Medens nogle
anser Statens rumlige Begrænsning for
bestemmende for Statens Straffemyndighed
(Territorialitetsprincippet), hævder andre,
at Statens Undersaatter skylder dens Love
Lydighed uden Hensyn til Opholdssted
(Personalitetsprincippet); nogle vil
medtage Udlændinges Retsbrud mod Staten ell. dens
Undersaatter (Statsinteressens
Princip), og der er endelig dem, der anser enhver
Stat beføjet til at straffe et hvilket som helst
Retsbrud uden Hensyn til Retsbrudets Sted ell.
Gerningsmandens Nationalitet (det
kosmopolitiske Princip). Tendensen i Nutiden kan
siges at gaa i Retning af en kosmopolitisk
Ordning. I de nyeste Straffelove hjemles i Reglen
Straf for alle Forbrydelser, begaaede paa
Statens Territorium, uden Hensyn til
Gerningsmandens Nationalitet, for alle grovere Forbrydelser
begaaede af Indlændinge i Udlandet, samt
ogsaa for mindre grove Forbrydelser under
Forudsætning af, at Handlingen ogsaa er strafbar
efter Gerningsstedets Love, og endelig for
Forbrydelser begaaede af Udlændinge i Udlandet,
naar de enten er rettede mod den
strafudøvende Stat selv ell. dens Myndigheder, ell. er
saadanne, som alle civiliserede Lande belægger
med Straf, og som derfor ikke bør være straffri,
selv om de begaas uden for disse Staters
Omraade (f. Eks. paa ikke folkeretlig anerkendte
Staters Territorium, i rum Sø, Sydpolarlandet
o. l. St.). Dansk Ret afviger dog væsentlig
herfra, idet ingen i Udland af Udlænding begaaet
Forbrydelse kan straffes efter danske Love,
medens Indlændings Forbrydelser i Udland kan
straffes uden alt Hensyn til Handlingens
Strafbarhed efter Gerningsstedets Love.
I S.’s System findes de ovenfor udviklede
Principper i S.’s almindelige Del, medens
S.’s specielle Del indeholder en Opregning
og nærmere Definering af de enkelte i Loven
indeholdte Forbrydelser. Medens disse i
Lovene grupperes efter deres gængse Benævnelser
(Stats-, Sædelighedsforbrydelser, Manddrab,
Tyveri, Bedrageri o. s. v.), søges de i den
videnskabelige Fremstilling grupperede efter visse
Grundsynspunkter, der tillader et videre
Overblik. Alm. er Inddelingen i Forbrydelser mod
Individet ell. Samfundet, hvortil ofte
føjes et tredie Led, Forbrydelser i
Familieforholdet. Undertiden deles
Forbrydelserne mod Samfundet i 2 Underafdelinger,
Forbrydelser mod det borgerlige (ɔ: i et
Livsfællesskab forenede) Samfund og mod det
politiske (det til Varetagelse af sine Interesser
organiserede) Samfund. Vægten ligger dog
naturligvis mindre paa den valgte Inddeling, der
altid vil kunne mødes med Indvendinger, end
paa den nøjagtige Bestemmelse af de enkelte
strafbare Handlinger og Redegørelsen til
Forstaaelsen af de i Loven forekommende alm. ell.
tekn. Udtryk. I saa Henseende er den
strafferetlige Teknik uddannet til en høj Grad af
Fuldkommenhed, der — særlig under Indflydelse fra
tysk Ret — kun sjælden lader Kriminalisten i
Stikken, hvor det gælder den specifik jur. Bet.
af de opstillede Begreber (f. Eks. Begreber som
Dokument, Indbrud, falsk Nøgle, bedragerisk
Adfærd, Saar, Lemlæstelse, Tvang, Forførelse,
Ærefornærmelse o. m. fl.). I den konsekvente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
